Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katharer - Katharina (Helgeninder). — Den hellige Katharina i Alexandria. — Katharina fra Siena - Katharina (Keiserinder af Rusland). — Katharina den første. — Katharina den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<Klltharina
sin første Begyndelse dannede Katharerne smaa,
adskilte og i det skjulte levende Sekter; senere
optraadte de hist og her som bevæbnede,
kirkeplyndrende Skarer, som drog omkring og truede det
verdsligsindede Presteskab med Død og Undergang.
Fra det 12te Aarh. optraadte de som en
fuldstændig organiseret Kirke, først i Makedonien og
Dalmatien, senere i Italien og Sydfrankrige.
Dengang havde de selv et Hierarki og delte sig
ligesom de gamle Manikæere i Grader; øverst stod
de „Fuldkomne“, som maatte forpligte sig til den
strengeste Askese; næst efter dem kom de „Troende“,
og „Katekumenerne“ dannede den tredie Klasse. —
En Gren af Katharerne, mod hvilke Pave
Innocens den tredie satte et „Korstog“ i Gang, var
Albigenserne (s. d.).
Katharina, Navn paa flere katholske
Helgeninder. — Den fortrinsvis saakaldte hellige
Katharina i Alexandria blev halshugget 307, fordi
hun havde forkyndt Evangeliet offentlig ved en af
Keiser Maxentius foranstaltet Offerfest. I
Fængslet, umiddelbart før sin Henrettelse, omvendte hun
foruden flere andre ogsaa Keiserinde Faustina.
Hun blev senere Skytshelgeninde for det filosofiske
Fakultet i Paris. Hendes Mindedag er 25de Na??
vember. — Katharina fra Siena, f. 1347,
var Datter af en Farver i Siena. Hun aftagde
allerede som Barn LMe om bestandig Kysthed og
stal fra sit 20de Aar kun have levet af Brød og Urter,
senere endog blot af Nadverden. Hun blev
Dominikanerinde og viede sit Liv til
Velgjørenhedshandlinger og Sygepleie; hun roste sig af at
omgaaes personlig med Kristus, som skulde have
byttet sit Hjerte med hendes og paatrykt hendes
Legeme Mærkerne af sine Saar. Hun raadspurgtes
ofte i vigtige Anledninger af flere Paver og kaldtes
1378 af Urban den fjerde til Rom, hvor hun
døde 1380. Hun er Skytshelgen for
Dominikanerordenen og for Byen Siena; hendes Mindedag
er den 30te April.
Katharina, Navn paa to Keiserinder af
Rusland. — Katharina den første, f. 1684, d.
1727, hed egentlig Martha og var Datter af en
litauisk Bonde, som senere flyttede til Lifland.
Foreldrene døde snart, og hun blev nu opdragen
hos en Prest i Marienburg. 1701 giftede hun
sig med en svensk Dragon, men faldt 1702 som
Fange i Hænderne paa Russerne, da de indtog
Marienburg. Hun kom først til General Bauer
og blev derpaa Fyrst Menschikovs Maitresse; i
Menschikovs Hus saa Peter den store hende, for??
elssede sig i hende og tog hende til sig. Ved sin
Overgang til den greske Kirke fik hun Navnet
Katharina Alerejevna. 1706—09 ftdte hun Peter
tre Døtre, deriblandt den senere Keiserinde Elisa
beth. Fra 1707 var hun hemmelig gift med
Keiseren, som efter den Tjeneste, hun viste ham
ved Prut, idet hun bestak den tyrkiske Storvezir
og fik ham til at slutte Fred, as Taknemmelighed
offentlig erklerede hende for sin Gemalinde 1712,
og 1724, efter Tronfølgeren Alexeis Død, lod
hende krone som Keiserinde. Kort efter fattede
dog Peter Mistanke til hende for at staa i et
fortroligt Forhold til Kammerherre Moens, hvem
han af den Grund lod henrette. Efter Peters
Død 1725 besteg hun ved Menschikovs Hjelp
Tronen som Keiserinde. Menschikov førte Regjeringen
ganske paa egen Haand, medens hun hengav sig
Katharinll
til Udsvævelser, der bevirkede hendes Død. —
Katharina den anden, f. 1729, d. 1796,
egentlig Sofie Augusta, Fyrstinde af Anhalt??
