- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
48

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karlstadt, Andreas Rudolf - Karlsten - Karlsvognen, d. s. s. den store Bjørn (se Bjørn) - Karlsø - Karmarsch, Karl - Karmel - Karmeliter - Karmin. — Blaa Karmin ell. Indigokarmin - Karmøen, i ældre Tider Karmt eller Kørmt - Karnak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karlsten

d. 1541, studerede ved flere Universiteter, deriblandt
i Rom, kom 1504 til Wittenberg, hvor han vir<
kede som Larer ved Universitetets filosofiske Faknltet
og 1510 blev Professor i Theologi samt Arki
diakon ved Stiftskirken. Han vandt Anerkjendelse
for sin Lcrrdom, Veltalenhed og Disputerfllrdig
hed; allerede ftr Luther optraadte han for Au??
gustins Lcrre om Retfcrrdiggj^relsen, idet hau i
April 1517 i 152 Theses appellerede fra Kirke
fcedrenes Udtalelser til Skriften og Fornuften.
Senere stillede hau sig afgjort paa Luthers Side,
men der opstod snart Uenighet?? mellem dem om flere
Punkter, navnlig om Nadverden, i hvilken Karlstadt
ligesom Zwingli kun saa et Eriudriugsmaaltid.
Under Luthers Ophold paa Wartburg gjeunemfprie
han egenmcrgtig og efter sit eget Hoved Reformatio??
nen i Wittenberg og Orlamunde ; han forkastede alle
Villeder i Kirkerne og tilstod huer Menighet?? ui>
stralte Rettigheder. Uagtet han ikke tog Del i
Munzers og de opr^ste Bonders Bestrcrbelser,
blev han dog paa Luthers Foranstaltniug afsat fra
sine Embeder og forvist fra Sachsen. Efter at
have underkastet sig Luthers Betingelser vendte
han tilbnge 1525, men stillede sig under Nad??
verdstriden 1528 paa Zwinglis Side og blev atter
fordreven, f^rst fra Sachsen, senere fra Bstfries
land. 1530 kom han til Schweiz og var fra 1534
til sin DM Prest og Professor i Theologien i
Basel.

Karlsten, Fæstning paa en Klippeø i Bohus
lens Stjcrrgaard, vest for Marstrand, anlagt 166?
og senere ofte udvidet og forstcrrket, ei beregnet
paa at rumme en Garnison paa 1,250 Mand og
blev tidligere benyttet som Strafarbeidsanstalt for
grove Forbrydere. Under Krigene mellem Sverige
og Danmark blev den erobret af GyldenlFve 167?
og af Tordenskjold 1719.

Karlsvognen, d. s. s. den store Bjørn (se
Bjørn).

Karlsø, Prestegjeld i Tromsø Amt, bestaar
af Sognene Karlsø og Helgø.

Karmarsch, Karl, tysk Teknolog, f. 1803, d.
1878, studerede i Wien og var der 1819—23
Assistent ved det Polytekniske Institut, kaldtes 1830
til Hannover for at oprette en polyteknisk Skole,
som aabnedes 1831, og som han forestod til 1875.
1851 var han Medlem af det hannoverske Fyrste??
kammer, hvor hau hMe til Oppositionen. Hau
har konstrueret en Gravermastine til Kopiering af
Medaljer og andre Reliefarbeider og udgivet en
??Haandbog i den mekaniske Teknologi", en ??Tek??
nologiens Historie". ??Bidrag til Myntvoeseuets
Teknik" og sammen med Heeren en fortrcrffelig
??Teknisk Ordbog". Desuden har han strevet i
forskjellige Tidsskrifter og indtil 1857 redigeret
??Mittheilungen des Gewerbevereins fiir das König??
reich Hannover".

