Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karthago - Karton - Kartov, se Kanon - Kartäuser - Karuds - Karve. — Karveakvavit - Karyatider - Karæer ell. Karaiter - Kasan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kartou
Forbundsfællerne vaklede, og fra Hjemmet kom ingen
Underst??ttelse. Romerne erobrede Syrakus og
Tarent, og i Spanien kjcrmpede Hannibals Broder
Hasdrubal uheldig mod den unge Publius Cornelius
Scipio. Hannibal katdte Hasdrubal til Hjelp;
han lom, men blev slagen ved Metaurus i Italien,
og da nu Scipio ester at have gjort sig til Herre
i Sp??men drog over til Afrika, fik Hannibal
Ordre til at komme hjem. 202 flog Scipio Han
nibal i det afgj^rende Slag ved Zama, og nu
sluttedes 201 Fred Paa haarde Betingelser for
Karthagerne. De maatte opgive Sftanien, udlevere
sine Krigselefanter samt sine Krigsskibe paa ti ncrr
til Romerne og tillige betale disse 10,000 Talenter i
Mei as 50 Nar, hvorhos de ikke maatte f^lre nogen
Krig uden Roms Tilladelse. Ikkedestomindre be
gyndte Karthago snart at have sig igjen ester det
haarde Slag, og Romerne frygtede for, at det
om ikke lange atter kunde blive farligt for deres
Magt. I det romerske Senat havede sig vegtige
RMer, iscrr den oeldre Catos, som forlangte Kartha
gos Vdelcrggelse, og Karthagernes Modstand mod
Massinissas Anmasselfer gav snart Paassud til Krig.
Da Karthagerne ikke kunde gaa ind paa Romernes
strenge Fordringer, udbrpd 149 den tredie Puniske
Krig, som efter et heltemodigt Forsvar fra de for
tvivlede Karthagers Side endte 146 med deres Bys
fuldstcrndige Bdelceggelse under Scipio (den yngre).
Den blev jevnet med Jorden, og en Forbandelse
udtaltes over Stedet, hvor den havde ligget. —
Gajus Gracchns stillede 122 Forslag om paa Kar
thagos Ruiner at grunde en romersk Koloni; dette
kom dog fFrst til Udf^relse 44 under Ccrsar, hvis
Anlceg udvidedes af Keiser Augustus og snart
opblomstrede til Afrikas fornemste Bh udenfor
Mgypten. Den blev 439 indtagen af Geiseril og
533 af Belisar; endelig Fdelagdes den totalt af
Araberne 697. Ved Landsbyen Sidi??Bu-Said
sindes endnu ikke ??betydelige Levninger saavel af
den romerste Stad som af det gamle Karthagos
Befestninger. — Om det gamle Karthagos Stats
forfatning er ikke meget bekjendt. Det var en
aristokratisk Republik med 2 Suffeter i Spidsen,
hvilke havde Forscede i Senatet og undertiden
kommanderede Hceren. I Begyndelsen ualgtes
Feltherrerne as Senatet, senere ogsaa af Folket.
Karthagos Landkrigsmagt bestod kun for en liden
Del af indfjZdte karthagiske Borgere; StMe^
parten var Libyere samt spanske og galliske Leie
tropper. Statens Hovedstyrke laa i dens SjF
magt, og paa de puniste Kriges Tid talte Flaa
den 300 Skibe. Ogsaa Handelsflaaden var stor,
og Karthagerne var i det hele Oldtidens st??rste
Handelsfolk. Foruden Sj??handel drev de uden
tvivl ogsaa Karavanehandel. — Religionen synes
i alt vcesentligt at have vcrret den samme som
FMikernes.
Karton (udt. Kartaang), Blad af stivt Papir,
især et saadant, hvorpaa et Billede (Fotografi,
Akvarel, Kobberstik o. lign.) opklæbes; ogsaa en
større Tegning som Udkast til et Maleri.
Kartov, se Kanon.
