Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl, fr. Charles (Konger af Frankrige). — Karl den tredie, den enfoldige. — Karl den fjerde, den smukke. — Karl den femte, den vise. — Karl den sjette. — Karl den syvende. — Karl den ottende. — Karl den niende. — Karl den tiende - Karl (Charles) (Konger af Storbritannien og Irland). — Karl den første. — Karl den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karl
Regjering indtraf de tre ftrste Krige med Hugenotterne.
Disse syntes han forresten en Tid at ncere Vel
villie for, men ved Moderens Indflydelse lededes
han til at deltage i Blodbladet paa dem 1572
(Bartholomcrusnatten). Siden plagedes han lige
til sin tidlige Df<d af Samvittighedsnag og Anger.
— Karl den tiende, f. 1757, d. 1836, var Bro
der af Lndvig den sextende og Ludvig den attende.
Under sin oeldste Broders Regjering gjorde han
sig kun bemcerket ved sit letsindige og uscrdelige
Levnet samt ved sitHad til alle politiske Reformer;
han var derfor ogsaa almindelig h??det ug hMte
1789 til de fyrste Emigranter. Efter at have op
holdt sig paa forstjellige Steder og bl. a. deltaget
i Fyrstem^det i Pillnitz gik han 1793 til Peters??
burg, hvor han fik en gunstig Modtagelfe; 1795
kaldtes han Ul England for at deltage i et Tog til
Vendee, hvilket mislykkedes som Mlge af hans
Udnelighed og Feighet??. De samme slette Egen
skaber viste han under et nyt LandgangsforsM 1804.
Forresten opholdt han sig i England til 1814, da
han gik til Nancy og sammen med de Allieredes
Tropper drog til Paris som sin Broder Ludvig
den ??ttendes Generalstatholder. Da Napoleon 1815
vendte tilbage og alle faldt fra Ludvig, aflagde han
Ed paa Forfatningen og flygtede derpaa til Gent.
Under Broderens Regjering var han senere Real
tionspartiets fornemste Mand og havde, stjMt
han levede som Privatmand, ikke ringe Indflydelfe
paa Politiken. 1824 blev han Konge efter Ludvig
den attende og tegnede i Begyndelsen til at ville
regjere i liberal Aand. Han lovede at vedligeholde
Forfatningen og ophcrvede Bogcensuren, men be
gyndte snart aabenlyst at begunstige lesuiterne,
indstrcrnke Trykkefriheden igjen og omgive sig med
reaktionlrre Ministre. 1829 kom det til et Brud
mellem Regjeringen og det liberale Flertal i De"
puteretkammeret, og da Kongen 1830 satte sig
aldeles ud over Forfatningen ved egcnmcegtig at
forandre Valgloven og ganske ophcrve Trykkefri
heden, udbrfid lulireuolntionen, hvorved han blev
afsat. Efter forgjeves at have sMt at redde sin
Magt ved nogen Eftergivmhed takkede han forme
lig af 2den August s. A. og opholdt sig senere
dels i England, dels i Prag og Görz.
Karl (Charles), Navn paa to Konger af
Storbritannien og Irland. — Karl den første, Søn
af Jakob den første, f. 1600, d. 1649, blev efter
sin ældre Broders Død Tronarving 1612 og
besteg Tronen ved Faderens Død 1625. I Arv
efter Faderen havde han faaet en overdreven høi
Forestilling om Kongemagtens uindskrænkede og
guddommelige Ret; han forfulgte Puritanerne i
England og Presbyterianerne i Skotland,
begunstigede den episkopale Kirke og behandlede
Katholicismen mildt. Han ægtede ogsaa en katholsk
Prinsesse, Henriette Marie af Frankrige.
Foruden ved disse Omstændigheder satte han sig ogsaa
op mod den offentlige Mening ved at beholde sin
Faders Yndling, den forhadte Hertug af
Buckingham, som sin Førsteminister og betroede
Raadgiver. Parlamentet blev sammenkaldt 1625 og
viste sig meget sparsomt i sine Bevilgninger;
alligevel rustede Karl sig og gjorde s. A. et mislykket
Tog til de spanske Kyster. 1626 anlagde
Parlamentet Proces mod Buckingham og blev derfor
opløst, medens Kongen søgte at skaffe sig Penge
ved Udpresninger, Tvangslaan og lignende Foran??
