Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karlos, Don Maria Josef Isidor. — Don Karlos Luis Fernando de Bourbon. — Don Juan Karlos Maria Isidor. — Don Karlos (Hertug af Madrid) - Karlsbad. — Karlsbader-Beslutningerne - Karlsborg - Karlsburg - Karlshamn - Karlskrona - Karlsruhe - Karlstad. — Karlstads Stift - Karlstadt, Andreas Rudolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karlos
bleven Enkemand for anden Gang, til at indgaa
et nyt Ægteskab, hvorhos en eventuel Datter af
dette Ægteskab sikredes Tronfølgen ved
Promulgation af den pragmatiske Sanktion af 1829, der
ophævede den saliske Lov. 1830 fsdtes der
Kongen en Datter, Maria Isabella, og nu var Don
Karlos’s Forhaabninger tilintetgjorte; hans Parti
bevægede vel Ferdinand til 1832 under en
Sygdom at gjenindføre den saliske Lov, som han
imidlertid strax efter at være bleven frisk igjen
atter afskaffede. Paa Gnind af Don Karlos’s og
hans Partis Intriger blev han selv og hans Ge
malinde forviste; men da Ferdinand dpde 1833,
erklærede Karlos sig for Spaniens retmæssige Konge
og anerkjendtes som saadan ikke blot af sit Parti,
Karlisterne, men ogsaa af Dom Miguel af
Portugal. Enkedronningen, som under Datterens
Mindreaarighed førte Regjeringen, erklærede ham
for Opr^rer; han blev som Wlge af Kvadrupel
alliancen mellem Spanien, Portugal, Eugland og
Frankrige fordreven fra Portugal, gik 1834 til
England, men kom allerede en Maaned senere til
Spanien, hvor han fremkaldte en Borgerkrig i de
nordlige Provinser. 1839 saa han sig, uduelig
som han var, nM til at ovlMe med Krigen og
trcrkke sig tilbage til Frankrige. Paa Grund af
Splittelse ??den sit Parti overdrog han 1845
sin celdste SM sine formentlige Rettigheder og
levede senere i Bsterrige under Navn af Greve
af Molina. — Hans ældste Søn, Don Karlos
Luis Fernando de Bourbon, f. 1818, d. 1861,
flygtede 1846 med Cabrera til England, hvorfra han
ftgte at gj^re sine Krav gjeldende ved Manifester.
Hans Parti strcebte at bringe ham paa Tronen ved at
vuke for at faa ham gift med hans Kusine, den unge
Dronning Isabella; Planen strandede imidlertid Paa
det spanske Folks saavelsom paa Englands og Frank
riges Modstand. 1849 spgte Don Karlos hemme
lig at reise gjennem Frankrige til Spanien, men
blev anholdt og bragt tilbage til England. Under
Krigen mellem Spanien og Marokko bevægede han
Ortega, Generalkapteinen paa de baleariske Øer,
til at støtte ham; Ortega landede 1860 med 3,000
Mand ved Tortosa og udraabte Don Karlos ril
Konge; men Foretagendet mislykkedes, og Karlos
samt hans yngste Broder blev fangne og tvungne
til at opgive sine Fordringer. De trak sig tilbage
til Triest, hvor de begge døde kort efter hinanden.
— Den ældre Don Karlos’s anden Søn, Don
Juan Karlos Maria Isidor, f. 1822, optog
nu sine afdøde Brødres Krav paa den spanske
Trone, men afstod som Følge af den spanske
Revolution af 1868 sine Rettigheder til sin Søn Don
Karlos, Hertug af Madrid, f. 1848. Denne
optraadte nu som Prætendent og vakte 1869
Uroligheder, der blev støttede af Geistligheden og det
gamle Karlistparti, men snart dcrmpedes af
Regjeringstropperne. En ny Opstand 1870 løb
ligeledes uheldig af. Efter Hertug Amadeo af Aostas
Valg til Konge protesterede Don Karlos derimod
og blev 1872 slagen as Moriones, hvorefter hans
Parti gik ind paa et Forlig. Efter Amadeos
Tronfrasigelse og Reftublikens Proklamation be
gyndte Don Karlos atter en Ufred, forn med
vexlende Held fortsattes i de baskiske Provinser indtil
1876. Det sidstnævnte Aar forlod Don Karlos
Spanien, bereiste Europa og Amerika og indtraadte
1877 i den russiske Armé i Bulgarien. Senere
bosatte han sig i Paris, men blev paa Grund af
Demonstrationer mod Spanien efter dette Lands
Begjering udvist derfra 1881.
