- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
62

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kauffmann, Maria Anna Angelika - Kaufmann, Konstantin von - Kaukasien ell. det kaukasiske Statholderskab. — Ciskaukasien. — Transkaukasien - Kaukasiske Bjergfolk. — Ubykher. — Suaner. — Osseterne. — De tsjetsjeske Folk. — Folkene af den lesghiske Stamme - Kaukasiske Race, se Folkeslag - Kaukasus. — Om Beboerne se Kaukasien og Kaukasiske Bjergfolk - Kaulbach, Wilhelm von. — Friedrich Kaulbach. — Fritz August Kaulbach. — Hermann Kaulbach

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klluimanll

Komposition er ikke altid god, men Koloriten er
oftest frist og varm og hendes Figurers Former
graciøse. Flere Malerisamlinger besidder hendes
eget Portræt, malet af hende selv.

Kaufmann, Konstantin von, russisk General,
f. 1818, blev 1838 Ingeniørløinant, kom 1843
til Kaukasusarméen og udmærkede sig 1855 ved
Beleiringen af Kars. 1857 blev han
Generalmajor, 1864 Generalløitnant og 1865
Generalguvernør i Vilna, hvorfra han 1867 i samme
Egenskab forflyttedes til Turkestan. Da Emiren
af Bokhara 1868 begyndte Krig med Rusland,
erobrede Kaufmann s. A. Samarkand, som han
indlemmede i det russiske Gebet. 1873 var han
Chef for Expeditionen til Khiva, hvis Hovedstad
han s. A. besatte; kort efter sluttede han en
fordelagtig Fred med Khanen og s. A. ogsaa en Traktat
med Emiren af Bokhara. Han har i det hele
bidraget meget til at udvide den russiske Magt i
Centralasien og tillige paa en fortræffelig Maade
organiseret Forvaltningen af russisk Turkestan.

Kaukasien ell. det kaukasiske
Statholderskab,
Fællesnavn paa de under russisk Herredømme
staaende Lande paa begge Sider af Kaukasus, mellem
det Kaspiske og det Sorte Hav, hvilke i militær
Henseende er forenede under en i Tiflis residerende
Generalguvernør, men i administrativ Henseende
deles i Guvernementer. Hele Kaukasien dettes
tidligere i Ciskaukasien paa den europæiske og
Transkaukasien paa den asiatiske Side af
Kaukasus; nn deles det i 13 Provinser (Distrikter og
Guvernementer), med en samlet Udstrækning af
7,994 Kv.mil og et Indbyggerantal af 4,894,000.
Beboerne bestaar af de egentlige saakaldte
kaukasiske Bjergfolk (s. d.), af Russer, Grusier,
Armenier, Tatarer, Kalmuker, Tyskere og Jøder; de
fleste med Undtagelse af Tyskerne og Jøderne
bekjender sig enten til Muhamedanismen eller til
den græsk-katholske Kirke.

Kaukasiske Bjergfolk kalder man med et
fælles Navn de forresten meget forskjellige
Folkeslag, som bebor Fjelddalene i det egentlige
Kaukasus og de derfra mod det Sorte og det Kaspiske
Hav udgaaende Bjerglande. De kan deles i: 1)
Tsjerkesser (s. d.) paa Kaukasus’s Nord- og
Nordvestskraaning mod det Sorte Hav, 2)
Abkhaser (s. d.) med flere nærbeslægtede Stammer, 3)
Ubykher paa Kaukasus’s Sydskraaning, mellem
Floderne Khosta og Sache, ca. 20,000 i Antal, 4)
Suaner i Suanethi, hvilke sammen med Tuskherne
og flere Stammer tilhører den iberiske Folke- og
Sprogstamme, 5) Osseterne, der taler et Sprog,
som tydeligvis tilhører den iranske Sprogfamilie, 6)
tyrkiske og tatariske Stammer, 7) De
tsjetsjeske Folk
, fordelte i 21 Stammer, til
sammen ca. 117,000 i Antal, 8) Folkene af
den lesghiske Stamme
i Daghestan og til
grændsende Landskaber, hvilke ligeledes deles i
mange Stammer, hvis Eiendommeligheder og
Sprog er lidet kjendte.

Kaukasiske Race, se Folkeslag.

