- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
44

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl den femte (tysk Keiser) - Karl den sjette (tysk Keiser)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karl den femte

var slagen og fangen ved Pavia, kom 1526 en
Fred istand i Madrid, hvor Frans paa haarde
Betingelser sik sm Frihed igjen. I Tyskland fMte
Keiserens Broder Ferdinand Regjeringen under
hansFravcrrelse; de af det schwabiske Forbund fra
Ulrich af Wurtemberg tagne Lande bragtes i Kei??
sercus Besiddelse og forlenedes fammeii med de
Merrigstp Arvelande til Ferdinand. Bandekrigen
blev heldig ff<rt til Ende, og det schwabifke For
b:md fornyedes til Hjelp mod Tyrkerne. Refor
mationen vandt imidlertid stadig mere Terrcm. —
1527—29 fik Karl igjen Krig med Frans den
fyrste, med hvem Paven og de vigtigste italienske
Stater havde forbundet sig. De keiserlige Tropper
stormede og indtog Rom; Paven blev fangen, men
flygtede og sinttede 1529 Fred i Barcelona, hvor??
efter der ogsaa s. A. kom Fred istand mellem Karl
og Frans i Cambrai (??Damefreden"). Karl kam
derved i ??bestridt Besiddelse af Italien og blev
kronet af Paven i Bologna. 1530 drog han der??
paa til Tyskland for at gjMe Ende paa Religions??
stridighederne og erholde Rigsstcrndernes Hjelp mod
Tyrkerne, som havde herjet Ungarn og 1529 endog
beleiret Wien. Men paa Rigsdagen i Augsburg
1530 fremlagde de Fyrster, som havde stuttet sig
til Reformationeu, sin Troesbekjendelse, hvorpaa
Keiseren i Vrede hcevcde Rigsdagen. De proteste??
rende Fyrsters Sammenslutning til det schmalkal
diske Forbund (1531) og den ftedse mere truende
Fare fra Tyrkernes Side bevcrgcde Keiseren til
1532 at stutte Religionsfreden i Nurnberg, hvor
ved Reformationen midlertidig anerljendtes. Nu
deltog ogsaa de protestantiske Fyrster i Felttoget
mod Tyrkerne, som blev ??Me til at trcrkke sig
tilbage; Karl gik derpaa til Italien for med Paven
at raadstaa om Indkaldelsen af et Koncilium,
hvilket dog ikke kom istand; derefter gjorde han
1535 et Tog til Tunis, hvor hau overuandt den
tyrkiske Sjørøver Khair-ed-din Barbarossa, befriede
22,000 kristne Slaver ??g gav Tunis som Len til
dets retmcrssige Hersker, Mulei-Hassan. 1536 fik
Karl for tredie Gang Krig med Frans den fyrste,
som ogsaa denne Gang tral det korteste Str??a.
Krigen endte ved en 1538 i Nizza stuttet Vaaben
stilstand paa lO Aar; men allerede 1542 begyndte
en ny Krig, i hvilken Karl ligeledes blev den sei<
rende, og som stuttedes ved Freden i Crespy 1544.
Imidlertid havde han i Sp??men faaet ophcrvet
den gamle Corteskonstitution (1539) og i Neder
landene dcrmpet en i Gent 1540 udbrudt Opstand.
— Under Karl den femte?? Regjering udvidedes
Spaniens Besiddelser i Amerika scrrdeles meget,
bl. a. ved Indtagelsen nf Meriko, Peru og Kali??
farmen, og de store Rigdomme, som derfra strMi
mede ind i Keiserens Kasse, bidrog meget til at
forsyne ham med Midler til at fMe sine Krige.
— Efter Freden i Crcspy besluttede Karl at v>
myge det schmaltaldiste Forbund, hvis Hovedmand
han, efter at have forbundet sig med Paven, Hertug
Moritz af Sachsen og den romerske Konge Ferdi
nand, erklcrrede i Rigets Acht. Hau overraskede
dem og beseirede dem 1547 ved Miihlberg, gav
de fra den fangne Kurfyrste Johan Fredrik af
Sachsen tagne Lande til Moritz, hvem han ogsaa
overdrog at exekuere Achtserklcrringen mod Magde??
burg, og udftedte derefter paa Rigsdagen i Augs??
burg det saataldte Interim. Hans Udtalelser her
vakte Anelser om, at han tankte paa at gjsre hele

