Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kefisos ell. Kefissos - Kegle. — Kegleflade. — Ret Kegle (Rotationskegle). — Skjæv Kegle. — Retafkortet Kegle. — Retafkortet ret Kegle. — Keglesnit - Kehdingen - Keighley - Keil, Ernst - Keil, Gottfried - Keilhau, Balthazar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kefisos løber gjennem det vestlige Attika og taber
sig i Sandet.
Kegle kaldes i Stereometrien et Legeme, som
begrændses af et Plan og en Kegleflade; denne
sidste er den Flade, som kan tænkes beskreven af
en ret Linie, der med sit ene Endepunkt er fast,
medens det andet spres rundt langs en Cirkels
Periferi. Det faste Punkt, hvorigjennem Linien
gaar med sin ene Ende, kaldes Keglens Top,
Cirkelen dens Grundflade. En ret Linie fra
Toppunktet til Grundfladens Centrum kaldes Keglens
Axe, enhver ret Linie fra Toppunktet til et Punkt
i Grundfladens Periferi en Sidelinie. — En Kegles
Kubikindhold er = Trediedelen af Produktet af dens
Grundflade og Høide, (altsaa, naar Grundfladens
Radius er = r og Høiden = h, ⅓πr²h). Er Axen
perpendikulær paa Grundfladen, kaldes Keglen ret,
i modsat Fald skjæv. Den rette Kegle
(Rotationskeglen) kan tænkes opstaaet derved, at et retvinklet
Triangel dreies rundt om sin ene Kathet; i den
er alle Sidelinier lige store. Indholdet af en ret
Kegles krumme Overflade er = Grundfladens
Omkreds multipliceret med den halve Sidelinie;
betegnes den sidstnævnte med s, er altsaa den krumme
Overflade = πrs. Den skjæve Kegles Sideflade
kan derimod ikke udtrykkes saa simpelt. —
Gjennemskjæres en Kegle af et Plan, der er parallelt med
Grundfladen, bliver Snittet en Cirkel med
Centrum i Keglens Axe. Keglen deles herved i to
Dele, af hvilke den, hvori Toppunktet ligger,
bliver en ny, mindre Kegle og den anden en
retafkortet Kegle. Denne har intet Toppunkt, men
en Topflade, hvis Afstand fra Grundfladen er den
retafkortede Kegles Høide. Betegnes Høiden med a,
Grundfladens og Topfladens Radier henholdsvis
med R og r, da er den retafkortede Kegles
Kubikindhold = ⅓πa(R² + Rr + r²). Er den
oprindelige Kegle ret, kaldes den afkortede en
retafkortet ret Kegle. Den retafkortede rette Kegles
krumme Sideflade er. naar Sidelinien kaldes
s, = πs (R+r). Den retafkortede skjæve Kegles
Sideflade kræver en mere indviklet Beregning. —
Keglesnit kaldes de krumme Linier, som
fremkommer, naar en Kegle skjæres af Planer. Man
har 3 forskjellige Slags Keglesnit, der fremkommer
eftersom det skjærende Plan er parallelt med to,
kun én eller ingen af Keglens Sidelinier; den første
Slags kaldes Hyperbel, den anden Parabel og
den tredie Ellipse (se disse Art.).
Kehdingen, Landskab i den preussiske Provins
Hannover, paa Elbens sydlige Side, 5 Kv.mil stor,
med 20,000 Indb. Jordbunden, der bestaar af
Marskland, er meget frugtbar, og Befolkningens
Hovednæringsvei er Agerbrug og Kvægavl.
Keighley (udt. Kili), By i det engelske
Grevskab York, ved Floden Air, med 20,000 Indb. og
Bomuldsindustri.
Keil, Ernst, tysḱ Boghandler, f. 1816, grundede
1845 en Forlagsboghandel i Leipzig og udgiver
siden 1853 det illustrerede Ugeblad „Die
Gartenlaube“, som 1876 udkom i 390,000 Expl.
Keil, Gottfried Theodor Heinrich, tysk Filolog,
f. 1822, siden 1869 Professor i Halle, har udgivet
den yngre Plinius’s Breve og eu omfattende
Samling af de latinske Grammatikcres Arbeider.