Karlsbad, By og Badested i det nordlige
Bøhmen, nær Tepls Udløb i Eger, med ca.
8,000 Indb. Her findes 12 varme Kilder, hvis
Temperatur gaar lige op til 60°, og som hører til
de kraftigst virkende alkaliske Glaubersaltkilder; des
uden sindes ogsaa kolde Mineralkilder. Badet
besøges aarlig af over 16,000 Gjester. —
Karlsbader-Beslutningerne kaldes de paa
Ministerkongressen i Karlsbad 1819 fattede Beslutninger,
som havde til Hensigt at undertrykke den frisindet
nationale Bevægelse hos det tyske Folk, og som
blev antagne af alle tyske Stater. Der bestemtes
Censur paa alle trykte Skrifter under 20 Arks
Omfang, Ophcrvelse af „Burschenschafterne“, strengt
Tilsyn med Universiteterne og Oprettelsen af en
Cmtral-Undersøgelseskommission mod de
hemmelige revolutionære Planer. Beslutningerne virkede
yderst uheldigt paa Tysklands politiske Udvikling
og blev ophcrvede af Forbundsdagen 1848.
Karlsborg, Fæstning paa Vanäsodden ved
Vettern, paabegyndt 1819 og bestemt til
Hoveddepot for Landarméens Forraad samt til
Samlingsplads for Hæren og Tilflugtssted for Sveriges
Bank og Arkiver i Krigstilfælde.
Karlsburg, By og Fæstning i Komitatet
Unterweissenburg i Siebenbürgen, ved Floden
Maros, med 8,000 Indb. og Vindyrkning.
Karlshamn, By paa Sydkysten af Bleking i
Sverige, ved Myeåens Udløb i Østersjøen, med
6,100 Indb., Havn, Skibsverft og flere
Fabrikanlæg samt en Navigationsskole. Den fik
Privilegier som Kjøbstad 1665.
Karlskrona, By i Blekings Skjærgaard,
anlagt af Karl den ellevte 1680, med Krigshavn,
Dokker, Verft, Tøihus og Rustkammer for
Flaaden, Verksteder for Forarbeidelse af Flaadens
Fornødenheder, god Havn og 17,300 Indb. Her
findes ogsaa en høiere Elementærskole, en
Styrmandsskole m. m. Havnen forsvares af flere
Fæstninger og Kasteller. Indtil 1776 var Byen
Sæde for Admiralitetskollegiet.
Karlsruhe, Hovedstad i Storhertugdømmet
Baden, paa en Slette, ca. 1 Mil øst for Rhinen,
med 43,000 Indb. Byen blev anlagt 1715 og er
smukt og regelmæssig bebygget, idet dens
Hovedgader gaar straaleformig ud fra Slotspladsen. Den
har fiere smukke aabne Pladse og Anlcrg samt til
dels pragtfulde Bygninger, et Muséum, en
polyteknisk Skole, en Krigsskole, et Kunstakademi m. m.
Det storhertugelige Bibliothek tæller 100,000 Bd.
Industrien, iscrr Mastinfabrikationen, er meget
betydelig.
Karlstad, By i Vermland i Sverige, ved
Klarelvens Udlob i Venern, anlagt af Karl den niende
og forsynet med Privilegier 1584, er vel bebygget,
har en god Havn, flere Fabrikanlæg, en lærd
Skole, en Provincial- og Hypothekbank samt
Udførsel af Jern og Trælast. Indbyggerantallet er
6,700. Den er Sæde for Landshøvdingen i
Vermlands Lan samt for Biskopen i Karlstads Stift.
Dette omfatter Vermland, Dalsland og en Del
af Nerike og deles i 12 Provstier med 44
Pastorater.
Karlstadt, Andreas Rudolf, egentl.
Bodenstein fra Karlstadt, tysk Reformator, f. 1480 [[** avsl. komma mgl i orig., trykkfeil **]]
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