Kartäuser (udt. Kartøiser), en Munkeorden,
som stiftedes 1086 af den hellige Bruno i
Chartreuse (Cartusium), 2 Mil fra Grenoble. Paa
dette øde Sted, der er omgivet af høie Fjelde,
slog han sig ned med 6 Ledsagere, opførte Hytter
og dannede en Forening af Eneboere, som lignede
Kamaldulensernes. Ordenen fik snart en Kirke og
dyrkede det øde Land i Chartreuse, men først 1134
fik den skrevne Statuter og 1170 meddelte Paven
sin Bekræftelse paa disse. Kartausernes Leveregler
var meget strenge; deres Føde skulde blot bestaa
i Grønsager og Klidbrød, og endnu i Nutiden er
al Kjødspise dem strengt forbudt, medens de mindst
en Dag om Ugen kun maa leve af Brød, Salt
og Vand. Hver Munk har sin Celle, hvori han
ogsaa til dagligdags spiser. Foruden de
sædvanlige Munkeløfter aflægger Kartäuserne ogsaa Løfte
om Taushed. som kun ved sjeldne Anledninger
afbrydes. Lægbrødrene holdes meget strengt og er
Ordensbrødrenes Tjenere. Kartäuserne er be??
kjendte for at verre gjestfrie og velgj??rende, hvor
hos de i Regelen er mere dannede end Tigger
munkene. Deres Dragt er hvid med et Skulder
klcrde af samme Farve og et Lcrderbelte; udenfor
Klostret bærer de en sort Kappe med Hætte. For
nærværende findes de mest i Frankrige. I Norge
har de, saavidt man har kunnet finde, ingensinde
havt fast Fod.
Karuds (Cyprinus Carassius), Fisk af
Karpeslægten, har en fra Siderne sammentrykt Krop,
store Skjæl, liden Mund uden Skjægtraade og
bliver kun ca. 16 Tommer lang. Af Farve er
den oventil mørk olivengrøn eller sortagtig,
nedenunder gul. Deu forekommer i Ferskvand i
Mellem- og Nordeuropa og holdes ofte i Damme for
sit velsmagende Kjøds Skyld.
Karve (Carum Carvi), Plante af de
Skjermblomstredes Familie, har 1—1½ Fod høi, glat,
stribet Stilk, dobbeltfinnede Blade med fjerdelte
Smaablade, utydeligt Bæger og hvide eller rødlige
Kroner. Frugten er aflang, med ophøiede, butte
Ribber. Den voxer hyppig paa Enge overalt i
Norge og dyrkes ogsaa som Haveplante for Frøets
Skyld; dette har nemlig en skarp og ren aroma
tisk Smag og bruges til Kryderi i Husholdningen,
i Bagerierne osv. Store Mængder af Karve
forbruges ogsaa i Brændevinsbrænderierne til
Fremstilling af Karveakvavit. Ved Destillation giver
Frøet en bleggul ætherisk Olie as samme Lugt som
Karve og af en brændende og aromatisk Smag;
den anvendes i Medicinen samt til Fabrikation af
Karveakvavit uden Destillation. Norge udførte
1879 233,200 Kilogr. Karve til en Værdi af
233,260 Kroner, mest til Danmark.
Karyatider, Statuer af Kvinder i en rolig
Stilling og beklædte med lange Gevandter,
anvendes i Arkitekturen undertiden istedenfor Søiler
eller Piller til at bære en Bjelke. De mest
bekjendte Karyatider er de, som bærer Bjelkeverket
paa Karyatidehallen i Erekhtheion i Athen.
Karæer ell. Karaiter, en i det 8de Aarh. e.
Kr. i Babylonien opstaaet jødist Sekt, som
forkastede Talmud og den rabbinske Overlevering for
at vende tilbage til det Gamle Testamentes
Bogstav, men derhos holdt fast ved gamle sadducæiske
Sætninger. Sekten udbredte sig fortrinsvis i de
muhamedanske Lande samt paa Krim og i Polen,
hvor dens Medlemmer nød større Friheder end
andre Jøder. De har efterladt flere, tildels ikke
ubetydelige exegetiske og polemiske Skrifter paa
Hebraisk og Arabisk.
Kasan, Guvernement i Østrusland, 1,138
Kv.mil stort, med 1,740,000 Indb., hvoraf 370,000
Tatarer, har et strengt Klima, men er frugtbart.
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
