- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
42

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Martel - Karl den store

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karl den store

Aquitanien, indtaget Bordeaux og trangt frem til
Loire, hvor de truede Tours. 732 siog Karl dem
mellem Tours og Poitiers og tvang dem paa
Flugt. 737 trcrngte de imidlertid igjen frem,
denne Gang i Burgund, og ncrrmede sig Lyon,
mm blev 738 slaaede tilbage af Karl; denne kunde
uistnok ikke erobre det af dem besatte Narbonne,
men slog den Herr, som skulde bringe Byens ara
biske Garnison Undscrtning. Efter Theoderichs Djlid
735 lod Karl Kong etronen staa ledig; da han d^de,
stod han i Underhandlinger med Pave Gregor den
trcdie om at hjelpe denne mod Longobarderkongen
Lnitprand.

Karl den store, frankisk Konge og romersk Kei
ser, f. 742, d. 814, var SM af Pipin den lille og
SMneftn af Karl Martel. Han blev allerede 754 af
Paven salvet til Konge sammen med sin Broder
Karloman og tiltraadte tilligemed denne Regjeringen
ved Faderens Dpd 768. Efter 769 at have under
trykt en Opstand i Aquitanien blev han ved Karlo
mans D^!d 771 Eneherster. For at sikre Rigets
Grcrndser og udbrede Kristendommen besluttede han
at begynde Krig med Sachserne og trcrngte frem til
Neser, men blev derpaa kaldt til Hjelp af Pave
Hadrian den ftrste mod Longobarderkongen Deside
rius. Denne hadede Karl, som havde crgtet hans
Datter, men forskudt hende; han krcrvede nu, at
Paven skulde krone Karlomans to SMner, som var
ftygtet til ham, og da Paven ikke vilde gjsire dette,
faldt han ind i de pavelige Lande og herjede dem.
Karl drog 773 med toHcere over Store St. Bern
hard og Mont Cenis til Italien og indtog 774
Pavia, hvorved Longobarderrigets Selustcrndighed
tilintetgjordes. Desiderius blev fangen og d^de
forn Munk; de longobardiske Hertuger hyldede Karl
som Konge, og han bekrcrfteoe Paven i Besiodelsen
af det af Pipin den lille skjcenkede Erarkhat. Der-
Vaa drog han hjem og fortfatte Krigen mod Sach
serne, slog dem 775, men maatte 776 igjen gaa
til Italien for at dcrmpe en Opstand i Friuli.
Efter sin Tilbagekomft beseirede han endnu en
Gang Sachserne. af hvilke de fleste valgte ham til
sin Overherre paa en Forsamling i Paderborn 777.
Hid kom ogsaa arabiste Fyrster fra Spanien for at
bede Karl om Hjelp mod den omaijadiste Khalif
Abd-ur-Rahnwn i Cordova; Karl gik 778 til
Spanien og indlemmede Laudet mellem Pyrencrerne
og Ebro i Frankrige. Paa Tilbageveien fandt det
ber??mte Slag i Pasfet Roncesvalles (s. d.) Sted.
Imidlertid havde Sachserne gjort Oprpr og var
ttcrngte frem til Rhinen ligeoverfor Koln; Karl
slog dem og trcrngte iudtil Elben frem i deres
Land, hvor han opholdt sig 779—80. 781 gik
han til Italien for at lade to af sine SMner krone
af Paven; under hans Fravcerelse gjorde Sachserue
atter Oprpr under Wittekind, som ikke havde mpdt
i Paderborn 777, men var flygtet til Jylland og
nu vendt tilbage. Efterat en frankist Herr var
slagen og tilintetgjort ved Siintel 782 og efterat
Karl havde hevnet dette ved paa en Dag at lade
henrette 4,500 Sachser, som af sine Landsmcrnd
var udleverede til h??nt, brpd 783 en almindelig
Opstand af alle sachsiste Stammer lf??S. Efter et
uafgjjzrende Slag ved Detmold trak Karl sig til
bage, men seirede derpaa ved Hase og opholdt sig
784???85 blandt Sachserne for at gjenoprette Ro
og Orden. Nu indfandt Wittekind og en anden
HMoing, Abbio, sig ved hans Hof, lod sig dfche

