- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
43

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl den store - Karl den skaldede - Karl den tykke - Karl den fjerde (tysk Keiser) - Karl den femte (tysk Keiser)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karl den sk??ldede

Disse Kapitularier indeholder en Række af
udførlige Bestemmelser om alle mulige indre Forhold
i Riget. SkjMt selv ulcrrd yndede Karl lcrrde
Mcrnd og omgav sig med saadaime ved sit Hof
(saaledes Alkuin, Eginhard m. fl.); ved talrige
Skoler, som han selv ofte inspicerede, fargede han
for Udbredelse af Kundskab og Dannelse. For
sine store Egenskaber som Regent nM han megen
Anseelse ikke blot i Europa, men ogsaa i Orienten;
saaledes sendte Khalifen Harun-al-Rasjid 798 et
Gesandtskab med Foræringer til ham. I sit
Privatliv var han maadeholden, arbeidsom og retskaffen.
Efter sin Død blev han af Pave Paschalis den
tredie erklæret for Helgen.

Karl den skaldede, romersk Keiser og Konge
i Frankrige (her Karl den første), f. 823, d. 877,
var yngste Søn af Ludvig den fromme og
Sønnesøn af Karl den store. Ved Forliget i Verdun fik
han Neustrien, Aquitanien og den spanske Mark,
eller omtrent det nuværende Frankrige; 869 fik
han desuden Lothringen og 875 Italien tillige
med Keiserværdigheden. Han var uduelig og svag
og Adelens Magt tiltog meget under hans
Regjering, til stor Skade for Riget.

Karl den tykke, romersk Keiser og Konge i
Frankrige (Karl den anden) og Tyskland, f. 839,
d. 888, Søn af Ludvig den tyske, delte efter dennes
Død 876 Riget med sine ældre Brødre Karloman
og Ludvig, hvorved han kun fik Schwaben; ved
Karlomans Død 880 arvede han Baiern, Italien
og Keiserværdigheden og ved Ludvigs Død 882
Resten af Tyskland. 884 blev han valgt til Konge
i Fraukrige og forenede saaledes under sit Herre
dpmme Karl den stores gamle Rige med Und
tagelse af det nyovrettede Kongerige Bnrgund og
den spanske Mark. Han var imidlertid svag og
ude af Stand til at forsvare Riget mod Fienderne;
iscrr gjorde Normannerne Fremstridt i Frankrige,
og Karl saa sig gjentagne Gange nM til at til
kjøbe sig Fred af dem for Penge og Provinser.
Dette gav Stedet til en Opstand, hvorved han
afsattes 887.

Karl den fjerde, tysk Keiser, f. 1316, d. 1378,
var Søn af Kong Johan den blinde af Bøhmen
og blev opdragen ved det franske Hof. Under
Keiser Ludvig af Baiern var han Rigsvikarius i
Italien og blev derpaa Markgreve i Mähren. I
Krigen mod Keiseren var han derpaa sin Faders
Forbundsfælle og deltog ogsaa senere i det
luxemburgske Hus’s Strid mod Ludvig; endnn medens
denne levede blev han paa Pave Clemens den
fjerdes Foranstaltning valgt til Modkonge 1346
efter ftrst at have maattet gaa ind paa meget
ydmygende Betingelser. S. A. blev han ogsaa,
da hans Fader faldt i Slaget ved Crécy, Kouge
i Bøhmen. Efter Ludvig af Baierns Død
lykkedes det ham ikke strax at blive almindelig
anerkjendt som tysk Konge, idet en Forsamling af tyske
Fyrster først valgte Edvard den tredie af England,
derpaa, da denne undslog sig, Markgrev Fredrik
af Meissen, som dog hellerikke vilde modtage
Valget, og endelig Günther af Schwarzburg til
Modkonge. Efter ved List at have bevæget Günthers
Parti til at opgive ham og for en Pengesum faaet
ham selv til at frasige sig Kongeværdigheden, blev
endelig Karl efter Günthers snart paafølgende
Død 1349 enstemmig valgt og kronet til tysk
Konge. 1354 reiste han til Italien og blev her

