Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karpaterne. — Det karpatisk-ungarske Høiland (de egentlige Karpater). — Det karpatiske „Waldgebirge“. — Det siebenbürgiske Høiland - Karpe. — Den almindelige Karpe. — Speilkarpen eller Karpekongen. — Karpefamilien - Karpentariabugten - Karpinski, Franciszek - Karpokrates ell. Karpokras. — Karpokratianernes Sekt - Karr, Jean Baptiste Alphonse - Karriere. — Gjøre Karriere - Karriol - Karrousel - Karry (Carry) - Kars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karpaterne
Karpaterne, Bjergkjede i det østlige
Mellemeuropa, omqiver i en Halvcirkel Ungarn og
Siebenbürgen i Nord, Øst og Syd. De falder i tre
Hoveddele, det karpatisk-ungarske Høiland
(de egentlige Karpater), hvortil hører det høie
Tatra, i Nordvest, det karpatiske
„Waldgebirge“ i Midten og det siebenbürgiske
Høiland i Sydost. KarpaterneS
Længdeudstrækning fra Nordvest mod Sydost er 110 Mil.
De egentlige Karpater og Waldgebirge er høiest
og bestaar af større Masser eller Grupper; det
siebenbürgiske Høiland er lavere og mere
kjedeformet. I de egentlige Karpater er den høieste
Top, Gerlsdorfer Spitze i Gruppen Tatra, 8,380
Fod høi; Waldgebirges Middelhøide er ca. 3,400
Fod og den høieste Top, Czernahora, 6,500 Fod;
det siebenbürgiske Høiland, hvis Sydrand ogsaa
kaldes de transsylvanske Alper, hæver sig til henimod
8,000 Fod. Karpaterne er rige paa Mineralier
(Guld, Sølv, Kobber, Jern, Salt) og Skov (mest
Bøg og Naaletræer); paa deres Sydskraaning
voxer fortrinlig Vin, ligesom der findes flere
Badesteder.
Karpe (Cyprinus), Slægt af de blødfinnede
Fiske, udmærker sig ved fuldstændig tandløse Kjæver,
men har Tænder paa de nedre Svælgben, et
sammentrykt, storskjellet Legeme, lang Rygfinne med
en tagget Pig foran dens første Straale og
Skjægtraade under Munden. Alle Karper lever i
Ferskvand. Den almindelige Karpe (C. carpio)
har fire Skjægtraade, er oventil olivenbrun og
paa Siderne gulagtig, bliver et Par Alen lang og
indtil 40 Pund tung og kan leve i over 200 Aar.
Den er fra Sydeuropa forplantet til alle Europas
Lande samt til Amerika og skattes høit for sit
fortræffelige Kjød; den holdes dels i Damme, dels
i Indsjøer og stillerindende Elve. Den er
overordentlig frugtbar og saa seiglivet, at den i
dagevis kan holdes levende i vaad Mose; den lever af
Plantedele, Orme og Insektlarver og kan blive
meget tam. En næsten nøgen Afart med tre
Rækker af store Skjel er Speilkarpen eller
Karpekongen. — Til Karpefamilien
(Cyprinoidei) hører ogsaa Guldfisken, Karudsen,
Brasenen, Murten, Gorkimen m. fl. Ferskvandsfiske.
Karpentariabugten, Havbugt paa Nordsiden
af det australiske Fastland, mellem 10° 40′ og
17° 30′ s. B. og mellem 155° og 159° ø. L., er
93 Mil lang og ved sin Munding, mellem Kap
York og Kap Arnhem, 60 Mil bred. Mod Syd
og Øst er Kysten flad med Grunde foran, mod
Vest høi og klippefuld og rig paa Havne. I
Bugten udmunder blandt flere Floder Mitchell,
Flinders og Albert; af dens Øer mærkes
Bentinck-, Wellesley- og Edward Pellews-Øerne samt
den store Groote Eiland.
Karpinski, Franciszek, polsk Digter, f. 1741,
d. 1825, uddannede sig i Jesuiterskolen i Lemberg,
levede derpaa i Wien og som Godsforpagter i
Galizien, blev 1783 Sekretær hos Fyrst Adam
Czartoryiski og levede derpaa en Tid som
Opdrager i fyrstelige Huse. Kjed af dette Liv fik han
1791 to Statsgodser i Litauen tll Eiendom paa
50 Aar og levede nu Resten af sin Tid her,
tilbagetrukken fra Verden og elsket som en Fader af
sine Undergivne. Han har foruden flere
Prosaskrifter og en Oversættelse af Davids Salmer
udgivet Idyller, en Tragedie „Judyta“ og mange
Sange, som ved sin simple og hjertelige Tone er
blevne meget populære.