Karl
staltninger. Trods den Forbitrelse, dette vakte,
lod Kongen sig ovenikjøbet bevæge til en Krig med
Frankrige 1627; hans Pengemangel og de
Forpligtelser, han havde indgaaet til Kristian den fjerde
af Danmark i Anledning af de tyske Protestanter,
nMe ham til 1628 igjen at mdkalde Parlamentet,
som fprend det gik ind paa nogen af hans
Fordringer tvang ham til at anerkjende „Petition of
right“, hvorved Folkets gamle Rettigheder
bekræftedes og udvidedes. Desuden nægtede det at
bevilge ham Told- og Skibsafgifter, og skjønt
Buckingham, som var en af de fornemste Aarsager til det
spendte Forhold mellem Konge og Folk, blev
myrdet, opstod der om dette Spørgsmaal en saa
heftig Dissens, at Kongen 1629 opløste
Parlamentet. Nu regjerede han i 11 Aar uden noget
Parlament og med Laud og Strafford til Ministre.
Han skaffede sig Penge ved Udpresninger og ftgte
at give disse et Skin af Retmcrssighed ved ??Stjernek
ammerets" (s. d.) vilkaarlige Domme. Fredsslut??
ningerne med Frankrige 1629 og med Sp??men
1630 bragte Protestanterne ingen Fordel. En
saadan Regjering som Karls maatte naturligvis
vcrkke Misnflie og Had, og navnlig kom Puritaner
nes republikanske Grundscrtninger til Gjennembrud
og fjorte en Gjcering med sig. Kongens For
fplgelser mod Puritanerne og Presbyterianerne
gjorde ondt vcrrre, og da de sidste 1638 skulde
paatvinges den episkopale Liturgi, indsatte de en
revolutioncrr Regjering og rykkede, da Kongen vilde
bruge Magt mod dem, 1639 med en Hoer fra
Skotland ind i England. Kongen kunde af Penge
mangel intet gjj^re og maatte 1640 endelig igjen
indkalde Parlamentet. Uagtet dette i det hele viste
sig forsonlig stemt, kom det dag ikke til noget
Resultat og blev snart opftst. Kongen bragte ved
ulovlige Midler en Herr sammen, men efterat
denne var bleven slagen af Skotterne, maatte han
igjen sammenkalde Parlamentet (det ??lange Par??
lament"). Baade Over- og Underhuset var be
stemte paa at modsatte sig Kongens Vilkaarlighed ;
de satte de Ministre og andre Cmbedsmcend, som
havde fungeret i de 11 Aar, nnder Tiltale og
kasserede ??Stjernekammerets" Domme. Kongen lod
sig stracmme til at bekrcefte en Beslutning om tre
aarige Parlamenter, frasige sig Retten til at ind
kalde og oftljZse Parlamentet og endog til 1641 at
undertegne Straffords D??dsdom. Men Parlamen
tets vidtgaaende Fordringer fremkaldte en Reaktion
i Kongens Fav^r, og han begyndte med sine Til??
ha>ngere Borgerkrigen 1642. I de tre ncermest
f??lgende Aar var det kongelige Parti (??Kavalererne")
i det hele heldige; men efterat de radikale Inde??
pendenter havde faaet Kommandoen over Parla
mentsharen, forandredes Sagernes Stilling. Efter
Nederlagene ved Marston-Moor 1644 og Naseby
1645 maatte Kongen 1646 ty til Skotterne, som
istedenfor at yde han Bestyttelse udleverede ham
til Parlamentet. Men efterat Striden mellem
dette og den af Independenterne ledede Herr var
udbrudt, bemoegtigede Herren sig Kongens Person
og behandlede ham vel, i den Hensigt at vinde ham
for sig. Han traadte i Forbindelse med Cromwell,
men nnderhandlede samtidig med Parlamentet og
med Skotterne, og da hans hele underfundige
Forhold blev bekjendt, ansaa han det for raadeligst
at flygte fra Leiren. Han kom til Wight, men
blev her fcengstet, og da Independenternes
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
