Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Keilhau, Balthazar - Keim, Theodor - Keiser, Reinhard - Keiser - Keiserkanalen - Keiserkrone - Keisersnit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Keim
langsomme Forvandlingsprocesser af Kalksten og Ler
stifer. Porfyr derimod af Sandstene; overhoved
antog han disse og andre ??massive" Bergarter for
ikke eruptive, men opstaaede i Tidens L^b af de
omliggende lagdcmnede Bergarters Masser. Disse
hans Theorier Ddte allerede i hans Samtid paa
Modftand, navnlig fra Kemiens Side ved Berze
lins og fra Geologiens ved Berghauptmand v.
Dechen; men hans Betydning og Navn i sin
Videnskab vil til alle Tider sattes HM som den
stort anlagte og sjelden energiske Forsters.
Keim, Theodor, tysk Theolog, f. 1825, studerede
1843—48 i Tübingen. 1857 blev han Diakon i
Eslingen, 1859 Archidiakon sammesteds og 1860
Professor i Theologi ved Universitetet i Ziirich.
Siden 1875 er han Professor i Berlin. Han har
udgivet flere Skrifter, deriblandt ??Rigsstaden Ulms
Reformatiunshistorie" (1851), ??Ambrosius Blarer,
schwavifk Reformator" (1860), ??Konstcmtin den stores
Overgang til Kristendommen" (1862), ??lesu Hi
storie" (1873). Hans Skrifter udmcrrker sig ved
sin aanofulde og tiltalende Form.
Keiser, Reinhard, tysk Komponist, f. 1673, d.
1739, kom 1694 til Hamburg, for hvis lyriske
Scene han komponerede en Rcrkke af sine bedfte
Operaer, og hvor han i mange Aar var virksom
som MusikdirektFr. 1721 kaldtes han til K??ben
havn, hvor han rimeligvis opholdt sig et Par Aar
og dirigerede tyske Operaforestillinger. Hans over
100 Operaer udmcrrker sig ved Friskhet?? og Melodi??
rigdom, som minder om Mozarts, men er af og
til mangelfulde i kontrapunktistisk Henseende.
Keiser er den sædvanlige Betegnelse for den
tMeste politiske Vcerdighed og bcrres i Regelen
som Titel kun af nogle faa Regenter i de mcrg
tigfte Lande. Titelen er det samme som Navnet
Cæsar, der af Romerne sandsynligvis udtaltes
Kæsar og af Grækerne Kaisar. Hos Romerne var
dog ikke denne Titel i Brug for de Personer, som
i Historien ncrvnes som ??romerske Keisere" ; deres
Titel var Imperator eller Augustus, medens
Ccrsar var TronfMgerens. Da Romerriget dettes,
fik man to KeiserdMmer og to Keisere; efter det
vestromerske Riges Fald forsvandt Titelen i Vest
eurofta, indtil Frankerkongen Karl den store 800
af Pave Leo den tredie og med Romernes Bifald
kronedes til romersk Keiser. Dette nye Keiser??
dMme var imidlertid en ganske anden Institution
end det gamle; de frankiske Keiseres Hovedbetyd<
ning laa ikke i det romerske Keiserd??mme, men i
det frankiske KongedMme, hvilket ikke som det
gamle romerske Keiserd??mme var en absolut mnd
skrcenket Magt. Keiservcrrdigheden med sin mere
universelle Karakter var ligesom et Supplement
til det mere nationale KongedMme; den hande !
vcrsentlig en ideal Betydning som den Meste !
