Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kart. — Landkarter. — Topografiske Karter. — Geografiske Karter. — Sjøkarter. — Kartografi - Kartagena. — Ny-Karthago - Kartel - Karthago
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kartagena
Aarhundredets Slutning stete navnlig store Fremskridt, der
er blevne fortsatte i dette Aarhundrede ved For
bedring af Methodeme, Optagelfen af flere og
mere forskjelligartede Karter ofv. Af den nyere
Tids mest bekjendte Karttegnere kan navnes Cas
smi, Homann, D’Anville og i den nyeste Tid
Tyskerne Stieler, Kiepert, Sydow m. fl.
Kartagena (Cartagena, udt. Kartachena), starkt
befastet Vy i den fpanske Provins Murcia, ved
et med Middelhavet i Forbindelse staaende Bassin,
der danner en Ypperlig Havn, har 55,000 Indb.,
er smukt bebygget, har en Navigationsskole, Fa
brikation af Skibsartikler og livlig Handel. Den
er en af de spanske Krigshavne. Byen skriver sig
allerede fra Oldtiden, da den under Navn af
Ny-Karthago anlagdes af Karthagenienferen
Hasdrubal 228 f. Kr.
Kartel, skriftlig Udfordring til en Duel;
Traktat mellem krigf??rende Magter om, hvorledes
de under Krigen vil forholde sig mod hverandre,
f. Ex. med Henfyn til Postforsendelsen, til Krigs
fangernes UdlMnng osv.; ogsaa i det hele taget
en Overenskomst mellem Stater angaaende mili
tare Sager.
Karthago, gr. Karkhedon, i Oldtiden en
berømt By paa Nordkysten af Afrika, laa i
Nærheden af det nuværende Tunis paa en Landtunge,
som strækker sig ud i en liden Bugt af
Middelhavet. Ifølge de gamle Sagn skulde den være
grundet i det 9de Aarh. f. Kr. af den tyriske
Kongedatter Dido, som drog hid med et Mlge af
Wmkere og kjMe den Landstrækning, hvor Byen
blev bygget. Byens ældste Del var Byrsa, den
senere Borg. Mod Landsiden var den omgiven
af en tredobbelt, mod Havnen, af hvilken den
inderste Del var bestemt for Krigsskibe, den yderste
for Handelsskibe, af en enkelt Mur. Byens
Indbyggerantal angives henimod Slutningen af dens
Existens til 700,000. Det Landomraade, som
Karthago underlagde sig i Libyen, dels ved Erobring,
dels ved Tilslutning af gamle fønikiske Kolonier
(Utica, Hadrumetum m. fl.), strakte sig paa den
Tid, da det havde størst Omfang, mod Syd til
Tritonsjøen, mod Øst til Cyrene og mod Vest til
Grændserne af Numidien samt langs Kysten lige
til Atlanterhavet. Allerede i det 6te Aarh. f. Kr.
var Karthagerne Herrer paa Sardinien og begyndte
der samt paa Sicilien og i Nordafrika at stifte
Kolonier. Hanno anlagde Kolonier paa Afrikas
Vestkyst og Himilkon bereiste Spaniens og Frankriges
Kyster. Fokaerne stog 537 en forenet etruskisk og
karthagisk Flaade, men blev dog af Karthagerne nødte
til at opgive sin Kolonisation paa Korsika. Allerede
509 stulde Karthagerne iftlge Polybios’s dog lidet
trolige Beretning have stuttet en Handelstraktat med
Romerne, hvilken senere ofte blev fornyet. I det
hele taget var Karthagerne allerede paa disse Tider
et mægtigt Folk, som særlig udmærkede sig i
Handel og Sjøfart. En sammenhængende karthagisk
Historie begynder først med det 5te Aarh. f. Kr.,
da Karthagerne første Gang stMe siendtlig
sammen med Grækerne paa Sicilien. Tyrannen
Terillos i Himera var bleven fordreven og kaldte
dem nu tilligemed sin Svigersøn Anaxilas i
Rhegium til Hjelp. De sendte en mægtig Hær under
Hamilkar, som imidlertid 480 ved Himera blev
