Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl, fr. Charles (Konger af Frankrige). — Karl den tredie, den enfoldige. — Karl den fjerde, den smukke. — Karl den femte, den vise. — Karl den sjette. — Karl den syvende. — Karl den ottende. — Karl den niende. — Karl den tiende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karl
Kongen give Normandiet som Len. Under hans
Regjeringstid blev ogsaa Lothringen stilt fra Frank
rige og ’tilfaldt Tyflland. Odos Broder Robert
optraadte som Modkonge og efterfulgtes ester sit
Fald 923 as sin SvigerfM Hertug Rudolf af
Burgund; Karl blev tilsidst stpdt fra Tronen og
d^de i Fangenstab. — Karl den fjerde, den
smukke, f. 1293, d. 1328, var yngste SM af
Filip den fjerde (den smukke) af Navarra og efter
fulgte 1322 sin crldre Broder Filift den femte som
Konge i Frankrige og Navarra. Han regjerede
kraftigt, men despotisk; med ham uddM den ret
nedstigende Linie af Kapetingerne. — Karl den
femte, den vise, f. 1337, d. 1380, varSM af
Johan den gode af Huset Valois. Da denne 1356
i Slaget ved Poitiers kom i engelsk Fangenstab,
overtog Karl Regjeringen for ham, men haode
meget at kjcrmpe med, da Stcrnderne krcrvede Mag
ten, og da der desuden raseoe Oprpr i Paris samt
en Bondeopstand (la Jacquerie) i Provinserne,
medens Englcrnderne gjorde Indfald i Landet. Karl
blev en Tid formelig holdt fangen af Borgerne i
Paris, men sl??p bort, forenede sig med Adelen i
Provinserne og rykkede med en Har mod Paris,
hvor han tog blodig Hevn over Opr^rerne. Ester
at der 1360 var stuttet Fred med England i Bre
tigny, vendte Kong Johan tilbage fra Fangenstabet
og overtog selv Regjeringen, men dFde 1364,
hvorefter Karl blev Konge. Han forstod med Klog
stab at gjenoprette Ro og Orden i Riget og be
faste den kongelige Magt, medens hans Br??dre
samt den store Feltherre Duguesclin i Spidsen for
den franste Krigsmagt var heldige mod Karl den
onde af Navarra og Engloenderne, hvilke sidstes
Besiddelser i Frankrige for det meste erobredes.
Mod Hertugen af Bretagne havde derimod de
kongelige Tropper mindre Held med sig. Karl
byggede i Paris Bastillen for at holde Hoved
stadens Befolkning i TMme. Han var en Ven
af Videnskaberne og trak mange lcrrde Mcend
til sit Hof. — Karl den sjette, f. 1368, d.1422,
SM af den foregaaend?, blev ved hans D^d Konge
i en Alder af 12 Nar, medens hans Onkler, Lud
vig af Anjou, Johan , af Berry og Filip den
dristige af Burgund, kjcrmpede om Regentstabet
under hans Mindreaarighed. Ludvig gik af med
Seiren og gjorde sig forhadt ved sine Udsugelser,
der fremkaldte alvorlige borgerlige Uroligheder.
Han df<de 1384 paa et Tog mod Neapel; 1388
overtog den unge Konge selv Regjeringen efter
allerede 1382 at have gjort et heldigt Krigstog til
Flandern. Den forvirrede Tilstand i Landet saa
ud til at stulle oftlMe og aflfises af mere Ro og
Orden; men 1392 blev Kongen paa et Tog til
Bretagne vanvittig som Ffllge af en pludselig og
heftig Skrcrk og fik aldrig mere Forstandens Brug
igjen. Nu brFd Wret lf>s paany; Kongens Far
brMe tilrev sig Magten fra hans Broder Ludvig af
Orleans, som havde tiltvunget sig Regjeringen og
tilsidst blev myrdet Paa Foranstaltning af Filip
den dristiges SM. Senere rasede heftige Kampe
mellem det armagnacske og det burgunoiste Parti,
hvorhos Henrik den femte af England benyttede sig
afOmstcendighederne til at fornye Krigen med Frank??
rige. Han feirede ved Azincourt 1415 og indtog
Normandiet. Karls Dronning, den for sin Uscrdelig
hed berygtede Isabella af Baiern, forn holdt med
Lnglcenderne, lom i Strid med fin egen SM,
Karl
Tronf??lgeren Karl, som stMede sig til Armagnac.