Keilhau, Balthazar Mathias, berømt norsk
Geolog, f. i Birid 2den Novbr. 1797, d. 1858, blev
Student 1816 og var 1821 den første, som tog
mineralogisk Examen ved det norske Universitet. Ligeledes
var han 1823 den første, som underkastede sig den
befalede praktiske Prøve i Bergvidenskaben paa
Kongsberg. 1824—25 foretog han paa offentlig
Bekostning til sin videre Uddannelse en Reise til
Tyskland, Østerrige, Italien, Schweiz og
Frankrige og udnævntes efter sin Tilbagekomst 1826 til
Lektor i Bergvidenskaben ved det norske
Universitet med Forpligtelse til at foretage videnskabelige
Reiser i Fædrelandets mindre undersøgte Egne,
og han sattes derved istand til efterhaanden at
udarbeide det første geologiske Kart over hele Norge
foruden det første, med Rette saa berømte Kart
over „Kristiania Overgangs-Territorium“ (begge
publicerede i hans Verk „Gæa norvegica“. Disse
sine energiske Reiser begyndte han 1827 nordfra
med en Reise til Finmarken, hvorfra han gjorde en
Udflugt til Spitsbergen og Beeren-Eiland; herfra
hjembragte han foruden Opdagelsen af
Stenkulformationen og „Bergkalken“ bl. a. et Herbarium,
hvoriblandt fandtes eu ny Plante, der af C.
Sommerfeldt fik Navnet Potentilla Keilhaui, samt en ny
Art af Slægten Spirifer, der af Leopold v. Buch
opkaldtes efter Finderen som Spirifer Keilhaui.
1828—29 undersøgte han i Ferietiden Nordland
og gjorde senere regelmæssig hver Sommer
videnskabelige Reiser til forskjellige Egne af Landet,
ligesom han en Gang besøgte Normandiet i samme
Øiemed. 1833 publicerede han sine epokegjørende
Arbeider „Om de skandinaviske Formationers 2den
og 3die Svite“ (i Magazin for Naturvidenskab).
1834 udnævntes han til Professor i Mineralogi
og blev s. A. Finans-Departementets Konsulent i
Bergverkssager, ligesom han 1833 var Medlem af
den kgl. Kommission angaaende Kongsberg
Sølvverks Drift og 1837 af Kommissionen til
Udarbeidelse af en Lov om Bergverksvæsenet. 1827 var
han bleven optagen som Medlem af
Videnskabsselskabet i Trondhjem og blev senere Medlem af flere
lærde Selskaber i Udlandet. Ved Universitetet holdt
han Forelæsninger over Mineralogi, Geologi og
Gruvedrift, et Par Aar tillige over Metallurgi og
Teknologi; Universitetets Samling af Mineralier
blev under hans Bestyrelse stærkt udvidet og
fortræffelig ordnet. Af hans Skrifter kan anføres den
paa Tysk udkomne „Fremstilling af
Overgangsformationen i Norge“ (Leipzig 1826) og „Reise i
Øst- og Vestfinmarken samt til Beeren-Eiland og
Spitsbergen i Aarene 1827 og 1828“ (Kr.ania
1831), flere Afsnit i det af ham m. fl. udgivne
Skrift „Gæa norvegica“ (1838—50) samt talrige
Afhandlinger i „Magazin for Naturvidenskab“,
„Nyt Magazin for Naturvidenstab“, Okens „Isis“
samt flere Blade og Tidsskrifter. Hans
Afhandlinger „Reise i Jemtland“ 1833 (Mag. f. Naturv.),
„Om Kongsbergs Ertsfeldt og Sølvgange“ 1838,
„Om Landjordens Stigning“ 1838, „Reise i
Østerdalen“ 1840, „Reise i Lister og Mandals Amt“
1840 (Nyt Mag. f. Naturv.) røber overalt den
geniale Iagttager. Han var en overordentlig flittig
og ivrig Videnskabsmand, men havde i flere
Hovedstykker en fra den sædvanlige temmelig stærkt
afvigende Mening. Han har i Modsætning til de
to paa hans Tid mest bekjendte geologiske Theorier,
Neptunismen og Vulkanismen, søgt at hevde en
tredie Dannelsesmaade af de vigtigste Bergarter,
nemlig ved Transmutation i den Forstand, at han
antog Granit og Syenit fremgaaet ved visse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