Kaukasus, en Bjergstrækning paa Grændsen
mellem Asien og Europa og mellem det Sorte og
det Kaspiske Hau, har sin største Længde fra
Sydsydost mod Nordnordvest (150 Mil) og indtager et
Fladerum af ca. 1500 Kv.mil. Det kaukasiske
Alpeland dannes af flere parallele, i hele Bjergmassens
Hovedretning gaaende Bjergkjeder, er bredest i Øst

Kaulbach

og har en eiendommelig plateauagtig Dannelse.
Den midterste, egentlige Hovedfjeldkjcede danner en
steil, sammenhengende Kam af 9,500—11,500 Fods
HFide og med faa Passer; den indeholder hele
Fjesdmassens hoieste Toppe, deriblandt Elbrus
(17,000 Fod høi). Op til denne Kam støder Side??
kjeder af ringere Hpide (4,100—5,000 Fod), hvilke
er spaltede af talrige dybe og trange Dale. Af
samme Beskaffenhet) er Terroendannelsen ogsaa paa
Siden af disse Bikjcrder. Kun i den midterste
Del af Bjergstrcekningen findes bredere Dale, og
her er ogsaa det ene af de Passer, gjennem hvilke
er Vei fra den europcriste til den asiatiske Side,
det andet er Passet ved Derbent, hvorigjennem
Kystveien langs det Kaspiske Hav gaar.
Kaukasus’s Udløbere er, isner paa Sydsiden, af ringe
Høide. Bjergmassen har fortiden ingen egentlige
Vulkaner, men har stærke Spor af vulkanske
Indvirkninger samt Dyndvulkaner og flere varme
Kilder. Af nyttige Mineralier findes Stensalt,
Kobber, Jern, Sølv og ringe Mængder Guld.
Grændsen for den evige Sne ligger i det vestlige
i en Høide as 10,600, i det østlige af ca. 11,600
Fod; Snemængden er dog kun ringe, og af Jøkler
findes faa og smaa; derfor udspringer paa
Kaukasus ogsaa kun faa og forholdsvis mindre
betydelige Vasdrag. Floraen er forskjellig paa den
nordlige og sydlige Side; den første har den
sædvanlige mellemeuropæiske Vegetation, medens paa
den sidste alle Slags Sydfrugter voxer dels vildt,
dels med ringe Pleie. — Om Beboerne se
Kaukasien og Kaukasiske Bjergfolk.

Kaulbach, Wilhelm von, berømt tysk Maler,
f. 1805, d. 1874, begyndte i sit 17de Aar at
studere Malerkunsten i Düsseldorf under Cornelius,
som fik stor Indflydelse paa ham. Senere kom
han til München, hvor han malede flere symbolske
Figurer i Slotshavens Arkader samt i Odeon
Loftmaleriet „Apollo blandt Muserne“. 1828—29
fremstod hans storartede Komposition „Galehuset“,
hvortil han havde faaet Ideen ved et Besøg i en
saadan Anstalt. Billedet er holdt i en realistisk
Stil og er rigt paa skarp Karakteristik. Senere
malede han bl. a. i Hertug Max’s Palads og i
„Königsbau“ i München samt gjorde Udkast til sit
berømteste Billede „Hunnerslaget“, som blev færdigt
1838. Det fremstiller i en storartet og gribende
Komposition Slaget paa de katalauniske Marker mellem
Attila og Aëtius, i hvilket han tænker sig de faldnes
Aander i Luften ovenover Slagmarken fortsætte
Slaget, idet han dog symbolsk har rykket Kampene
hen under Roms Mure. Samtidig udkastede han
en Række Illustrationer til Verker af Schiller og
Goethe, deriblandt til den sidstes „Reineke Fuchs“.
Vinteren 1837—38 fuldendte han sin store
Komposition „Jerusalems Ødelæggelse“, som paa
Bestilling af Kongen af Baiern blev udført i Olie
og anbragt i Münchens Pinakothek. 1845 fik
Kaulbach det Hverv at smykke „Trappehuset“ i
Berlins nye Museum med ser store Vægmalerier
af Verdenshistorien; han fremstillede her
Taarnbygningen i Babel, Homers Ankomst til
Grækenland, Jerusalems Ødelæggelse, Hunnerslaget (begge
Gjentagelser af de tidligere udførte Oliemalerier),
Gotfred af Bouillous Ankomst til Jerusalem og en
symbolsk Fremstilling af Reformationstiden,
repræsenteret af dens store Mænd paa alle
Omraader. Omkring disse Billeder anbragte han i

62



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free