Karmel, et Høidedrag i Palæstina, lMer langs
Sydranden af Jisre’els Slette og ender, sønden
for Bugten ved Akta eller Acre, i et brat For??
bjerg, der er 500 Fod HM. Karmel er fuldt af
Huler, dels naturlige, dels kunstige; deres Tal
opgives fra 400 til 2,000. Paa den Meste Top,
1,600 Fod over Havet og 1½ geografiske Mil fra
Forbjerget, foregik Elias’s Ofring. Fra 4de Aarh.
tjente Karmels Huler til Bolig for talrige Ene
boere. En Kirke og et Kloster opfprtes 1180.
Klosteret tjente til Sygehus for Napoleons Krigere

Karnak

under Acres Beleiring 1799. Da Napoleon over
Karmel drog tilbage til LEgypten, kunde han ikke
t??ge de Syge med ; de blev myrdede af Komman??
dauteu i Acre, den grusomme lezzar Pasja, som
tillige plyndrede Klosteret og Kirken. — 1821, da
Grcrkernes Frihedskamp var begyndt, sprengte Tyr-??
kerne Klosteret og Kirken i Luften. En af Mun
kene drog da fra dei ene kristne Land til det andet
og tiggede Penge samn.en for at bugge et Hospits
eller Kloster til at huse Fremmede. Omkring 1840
var Klosteret fcrrdigt; dets Munke roses af de
Reisende for sin Forekommenhed og sin Omsorg
fsr de Fremmedes Bckemmelighed.

Karmeliter, en Munkeorden, stiftet af Bert
hold fra Kalabrieu som en Forening af Eremiter
paa Bjerget Karmel 1156, sik gjennem sin anden
Ordenssuperior, Brocard, Klosteiregler, som vcrsent
lig stemte overens med de gamle basilianske, og
som 1224 stadfcrstedes af Pave Hononus den tre
die. Senere fortrcrngtes de af Saracenerne og
ftyttede 1238—44 til Europa, hvor de slog sig
ned paa Cypern og Siulien, i Italien, England,
Frankrige, Spanien o. fl. Steder. Ordensgeneralen
Simon Stock formildede de strenge Ordensregler
og gjorde Karmeliterne til Tiggernmnkc 1247.
Slappelfen i de strenge Regler medf??rte en Split
telse, og der opstod tre uafhangige Grene af Or
denen, de barfodede Karmeliter, Konvcntualerue
og Tertiarierne. Desuden opstod inden Ordene?,
mange Kongregationer med egne, umiddelbart
under Paven staaende Generaler. Da Karmeliterne
i Regelen intet nyttigt foretog sig, og da en al
mindelig Hcrdernes Fordcrrvelse snart indsneg sig
blandt dem, blev der i de fleste Lande lagt Hin<
dringer iveien for dem, og kun i Sp??men og
Portugal har de uforstyrret kuunet holde sig til
Nutiden. — I Danmark og Sverige havde Kar
meliterne Klostre i Katholicismens sidste Tid,
hvorimod der ikke findes Spor af, at de nogen
sinde har havt fast Fod i Norge.

Karmin, et smukt og kostbart rødt Farvestof,
som faaes ved at udtrække pulveriseret Kosjenille
med kogende Vand og til Udtrækket sætte Alun,
hvorefter Karminen afsætter sig paa Bunden af
Karret som et yderst fint Pulver. Et bedre
Produkt faaes ved at udtrække Kosjenillen med en
fortyndet Sodaopløsning. Karmin bruges i
Miniatur- og Akvarelmaleriet, til Sminke, til
Farvning af Konditorvarer og Sukkertøi samt til et
udmærket smukt rødt Blæk, der faaes ved at
opløse Karmin i Salmiakspiritus. Paa Grund af sin
høie Pris forfalskes den ofte med Lerjord o. lign.
Blaa Karmin ell. Indigokarmin faaes
ved at fælde en Indigoopløsning i Svovlsyre med
Potaske, Chlorkalium eller Kogsalt; den kommer i
Handelen som en Deig eller tørret i Form af
Klumper eller Pulver.

Karmøen, en 4 Mil lang og 1½ Mil bred
Ø i Stavanger Amt, adskilt fra Fastlandet ved
det smale Karmsund. Øen, der i ældre Tider
kaldtes Karmt eller Kørmt, omtales oftere i
Historien som Skueplads for mærkelige
Begivenheder. — Paa Karmøen ligger Ladestedet Kopervik
samt Vigsnæs Kobberverk (s. d.).

Karnak, en arabisk Landsby paa det Sted,
hvor Theben, Ægyptens gamle Hovedstad, fordum
laa. Her findes storartede Ruiner af det
saakaldte Ammonstempel, der var enslags Rigstempel,

48


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free