Karl den store

og var siden hans trofaste Vasaller. Omtrent
samtidig underkastedeS ogsaa Frieserne mellem Ems
og Weser; 787 gjorde Hertug Arigo af Benevent
et OprFr, som ’dog snart kuedes. 788 dMtes
Hertug Tassilo af??aiern, en SvigersM af Dest
derius, for sit forrcrderste Forhold af Rigsfyrsterne
til D^den, men blev benaadet af Karl og gjort
til Munk, hvorefter Hertugdpmmet Baiern op
hcrvedes. Karl udvidede nu sit Rige ved heldige
Felttog mod Avarerne og trcrngte 791 frem lige
til Raab; medens han 794—98 var beskjeftiget
med at undertrykke nye Opstande blandt Sachserne,
seirede hans SM Pipin igjen over Aoarerne, er
obrede 796 deres AnfFrers Leir ved TheisS og
gjorde et umaadeligt Bytte. 800 gjorde Karl et
Tog til Italien for at underst??tte Pave Leo den
tredie mod de oprprske Romere og straffe disse.
Fyrste Juledag s. A. kronedes han i Peterskirken
egenhcrndig af Paven til romerst Keifer; uden der
ved at vinde nogen Udvidelse af sin Magt op
naaede han ved Keisertitlen en for^get Glans for
sit Herred??mme. Ved hans Kroning fornyedes
det veftromerfle Keiserd??mme, som derpaa bestod
ved Siden af det idet Keiservcrrdig
heden var knyttet til Tyskland, indtil 1806. If??lge
enkelte Beretninger tcenkte Karl paa ved en For
bindelse med den byzantinske Keiserinde Irene at
forene begge de romerske Riger, men Planen gik
overstyr, da Irene styrtedes fra Tronen. Hendes
Efterffilger Nikeforos var Karls Fiende, men
Mikael den fyrste anerkjendte ham som Keiser. Det
frankiske Riges Magt i Spanien befcrstedes ved
Barcelonas Erobring 803 af Ludvig af Aqnitanien;
allerede 799 var de baleariske Ver iudtagne.
Imidlertid havde enkelte sachsiste Stammer ved
bleuet at gjSre Modstand mod den frankiske Magt;
men efterat 10,000 sachsiste Familier var bortf??rte
fra Nordalbingien og dette Land var givet til
Obotriterne, ophprte al Modstand, idet de sachsiske
H??vdinger lod sig d^be og Sachserne blev lige
stillede med Frankerne og beholdt sine egne Love.
Til Kristendommens Udvredelse og Bevarelse op’
rettedes under Erkestifterne i Koln og Mainz Bispe
d??mmer i Minden, Osnabruck, Halberstadt, Ver
den, Bremen, Paderborn, Munster og Hildesheim.
Sin sidste Krig fprte Karl 809 med en jydst
Konge, Godfred, som havde angrebet Obotriterne;
den endte 811 med en Fred, hvorved Eideren be>
stemtes som Grcendse mellem de krigf??rende Mag
ter. — Karl den store var baade i Krig og Fred
en fremragende Fyrste. Som Feltherre udvidede
han sit Riges Grcrndser i h^i Grad, og som frede
lig Statsmand ordnede han Rigets indre Forhold
paa en mMstervcerdig Maade. Sine Grcrndser
sikrede han ved Oprettelsen af Marker (Grcrndse
landskaber) under Markgrever og med militcrr For
fatning; istedenfor de af Folket valgte Hertuger
indsatte han Grever som keiserlige Embedsmcrnd;
de indkrcrvede Skatter, forestod Retspleien og var
Anf??rere for den vcrbneoe Magt huer fra sit Grev
stab. 4 Gange om Aaret inspiceredes Greverue af
kongelige Udsendinger, som nnders^gte deres Em??
bedsforsel. Hver Baar og Hpst holdtes en Rigsdag.
hvor de sterre Lensmcrnd og Vasaller, Grever og
andre Embedsmcrno modte frem for at forhandle om
Rigets Anliggender og fatte Lovbestemmelser, som
bekrceftedes af Keiseren og under Nav?? af Kapitu
larier gjaldt som Lov og Regel for Undersaatterne.

42

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free