verdslige Vcerdighed, og naar man smere endnu
talte om dets Verdensherred??mme (imperium
mundi), var dette snarere at forst??a i folke
retslig end i statsretslig Henseende. Keiserens
Opgave var vcrsentliq at Paase Folkerettens Op
retholdelfe og bevare Verdensfreden, derhos at be
stjcrrme og Mte Pavestolen og ndbrede Kristen
dommen. Til det frcmkisk-romerste Keiserd??mme
sluttede sig senere som dets Fortscrttelse det tyst
romerste. efterat Otto den fyrste havde forenet
Keiservcerdigheden med det tyske KongedMme. I
de ftrste Aarhundreder fit de tyste Konger den
Keisersnit
dem tilkommende Keisertitel s^rst efter i Rom at
have ladet sig krone; senere ophMe disse Romer
tog, og den til tysk Konge valgte Fyrste betragtedes
udenvidere ogsaa som romerst Keiser. Den lang
varige og haardeKamp, som gjennem en stor Del
af Middelalderen fcmdr Sted mellem Paverne og
Keiserne, reddede vistnok for en stor Del Europa
fra det pavelige Verdensherred??mme, men tcrrede
ogsaa paa det tyste Kongedommes Krcrfter. Efter
Hohenstaufernes Forsvinden fra Skuepladsen sank
Konge- og Keiserdpmmets Magt stadig og ustanse
lig, indtil Keisertitelen kun blev en aldeles betyd
ningsl??s Titel, der tilsidst 1806 ganske ophMe.
Imidlertid var et nyt Keiserd??mme oprettet af
Peter den store af Rusland i Erindring om det
gamle byzantinste grcrfl-katholske Keiserd??mme;
denne nye Keiservcerdighed sluttede sig allerede,
ligesom alle senere lignende, til det moderne na
tionale Silltsbegreb. 1804 antog Napoleon den
fyrste Keisertitelen, idet han vilde gjenoprette Karl
den stores frankifle Keiserd??mme, men nu som et
fransk Keiseropmme; Napoleon den tredie tilsigtede
ved fm Keiservcrrdighed vcrsentlig at forbinde en
slags Voldgiftsembede ligeoverfor de europcriste
Stater. I Asterrige aflpstes det tyste KeiserdMme
af det nationale Psterrigste; i Tyskland oprettedes
1871 et nyt Keiserd??mme som Udtryk for den
Meste samlede Magt og Vcrrdighed hos det af
mange Enkeltstater sammensatte tyske Rige. Denne
Keiservcrrdighed er knyttet til Preussen, i hvis
Kongehus den er arvelig. 1876 adopteredes Be
ncrvnelsen Keiserd??mme for det indiste Rige, idet
Dronning Victoria udraabtes til ??Keiserinde af
Indien" ; dette er foruden Brasilien det eneste for
Tiden existerende Keiserd??mme udenfor Europa.
Endelig antog den tyrkiste Sultan 1877 Titel af
??Osmanist Keiser".
Keiserkanalen, kines. Yun-ho, Kanal i Kina,
mellem Yang-tse-kiailg og Peiho, ca. 200 Mil lang,
anlagt i det 14de Aarh.
Keiserkrone (Fritillaria imperialis), Plante llf
Kronliliernes Familie, har enkelt Stilk med krans
stillede Blade, stort LM og en af sex Kroudlade
beftaaende r^d, gul eller hvid Blomst; Kron
bladene har ved Grunden en Honninggrube, som
afsondrer en giftig Nektar. Blomsterne staar i en
Krans under en Bladdust, som ender Stilken.
Frugten er en trerummet Kapsel. Lsgen har giftige
Egenskaber. Keiserkronen dyrkes almmdelig som
Prydplante i Haver lige til Vestfinmarken (70°)
og blomstrer om Vaaren. Den nedstammer fra
Persien.
Keisersnit, en kirurgisk Operation, som an
vendes ved F??dsler, naar Fosteret paa Grnnd af
Forsnevringer af Fjsdselsveiene ikke paa naturlig
Maade kan bringes til Verden, og som bestaar i,
at der gjennem Underlivsvceggen gjFres etlndsnit
i Livmoderen, gjennem hvilket Fosteret kan bringes
frem. Operationen er stedse meget farlig, og
man regner, at omtrent af dem, som under
kastes den, d^r, enten af Blodtab eller af Paaftl
gende Betcrndelse i de Saaret omgivende Dele.
Der er dog talrige Exempler paa et heldigt Resul
tat, og der stal gives Tilfcrlde, da denne Operation
med lykkeligt Udfald er udf>rt 3—4 Gange paa
den samme Person. Naar en svanger Kvinde djl!r
i Svangerflabets sidste Tid, udføres Keisersnittet
umiddelbart efter Dødens Indtræden for om
67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
