Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl (svenske Konger). — Karl (den syvende). — Karl (den ottende) Knutsson. — Karl den niende. — Karl den tiende Gustav. — Karl den ellevte. — Karl den tolvte. — Karl den trettende. — Karl den fjortende Johan. — Karl den femtende, Ludvig Eugène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karl 35 Karl
simpel og ligefrem, sparsommelig, sædelig og
gudfrygtig. Hans Regjering bragte Sverige langt
frem og bidrog meget til at haeve det i Udlandets
Mne. — Karl den tolvte, foregaaendes Søn,
f. 1682, d. 1718, fiulde iftlge Faderens Bestem
melse f^rst erklcrres for myndig i 18aars Alderen,
indtil hvilken Tid et Formynderskab stulde fMe
Regjeringen; men allerede s. A., som Faderen var
dpd, erkloerede Stcmderne den 15 Aar gamle Karl
for myndig. Han havde faaet en meget omhygge
lig Opdragelse og var godt udrustet af Natnren,
men besad Faderens ??b^ielighed udartet til
Stivsind. I Begyndelsen af sin Regjering delte han
sin Tid mellem lagt, krigerste Forlystelser og
Landsstyrelsen; Sveriges gamle Fiender fattede
Mod paa Grund af hans Ungdom, og
Liflænderen Patkul, som under Karl den ellevtes
Regjering forgjeves havde talt sine fortrykte Lands
mcrnds Sag, bragte derfor med Lethed et Forbund
mod Sverige istand mellem Rusland, Polen og
Danmark. Karl lod i Hast sine Forlystelser fare,
gjorde Landgang paa Sjoelland 1700 og tvang
Danmark til at slutte Fred i Travendal. Imidler
tid var August den anden af Polen falden ind i
Lifland, og Peter den store af Rusland var med
en talrig Hoer rykket frem mod Narva, som han
beleirede. Karl indsatte en Regjering i Stockholm
og drog i Hast med en liden Hoer til Estland ; med
8,000 Mand stormede han Russernes Leir ved Narva
og slog sammesteds (1700) deres mere end 6 Gange
saa talrige, men slet anf??rte og u??vede Herr. Han
vendte sig nu mod Lifland, hvor August havde
gjort Fremskridt. Ved Riga gik han over Düna,
slog 1701 en forenet russisk og sachsisk Hoer og
tog Kurland i Besiddelse. August tilbM Fred,
men Karl vilve intet bFre derom, da det var hans
Plan at afsoette ham som Konge i Polen; i dette
Land troengte nu Svenskerne ind, Varschau og
Krakau overgav sig, og Karl seirede ved Klissov fuld
stcendig over Augusts Hær. Imidlertid havde Peter
af Rusland sat sig fast i de svenske
Østersjøprovinser og begyndte 1703 i Ingermanland at an
lcrgge Petersburg med Fcestmngen Kronstadt. Karl
kom ikke sine Provinser tilhjelp, men forfulgte
August til Sachsen ester at have sat Stanislav
Leszczinsky paa Polens Trone og 1704 aldeles
drevet Sachserne ud af Polen. Ester gjentagne
Nederlag maatte August 1706 siutte Fred i Altranstädt,
frasige sig Polens Trone, amerkjende Stanislav og
udlevere Patkul, hvilken sidste blev radbrækket. 1707
brjsd Karl op fra Sachsen for at gaa mod Rusland ;
men istedenfor at erobre sine tyste Provinser tilbage
og pdelcegge Petersburg vilde han gaa lM paa
Mofkau. Peter lod de Stroekninger, hvorigjennem
Svenskerne maatte komme, loegge f??de, saa at de
nfldtes til at drage mod Syd til Ukraine, hvor Kosak-
heimanen Mazeppa havde lovet Karl Bistand. Ma-
zeppas Plan var imidlertid bleven tilintetgjort af
Peter, og Ukraine ligeledes lagt Lde. Karl blev dog
nMt til der at tilbringe en streng Vinter, hvor Sult
og Frost bortrev mange af hans Folk. Vaaren
170U gav han sig til at beleire Pultava, men
Peter ilede til med 50,000 Mand og flog Sven
skerne, som af Mangel paa Krudt ikke engang
kunde bruge sine Kanoner. Karl maatte ved Flugt
redde sig over Dnjepr, og kort efter maatte hans
Hoer under Lewenhaupr overgive sig til Russerne.