Partiet og forviste hende til Tours. Hun tyede
til sin Partifcrlle Hertugen af Burgund, som 1418
bemcrgtigede sig Paris. Efter at have stuttet For??
lig med Dauphinen blev Hertugen drcrbt 1419,
og hans SM og EfterfMger Filip den gode slut
tede sig til Dronningen og Englcenderne. 1420
fik Isabella paa en Forsamling i Troyes Henrik
den femte af England udncevnt til Tronf??lger;
han tog nu Regjeringen og cegtede en Datter af
Karl og Isabella. Danphinen optog, stMet af et
talrigt Parti, Kampen mod ham. Under de
Foroirringer, forn foraarsagedes af Partikampene
og Tronstndighederne, d^de 1422 baade den van
vittige Karl den sjette og Henrik den femte af
England. — Karl den syvende, f. 1403, d. 1461,
den foregaaendes SM, blev ikke strax almindelig
anerkjendt som Konge. Englcrnderne og Burgun
derne hyldede Henrik den femtes endnu ikke aars
gamle SM, og Karl fortrcengtes fra Paris og
Nordfrantrige, men holdt sig i de sydlige Dele af
Landet. At han i det ftlgende trods sin ringe
Virksomhed og Dygtighed dog snart fik Overhaand,
styldtes ftrst Uenighed mellem Englcenderne og
Vurgunderne, dernaest den tapre Dunois’s og frem
for alt Jeanne Darc’s (s. d.) Optræden. Efter
1429 at veære kronet i Rheims, var Kongen
fremdeles heldig, ogsaa efter Jeanne Darc’s
Tilfangetagelse og Henrettelse af Englænderne. 1435
sluttede han Fred med Hertugen af Burgund og
1436 overgav Paris sig til ham; Englænderne
tabte snart alle sine Besiddelser med Undtagelse af
Calais. Senere regjerede Karl den syvende
fredelig og indførte flere Reformer; bl. a. ordnede
han Finanserne og Domstolene, sikrede den
gallikanske Kirkes Friheder og oprettede en staaende
Hær. 1440 undertrykte han en Opstand af
Adelsmænd, som sluttede sig til hans Søn („La
Praguerie“); Sønnen (senere Ludvig den ellevte)
vedblev at stifte Anslag mod ham, og hans Død
tilskrives af nogle den Omstændighed, at han af
Frygt for at blive forgivet afholdt sig fra at spise.
— Karl den ottende, f. 1470, d. 1498, var
Søn af Ludvig den ellevte og Sønnesøn af den
foregaaende. Under hans Mindreaarighed førte
hans ældste Søster Anna af Beaujeu en Tid
Regjeringen efter Faderens Død (1483). Paa Grund
af sit Giftermaal kom han i Krig med Østerrige,
som 1493 ved Freden i Senlis fik Franche-Comté
og Artois. 1494 gik Karl med en Hær til Italien
for at erobre Neapel, som han fik til Len af Paven
og 1495 indtog noen Sværdslag. Men allerede
s. A. forbandt de italienske Stater sig med
Østerrige og Spanien mod ham, og efter et uheldigt
Slag ved Foronovo tabte han igjen Neapel. Han
var en godmodig og elstvcrrdig Mand, men uden
fremragende Aandsevner. Med ham udd^oe Hoved
linien af Slcrgten Valois. — Karl den niende,
f. 1550, d. 1574, Søn af Henrik den anden og
Katharina af Medici, blev Konge i en Alder af
10 Aar ved sin Broder Fraus den andens Dpd
og erklcrredes 1563 for myndig. Under hans
Mindreaarighed havde Regjeringen varet ftrt af
Moderen, som ogsaa efterat han var bleven myndig
havde stor Indflydelse Paa ham, stjMt hau af og
til sMte at befri sig derfra. Han var svag, gru
som og moralsk fordcrrvet, hvilket sidste for en stor
Del var Moderens Skyld. Under hans
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