slagen af Gelon og Theron. 409 kaldtes de af
Egestæerne til Hjelp mod Selinunt; Hamilkars
Karthago
Sønnesøn Hannibal ødelagde Selinunt og Himera,
Himilkon erobrede Agrigent og Gela, og 405
sluttedes en Fred med Dionysios af Syrakus, ifølge
hvilken Karthagerne skulde beholde de af dem er
obrede Byer. Men 397 erklærede Dionysios Krig
og erobrede Motye; nu kom Himilkon med en
mægtig Hær og Flaade, beleirede Syrakus, men
nødtes 395 af en i hans Hær udbrudt Pest til at
trække sig tilbage. S. A. bragtes Karthagerne for
en Tid i en vanskelig Stilling ved, at de
undertvungne Libyer gjorde Oprør, hvilket dog snart
endte paa Grund af Uenighed og Mangel paa
Livsfornødenheder. 383 og 368 førtes atter Krig
mellem Karthago og Syrakus, indtil Dionysios’s
Død 367 befriede Karthagerne for deres farligste
Fiende. Under Dionysios den yngres Regjering
udbredte de sit Herredømme paa Sicilien, men
Timoleon stog dem 340, befriede de undertvungne
græske Byer og fastsatte Floden Halykos som
Grændse for deres Omraade. Agathokles gjorde
310—07 et Tog til Afrika og bragte derved
Karthago i en yderst betrængt Stilling, men hans
Søn Arkhagathos forspildte de vundne Fordele,
og ved Freden beholdt Karthagerne de
Strækninger, som de havde havt før Toget, men maatte
betale anselige Krigsomkostninger. Efter
Agathokles’s Død udbredte de sig igjen paa Sicilien
og indskrænkedes kun forbigaaende i sit
Herredømme ved Pyrrhos 277—76. Til Romerne
havde de hidtil staaet i et venskabeligt Forhold;
men med det romerske HerredMmeS Udbredelfe
til Syditalien kunde et Sammenstød ikke lange
undgaaes. Det fandt Sted, da Mamertinerne, som
hande erobret Messana, kaldte Romerne til Hjelp
mod Hieron af Syrakus og hans Forbundsfæller
Karthagerne. Krigen (den første puniske Krig)
brød ud 264 og førtes med vexlende Held, indtil
Hanna 241 blev overvunden af Lutatius Catulus
i et Sjøslag ved de ægatiske Øer, hvorved den
karthagiske Feltherre Hamilkar Barkas nødtes til
at stutte Fred. Ifølge denne skulde Karthagerne
rømme Sicilien og i Løbet af 10 Aar betale Rom
3,200 Talenter. Kort efter Freden bragte et
Oprør af Leietropperne Karthago Undergangen nær;
Romerne bemægtigede sig under den treaarige
blodige Krig, i hvilken Karthago endelig blev Herre
over Leietropperne, Sardinien og Korsika.
Samtidig var der inden den karthagiske Stat
Stridigheder mellem Aristokraterne og Demokraterne, i
hvilke de sidste gik af med Seiren. Deres
Anfører, Hamilkar, drog til Spanien, for her at skabe
Karthago en Erstatning for de tabte italienske Øer.
Hans SvigersM Hasdrubal grundede der
Ny-Karthago (nu Kartagena) og underkastede sig
Landet indtil Ebro. Efterat Hasdrubal var bleven
myrdet 221, traadte Hamilkars Søn Hannibal (s. d.)
i Spidsen for den karthagiske Har. Opfyldt af
Had og Hevnlyst mod Rom angreb han 219 det
med Romerne forbundne Sagunt, og da han
negtede at give Romerne Erstatning for dets
Indtagelse, udbrød den anden puniske Krig.
Hannibal drog over Pyrenæerne, gjennem Gallien
og over Alperne til Italien og slog gjentagne Gange
Romerne, saaledes ved Cannæ 216, hvor han ganske
oprev en romersk Hær paa 80,000 Mand. De
italienske Folkeslag gik for en stor Del over til hans
Faner, men hans Lykke varede ikke længe; 212 blev
han slagen ved Nola af Claudius Marcellus;
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