Karl flygtede til den tyrkiske Groendsefastning
, Vender, hvor han udenfor Byen med nogle faa
af sine Folk opslog en Leir og leuede ftaa Feltfod
i 4 Aar, beskjeftiget med at hidse Tyrkerne til
Krig mod Rusland. En saadan blev erklceret
1711, og Peter blev bragt i en stem Knibe, men
den tyrkiske Storvezir lod sig bestikke og sluttede
Fred. En ny Krigserkl??ring fra tyrkisk Side
havde fenere samme Resultat. Tyrkerne blev langt
am lange kjede af Karl og hans Folk og vilde
have ham til at reise bort; da han affloq dette,
angreb 1713 10,000 Tyrker hans Leir, som han
forsvarede en hel Dag med blot 50 Mand. Efter
en heftig Kamp snublede han i sine Sporer og
blev greben, hvorefter han transporteredes lcrngere
mo i Laudet; endelig begav han sig 1714 hjem
gjennem Ungarn og Tyskland og kom ledsaget af
kun én Officer til Stralsund, hvorfra han efter at
have udholdt en 6 Maaneders Beleiring satte over
til Sverige. Her herskede imidlertid den ftrge
ligste Tilstand, fremkaldt ved Pengen??d, Parti
vasen og Fiendernes Angreb. Men Folket var
Karl hengivent, og hans nye Minister, Holsteneren
Görtz, forstod at skaffe Penge til Krigens Fortsattelse.
Karl udrustede en ny Hcer og gjorde 1716 Indfald i
Norge; han rykkede ind i Kristiania og indesluttede
Akershus Foestning, som han dog paa Grund af
Mangel paa Kanoner ikke kunde beleire. Hans Hoer
led imidlertid store Tab, og Karl selv stod tilsidst i
Fare for at indesluttes i Kristiania, hvorfor han
maatte traekke sig tilbage derfra. I Smaalenen>:
stpdte nye Tropper fra Sverige til ham, og han
gav sig nu til at beleire Fredrikssteu. Fcrstningen
modstod dog hans Angreb, men Byen Fredrikshald
blev tagen ved et uatligt Overfald. Byens
Borgere, opnmntrede af Peter Kolbjørnsen, stak
imidlertid sine Huse i Brand og tvang derved
Svenskerne til at trække sig tilbage. Da Karl
kort efter fik bFre, at den Transportflaade, hau
ventede fra Sverige med Beleiringsskyts, var
ødelagt i Dynekilen af Tordenskjold, hævede han
Beleiring og drog tilbage til Sverige.
Her truedes han med Landgang af en forenet
danfl-russifl Hoer; men Peter den store og den
danske Konge blev snart uenige, og Peter indlod
sig endog paa de gjennem Görtz drevne Freds
underhandlinger med Karl. Denne fik ved nye
Finansoperationer af Görtz endnu en Gang rustet
en Hoer til Angreb paa Norge, hvor han rykkede
ind HMen 1718 og atter gau, sig til at beleire
Fredrikssten, medens Görtz paa Ålandsøerne enedes
med Peter om Betingelserne for en Fred; da
disse var fastsatte, ilede Görtz til Norge for at
faa Karls Underskrift paa Fredstraktaten; men
han kom forsent, da en Kugle fra Fæstningen
havde gjort Ende paa den rastløse Konges Liv
(11te December 1718). — Karl den tolvte kunde,
om han ikke havde besiddet sit ulykkelige
Stivsind og sin eventyrlige Krigslyst, være bleven
sit Folks Velgjører, thi han besad forresten
Egenskaber nok til at blive en fortræffelig Regent;
saaledes som han var, medførte han Tabet af
Sveriges Rang som en af Europas fornemste
Magter og forspildte ved sine ulykkelige
Foretagender næsten alt, hvad hans Forgjængerc
havde opnaaet til Landets Opkomst. Ikke
destomindre er han for Svenskerne bleven enslags
Nationalhelt, hvis Minde er populært som ingen
andens. Personlig førte Karl et mønsterværdigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
