Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl den sjette (tysk Keiser) - Karl den syvende (tysk Keiser) - Karl den anden (Hertug af Parma) - Karl Albert (Konge af Sardinien) - Karl den dristige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karl den syvende
som han havde vundet ved Freden i Passarovitz.
Med ham uddFde den ret nedstigende mandlige
Linie af det habsburgste Hus.
Karl den syvende, tyst Keiser og Kurfyrste
af Baiern, f. 1697, d. 1745, SM af Kurfyrste
Maximilian Emanuel, kom, da Fadnen erkleredes
i Rigets Acht, fordi han havde staaet paa Frank
riges Side i den spanske ArvefFlgekrig, i Mnrigsk
Fangenstab og opdroges i Bsterrige. 1716—18
deltog han som F^rer for et Hjelpekorps i Bster
riges Krig med Tyrkiet, crgtede 1722 en Datter
af Keiser Josef den fprste og blev 1726 Kurfyrste
efter sin Fader. 1782 negtede han at anerkjende
den pragmatiske Sanktion og krevede 1740 den
psterrigste Arv efter Karl den sjette, fordi han ned
ftllmmede fra en Datter af Ferdinand den fyrste
og paa Grund af hans Hustrns Herkomst. Han
sluttede 1741 Forbund i Nymphenburg med Frank??
rige og Sp??men og begyndte den Derrigsle Arve
fslgekrig; i Begyndelsen var han ganske heldig,
blev hyldet som BFhmens Konge og valgtes og
kronedes 1742 til Keiser. Men snart mistede han
ikke alene B??hmen, men ogsaa Baiern og opholdt
sig derpaa, uden at udMe nogen Indsiydelse, i
Frankfurt, indtil han kort for sin D^d kunde vende
tilbage til sin tidligere Hovedstad München.
Karl den anden, Hertug af Parma, SM af
Kong Ludvig af Etrurien, f. 1799, var fMst som
Faderens EfterfMger 1803—07 Konge i Ctrurien,
arvede 1824 efter sin Moder Lucca og 1847 efter
Napoleons Enke, Marie Lovise, Panna, Piacenza
og Guastallll, men forlod 1848 Landet og takkede
1849 af til Fordel for sin SM. Denne, Karl
den tredie, f. 1823, ftrte en tyrannisk Regje
ring og et udsvevende Liv og blev myrdet 1854.
Karl Albert, Konge af Sardinien, f. 1798,
d. 1849, SM af Prins Karl Emanuel af Savoyen??
Carignan, fik en omhyggelig Opdragelse og sluttede
sig tidlig til det liberale Parti, som arbeidede for
Italieus Enhed. 1821 indsattes han af den fratre
dende Kong Biktor Emanuel af Sardinien til Regent
under den nye Konge Karl Felix’s Fraverelse; han
sluttede sig til den da herstende frismdede Bevegelse,
indsatte et nyt Ministerium og underskrev en fri
Konftitution i Overensstemmelse med den spanske
af 1812. Under Trykket af Bsterriges Truster og
Karl Felix’s Udsagn om, at han skulde miste sin
Arveret, saa han sig imidlertid snart nM til at
opgive sine frisindede Bestrebelser og overgav nu
Regjeringen til Karl Felix, som snart gjenoprettede
Eneooldsmagten. Efter at have opholdt sig en Tid
i Florens og Paris gik Karl Albert 1823 som
Frivillig i den franske Armé til Sp??men, hvor??
efter han vendte hjem, da hans Familie holdt sig
for overbevist om haus Brud med Liberalismen.
1829 blev han Vicekonge paa Sardinien og efter
fulgte 1831 Karl Felix paa Tronen. En Tid fort
satte han, for ikke at vakte Vsterriges Mistanke,
sin Forgjengers absolutistiske Politik og forfulgte
endog de Liberale, medenS han i Hemmelighet??
rugede over Planer til at gjennemf^re Italiens
Frihed, Enhed og Selvstendighet??. Hans Stilling
var Pan denne Tid yderst vanskelig, og hans Handle
maade kunde ikke undgaa at t??ge sig tvetydig ud.