Zerbst, blev paa Forslag af Fredrik den anden
bestemt til den designerede russiste Tronf??lger
Hertug Karl Peter Ulrik afHolsten.Gottorps Ge
malinde og blev efter at have gaaet over til den
greske Kirke gift med ham 1745. Hendes
Ægtefælle behandlede hende haardt og frastødte ved sit
raa Væsen den fint dannede og begavede
Katharina, som derfor snart indlod sig i
Kjærlighedsforstaaelser, først med Grev Soltikov og senere med
Stanislaus Aug. Poniatovski. Efter hendes
Gemals Tronbestigelse som Peter den tredie 1762
forværredes Forholdet mellem ham og Katharina.
Keiseren levede aabenbart sammen med sin
Maitresse, Elisabeth Voronzov, og Katharina begyndte
at frygte for at blive forstødt og at maatte vige
Pladsen som Keiserinde for Elisabeth. Derhos
gjorde Peter sig ogsaa forhadt hos sine
Undersaatter ved sin forkjerte Politik og sin
Forkjærlighed for den strenge preussiske Militærtugt. Som
Følge heraf kom en Sammensværgelse istand med
det Formaal at afsette Peter og have Katharina
paa Tronen. De vigtigste Deltagere i
Sammensværgelsen var Katharinas nye Elsker Gregor
Orlov, hans Broder Alexei Orlov, Grev
Rasumovskij, Grev Panin og Fyrstinde Daschkov.
Brødrene Orlov bevægede Garden til at hylde
Katharina; Peter blev fængslet og kort efter
myrdet (i Juli 1762). Hvorvidt Katharina havde Del
i Mordet, kan ikke med Bestemthed afgjøres. Efter
sin Tronbestigelse vidste hun at erhverve sig
Folkets Gunst; hun lod sig med stor Pragt krone
i Moskva, viste Agtelse for Religionen og Iver
for at ophjelpe Landets Næringsveie saavelsom for
at ordne Ruslands Forhold til Udlandet. 1763
tvang hun Kurlænderne til at afsætte sin nye
Hersker, Karl af Sachsen, og igjen indkalde den
forhadte Biron; efterat August den tredie var død
ophøiede hun sin tidligere Elsker, Stanislaus
Poniatovski, paa Polens Trone. Enkelte
Misfornøiede søgte gjentagne Gange uden Held at styrte
hende; for at sikre sit Herredømme lod hun den
unge Ivan (s. d.), som var Gjenstand for fleres
Forhaabninger, myrde paa Schlüsselburg. En
farlig Opstand, som var anstiftet af Pugatschev
1773, blev heldig dæmpet. Katharina var især
heldig i sin Udenrigspolitik og udvidede betydelig
Ruslands Grændser ved at deltage i Polens tre
Delinger, ved to heldige Krige med Tyrkerne og
ved Kurlands Indlemmelse. En Yndlingsplan,
som det ikke lykkedes hende at gjennemføre, var
Tyrkernes Fordrivelse fra Europa og Grækenlands
Befrielse. 1780 sluttede hun et væbnet
Neutralitetsforbund med Danmark og Sverige, men førte
senere med den sidstnævnte Magt en Krig, som
endte ved Freden i Verelä 1790 uden Landafstaaelse.
I den store Koalition mod Frankrige deltog hun
derimod ikke. Katharina regjerede for Størstedelen
ganske selvstændig, og af hendes Elskere og
Yndlinger formaaede kun Potemkin (s. d.) at skaffe sig
varig Indflydelse. Hendes herskende Lidenskaber
var Sanselighed og Ærgjerrighed; hun vexlede
ofte Elskere, hvis Funktion næsten havde
Karakteren af et Statsembede. For at tilfredsstille sin
Lyst til Berømmelse søgte hun lærde Mænds og
Forfatteres Omgang, idet hun deri fulgte Fredrik
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