Karpokrates ell. Karpokras, græsk
Gnostiker, levede i Alexandria under Hadrians Regjering.
Han stiftede Karpokratianernes Sekt, som
søgte at forbinde de religionsfilosofiske Bestræbelser
i den kristelige Gnosis med Platonismen og søgte
den sande Religion i at hæve sig over Mængdens
Overtro og de selskabelige Love og ad
Kontemplationens Vei forene sig med den høieste Guddom
(„Monas“). Derfor lærte ogsaa Partiet, at man
frit kunde hengive sig til alle kjødelige Lyster, da
dette for den sande Gnostiker var noget aldeles
ligegyldigt, som ingen Indflydelse havde paa det
indre Liv. For Karpokrates’s Søn, Epifanes,
opreiste Sekten efter hans Død et Tempel paa
Kefalonia. Partiet bestod til ud i det 6te Aarh.
Karr, Jean Baptiste Alphonse, fransk
Romanforfatter, f. 1308, besøgte i Paris Collége
Bourbon, hvor han en Tid var ansat som Underlærer,
og indtraadte derpaa som Medarbeider i „Figaro“.
1832 udgav han sin første Roman, „Under
Lindene“, som gjorde overordentlig Lykke ved sin
tiltrækkende Forening af Satire og Følelse, skarp
Tænkning og Lune. Derpaa fulgte „En Time
for sent“ (1833), „Fredag Aften“ (1835), „Den
korteste Vei“ (1836), „Géneviève“ (1838) og
„Clotilde“ (1839). Sidstnævnte Aar blev han
Hovedredaktør af „Figaro“ og begyndte samtidig at
udgive de satiriske Maanedshefter „Guêpes“
(„Hvepsene“), som vakte megen Opsigt og Forbitrelse ved
den giftige Skarphed, hvormed han deri blottede
og latterliggjorde Tidens Skrøbeligheder. En
Dame gjorde endog i den Anledning et
Mordattentat paa ham. Samtidig vedblev han at
forfatte Romaner, bl. a. „Hortense“ (1842), „Agathe
og Cecilie“ (1853) og „Fort en thème“ (1855),
hvorhos han udgav flere andre Skrifter, saasom
„En Reise omkring i min Have“ (l845), „Ved
Havbredden“ (1854) og „En Haandfuld
Sandheder“ (1857). I den sidste Tid har han levet i
Nizza, beskjeftiget med Blomsterdyrkning og
Blomsterhandel, og har i flere Skrifter rettet sin Satire
mod den katholske Kirke. Karr er en aandrig
Satiriker og skriver en eiendommelig koncis,
simpel, men paa Grund af sin Sammentrængthed
undertiden næsten dunkel Stil.
Karriere (udt. Kariær), fr., Løbebane; Fart
i fuldt Løb. — Gjøre Karriere, gjøre Lykke
paa den Bane, man har slaaet ind paa.
Karriol, let, tohjulet Vogn.
Karroussel (udt. Karusel), et middelalderligt
Ridderspil, der bestod i Væddekampe mellem
Kjørende eller Ridende o. lign.; nu bruges Navnet
om en Række Træheste, Stole o. lign., opstillede i
Kreds paa et Gulv, som dreies hurtig om en Axe,
og er en yndet Folkeforlystelse paa flere Steder.
Karry (Carry), et skarpt Kryderi i
Pulverform, bestaar af en Blanding af spansk Peber,
almindelig Peber og andre vegetabilske Stoffer og
bruges til Saucer o. lign.
Kars, befæstet By i det russiske Armenien,
ved Floden Kars, med 12,000 Indb., er Sæde for
en armenisk Biskop. Byen tilhørte indtil 1878
Tyrkerne og var ofte Gjenstand for blodige Kampe
mellem dem og Russerne, af hvilke sidste den blev
indtagen 1828, 1855 og 1877. Nu tilhører Kars
russisk Armenien.
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