Nest efter at bringe Orden i Heren, Finanserne
og Forvaltningen vidste han lidt efter lidt at fjerne
dem af sine Raadgivere, som forfegtede den ned
arvede Absolutisme, og erstatte dem med mere fri-
Karl den dristige
sindede Ment??. Mft i Slutningen af 1847 var
den sidste reaktionere Minister fjernet, og nu frem??
traadte Kongen med L^fte om Pressefrihet??, Re??
former i Netspleieu, Oprettelsen as en National’
garde og af et Statsraad efter fransk MMster
m. m. Samtidig undertegnedes af Befuldmeg
tigede fra Sardinien, Tcskana og Kirkestaten et
Udkast til en italiensk Toldforening, en Forholds
regel, der var en direkte Udfordring til Asterriqe.
Opmuntret ved Folkets udelte Bifald og den be
geistrede Hyldest, som blev ham til Del, gav Karl
Albert i Februar 1848 en fri Forfatning og gik
neste Maaned Lombarderne til Hjelp under deres
Opstand mod Bsterrigerne. I Begyndelsen var
han heldig, og Lombardiet, Panna og Modena
vedtog sin Indlemmelst i Sardinien, men i Juli
blev han trods sin heltemodige Tapperhet, slagen
ved Lustozza og maatte efter et nyt Nederlag
rMime Milano 4de August. Under den nu ind
traadte Vaabenstilstand f^gte han at sette sine
Planer igjennem ved Hjelp af Fraukriges og Eng
lands Megling; da dette ikke lyktedes, begyndte
hau igjen Kampen, men blev i Marts 1849 slagen
ved Novara, hvorefter han i Fortvivlelse over det
Uheld, som fulgte ham, takkede af til Fordel for
sin SM Viktor Emanuel og begav sig til Portu
gal, hvor han kort efter d^de.
Karl den dristige, Hertug af Burgund, f.
1433, d. 1477, SM as Hertug Filift den gode, Mede
sig 1465 i Spidsen for et Forbund af de franske
Stormend (den saataldte Ligue du bien public)
til Forsvar for Vasallernes Rettigheder ligeoverfor
Kronen, flog f. A. Ludvig den ellevte ved Montlhéry
og tvang ham i Freden i Conflans til at afstaa
Grevskaberne Boulogne, Guines og Ponthieu.
1467 efterfulgte han Faderen som Hertug as
Burgund. Han var en megtig og rig Fyrste,
stolt og i Weste Grad ergjerrig. Han fattede
Planen om ved Erobringer at skabe et nyt Konge
rige Burgund og fkaffede sig ftrft og fremst
en sterk staaende Her, hvorved han blev Gjenstand
for sin Lensherre Kongen af Frankriges Mistanke
og Frygt. 1468 fandt der en Sammenkomst Sted
mellem begge i Peronne; men da Karl her fik
vide, at Kongen havde foranstaltet et OprM mod
ham i Liittich, tog han ham som Fange med til
denne By og lod ham vere Vidne til den Gru<
somhed, hvormed han straffede OprMrne. Efter
sin Losladelse stevnede Kongen Karl for Parla??
mentet i Paris og lod ham, da han itle mMc,
banlyse samt gjorde Angreb Paa Burgund. Karl
gjorde Gjengjeld ved at herje Picardie og Nor
mandiet samt ophidse Edvard den fjerde af Eng
land til Krig mod Frankrige. Nu kom han ogsaa
i Strid med Keiser Fredrik den tredie, som ikke i
Overensstemmelse med hans Haab og Ynske hande
skaffet ham Kongeverdigheden. Han tog Del i
Stridighederne i Kolns Erkestift, men medens han
opholdt sig der, stiftedes en Forbindelse mod ham
mellem Ludvig den ellevte, Hertug Rene af Lothrin??
gen og Schweizerue. Han aufaldt fMst Lothringen,
som han erobrede 1475, og drog derpaa til Schweiz,
hvor han 1476 led totale Nederlag ved Gran
son og Murten. NedbMt over denne Ulykke,
hvorved han havde tabt sine bedste Mend og des??
uden bl. a. hele sit Artilleri, holdt han sig en Tid
i Uvirksomhet, og var undertiden Vanvidet ner; men
da han fil hFre, at Hertugen af Lothringen havde
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