Karl den sjette

Tyskland til et i sin Familie arveligt Monarki.
Den Utilfredshet,, dette fremkaldte, benyttede Maritz
af Sachfen til at udf^re den Plan, han lange i
Stilhed havde narret om at befri Tyskland og
Protestantismen; han forbandt sig med Henrik den
anden af Frankrige, trcrngte 1552 med sin Hcer
frem til Innsbruck, tvang den syge Keiser til Flugt
og til s. A. ved Forliget i Passau at tilstaaPro>
testanterne fuld Religionsfrihet??, som 1555 blev
bekraftet ved Religionsfreden i Augsburg. Sam
tidig bemcrgtigede Henrik den anden sig Metz.
Toul og Verdun. Karl kjcrmftede med ham i
Lothringen og Italien, men uden at opnaa nogen
Fordel, og gil derpaa mistvivlende og nedbrudt
af legemlige Lidelser til Nederlandene, hvor han i
Bryssel 1555 takkede af til Fordel for sin SM
Filip den anden, der nu anerkjendtes som Konge
i Spauien, Nederlandene og Italien. De Mer
rigske Arvelande fik hans Broder Ferdinand, som
ogsaa efterfulgte ham paa Keisertronen. Herved
dettes bet habsburgske Hus i de to Limer: den
spanske og den Psterrigske. Efter sin Tronfrasigelse
reiste han 1556 til Sp??men, hvor han tog sit
Ophold i Klosteret San Juste i Estremadura og
tilbragte de to sidste Aar af sit Liv med Andagts
??velser og asketisk Bod.

Karl den sjette, tysk Keiser, f. 1685, d. 1740,
SM af Keiser Leopold den fyrste, var oftstillet som
Pratendent til den spanske Krone efter Karl den
andens D^d, men Filip af Anjou blev ham fore
trukteu, og dette gav Anledning til den fvanske
Nrvefoigekrig. 1703 blev Karl i Wien under Navn
af Karl den tredie udraabt til spansk Konge, gik
1704 med engelske og hollandske Tropper til Spa??
nien og satte sig fast i Katalonien og Valencia.
1705 indtoges Madrid af Englcrnderne; Karl be
gav sig did og blev 1706 udraabt til Konge, me:i
maatte snart trakke sig tilbage og residerede i Bar
celona, indtil han ved sin Broder Josef den f??rstes
DFd 1711 fik de Merrigske Lande og den tysse
Keiserkrone. Han fortsatte den spanske Arvef^lgc^
krig, men blev forladt af sine Bundsforvandte og
maatte 1714 undertegne ssorliget med Fraukrige
i Rastatt og derved give Afkald paa Spauien mod
at beholde Nederlandene, Neapel, Milano og Sar
dinien. Naste Aar tilbyttede han sig af Hertugen
af Savoyen Sicilien for Sardinien og overtog
Venedigs Forsvar mod Tyrkerne, over hvem hans
Arme under Prins Eugen seirede ved Peterwardein
og Belgrad. Bed Freden i Passarovitz 1718 fik
han Besgrad, det nordlige Serbien, Temesvar, en
Del af Slavonien m. m. En ny Krig med Sp??
men om de italienske Besiddelser endte Karl ved
at forene sig med Frankrige, England og Holland
til den saakaldte Kuadrupelalliance. Imidlertid var
hans eneste SM d^d; for alligevel at sikre sit
Afkom Arvef??lgen, udstedte han 1713 den prag
matiske Sanktion, ifplge hvilken Kronen skulde
vcere arvelig agsaa paa Kvindesiden, hvorefter hau
udncrvnte sin Datter Maria Theresia til Tron
fSlgerske. Denne Anordning blev heftig bestridt
af de fleste udenlandske Magter, og det lykkedes
ham ftrst sent og med store Opofrelser at faa den
anerkjeudt. 1735 maatte han, fordi han havde
stuttet August den tredie under den polske Arve
folgekrig, afftaa Neapel og Sicilien til den spanske
Prins Karl; efter en uheldig Krig med Tyrkerne
maatte han 1739 opgive det meste af de Fordele,

44

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free