Karl den jemte

i Milano kronet til italiensk Konge og 1355 i Rom
til Keiser. Han vendte derpaa hurtig tilbage til
Tyskland, hvor han udstedte den ??gyldne Bulle"
(1356), der indeholdt Bestemmelser angaaende
Keiserualgene. Paven mistede derved sin ludflydelse
paa disse Valg og blev fortprnet, men fik til Er
statning af Karl Ret til at hcrve Tiende af alle
geistlige Indtegter i Tystland. Dette vakte igjen
Misfornpielse hos Rigsfyrsterne, hvilke dog stille
des tilfreds ved et Forslag as Karl til en Reform
af den tyske Geistlighed; men stramt af Pavens
Truster underkastede han sig og bekreftede alle Geift
lighedens Friheder og dens Uafhangighed af de
verdslige Domstole. 1368 gik han paa Pavens
Opfordriug til Italien med en Hær for at tugte
de mægtige og tøileløse Viscontier, som dog bad
om Fred og fik den mod Løfte om at betale en
større Sum. — Karl var mindre yndet i Tyskland
end i sine Arvelande, hvor han førte en klog og
kraftig Regjering. Han udvidede sine Besiddelser
i ikke ubetydelig Grad, mest ved Kjøb og
Giftermaal. Han var en særdeles klog Mand og dertil
vel hjemme i sin Tids Videnskab. 1348 stiftede
han Universitetet i Prag.

Karl den femte, tysk Keiser og Konge i
Spanien (Karl den første), f. 1500, d. 1558, var Søn
af Erkehertug Filip af Østerrige og blev opdragen
i Nederlandene. Allerede 1506 arvede han ved
sin Faders Død Nederlandene og tog 1516, efter
sin Bedstefader Ferdinand den katholskes Død, som
Konge Regjeringen i Spanien istedenfor sin
sindssvage Moder. Dette hans egenmægtige Skridt i
Forbindelse med hans Begunstigelse af
Nederlandene fremkaldte stor Misfornøielse i Spanien, men
hans kloge Minister Ximenes forhindrede ethvert
aabent Udbrud af de spanske Stormænds Uvillie.
1519 valgtes han efter sin Farfader Maximilian
den førstes Død paa Kurfyrst Fredrik den vises
Anbefaling til tysk Keiser, men kunde paa Grund
af Forholdene i Spanien først 1520 komme til
Aachen for at krones. Den af hans Gesandter
undertegnede Valgkapitulation, der i Betragtning
af hans store Besiddelser gik ud paa at indskrænke
hans Magt, undertegnede han uden Betænkning,
men ogsaa uden senere at binde sig strengt til den.
— Paa den Tid, da han besteg Keisertronen, var
hele Tyskland sat i Bevægelse paa Grund af
Luthers Reformation. De Uenigheder, som
Religionsspørgsmaalene havde fremkaldt, skulde
bilægges paa en Rigsdag, som 1521 sammenkaldtes i
Worms, og hvortil der samlede sig en
overordentlig stor Mængde Mennesker. Luther mødte selv
og forsvarede sin Sag, men da han ikke vilde
tilbagekalde sin Lære, erklærede Keiseren ham i
Rigets Acht, hvorefter Karl 1522 over
Nederlandene og England vendte tilbage til Spanien for at
undertrykke en Opstand af de kastilianske Byer.
Medens han med Held arbeidede paa dette, gjorde
Tyrkerne Indfald i Ungarn og erobrede Belgrad;
samtidig angreb Franskmændene Navarra og
Nederlandene, og den langvarige Krig, som heraf
udspandt sig, strakte sig snart ogsaa til Italien.
Franskmændene var heldige i Navarra, men
uheldige i Nederlandene; et af Karl forsøgt Angreb
paa Provence mislykkedes, hvorimod de keiserlige
Arméer i Italien gjorde god Fremgang, og
Konnetablen Karl af Bourbon gik over til Karls Parti.
Efterat den franske Konge Frans den første 1525

43

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free