Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Keller, Gottfried - Keller, Josef - Kellermann, Christian Laurits - Kellermann, François Christophe - Kellgren, Johan Henrik - Kelter. — Keltibererne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Keller
Keller, Gottfried, fremragende schweizisk Digter
og Romanforfatter, f. 1819, begyndte fra 1834 at
lagge sig efter Malerkunsten og opholdt sig for sin
kunstneriske Uddannelses Skyld 1840—43 i
München. Han kunde imidlertid ikke som Maler drive
det synderlig vidt og besluttede isteden at ofre sig
til Poesien, som han allerede tidlig havde dyrket.
Efter at have opholdt sig lengere Tid i Heidelberg
og Berlin blev han 1861 fprste Bystriver i ZiiriH,
hvilket Embede han nedlagde 1876. Foruden to
Samlinger lyriske Digte (1846 og 1851) har han
udgivei Romanen ??Den grMne Henrik" (4 Bd.,
1854), Novellesamlingen ??Folkene i Seldwyla"
(1656) og som Fortsettelse af denne Samling
??Syv Legender" (1872). Tesuden har han i
Auerbachs Folkekalender og i Tidsskriftet ??Deutsche
Rundschau" offentliggjort mindre Fortellinger.
Et Par af dem er oversatte og udgivne paa Dansk
af Georg Brandes.
Keller, Josef, tysk Kobberstikker, f. 1811, d. 1873,
uddannede sig i Bonn samt i Düsseldorf under
Hiibner og blev 1839 Larer, senere Professor i
Kobberstikkerkunften ved Diisseldorfs Akademi. 1841
gik han til Rom, hvor han paabegyndte Gjen
givelsen af Rafaels „Disputa“, der hMer til den
nyere tyste Kobberstikkerkunsts Mesterverker. Han
har ogsaa leveret Kobberstik efter Rafaels ??Tre??
enighed" i San-Severo i Perugia ug efter samme
Mesters sirtinste Madonna samt efter flere reli
gipse Billeder af Ary Scheffer og Deger.
Kellermann, Christian Laurits, fremragende
dansk Violoncellist, f. 1815. d. 1866, fulgte 7 Aar
gammel sine Foraldre til Wien, ved hvis Musik
konservatorium han blev Elev 1828. 1836 op.
traadte han paa Koncerter bl. a. i Pest og kom
1838 til K??benhavn, hvor han gjorde megen
Lykke, og hvor han bosatte sig, medens hau dog
uedblev at gjMe Koncertreiser til ??blandet. I
Norge koncerterede han med meget Bifald 1845,
184? og 1849. I Mainz rammedes han 1864 af
et Slagtilfalde, som gjorde Ende paa hans Kunst
nervirhomhed.
Kellermann, François Christophe (egentlig
Georg Michael), Hertug af Valmy, Pair og Mar
flal af Frankrige, f. 1735 i Baden, d. 1820, ind
traadte 1750 somKadet i et fransk Husarregiment,
udmcrrkede sig i Syvaarskrigen og var ved Revo
lutionens Udbrud avanceret til Generalmajor.
Han bidrog meget til at vinde Haren for Revo< ,
lutionen, blev 1792 Divisionsgeneral og snart efter
Chef for Moselarméen. Sammen med Dumouriez
tvang han f. A. ved den ber??mte Kanonade ved
Valmy Preutzserne til at trakke sig tilbage, men
bestyldtes for ikke at have forfulgt dem tilstrakke
lig og stilledes derfor for Retten, men frikjendtes.
1793 blev han fangstet, fordi han skulde have
gjort sig skyldig i Feil ved Lyons Beleiring, og
holdtes nu fangen til Robespierres Fald. Der
paa fik han Kommandoen over Haren i Alperne
og i Italien og vedblev, efterat Scherer 1795
havde taget Kommandoen i Italien, at befale over
Alpearmeen, som han dog 1796 for St??rstedelen
maatte afgive til Bonaparte. 1797 kaldtes han
til Paris for at organisere Gensoarmeriet og an
sattes derpaa i Krigsministeriet; efter 18de Bru
maire blev han Senator og efter KeiserdMmets
Oprettelse Marstal og Herwg af Valmy. Efter at
have organiseret Nationalgarden i Rhindeparte??
Kelter
mentcrne fik han 1806 Befalingen over Reserve
armeen ved Rhinen; 1809 kommanderede han
Reservetropperne ved Elben og 1813 ved Metz.
Efter Napoleons Tromrasigelse 1814 underkastede
han sig Bourbonnerue og blev Pair; under de hundre
i Dage tog han ikke Del i Begivenhederne og var
! under den anden Restauration kongelig Kommissar
ved Militardivisionen i Metz, men stod paa Grund
af sine moderate Anskuelser ikke i synderlig Gunst
hos Regjeringen. — Hans Søn François
Etienne de Kellermann, Hertug af Valmy,
f. 1770, d. 1835, begyndte sin militare LMebane
under Faderen, kommanderede 1796 som Bona
partes Generaladjutant en Kavaleribrigade og havde
vasentlig Andel i Seiren ved Marengo, efter hvil
ken han blev Divisionsgeneral. 1805 udmarkede
han sig ved Austerlitz, 1807 i Portugal under
lunot og 1813 ved Bautzen. Efter den fyrste
Restauration blev han Generalinspekt??r for Kava
leriet i Nancy og Luneville, men sluttede sig under
de hundre Dage til Napoleon og fik derfor efter den
anden Restauration ingen offentlig Ansattelse.
Kellgren, Johan Henrik, svensk Digter, f. 1751,
d. 1795, studerede i Abo, hvor han 23 Aar gam
mel blev Docent. Allerede her gjorde han sig
bekjendt ved flere heldige Digte. 1777 kom han
til Stockholm som Larer i Grev Meijerfelts Hus
og begyndte 1778 sammen med Karl Lenngren at
udgioe ??Stockholmsposten". Ved Satiren „Mina
löjen“ vandt han Gustav den tredies Gunst og
udnavntes til hans Privatsekretar, hvorved han
fik Anledning til frit at ofre sig for sine literare
Beskjeftigelser. I sine sidste Aar plagedes han af
Sygdom, men vedblev til det sidste sin Virksom
hed. Gjennem sit Blad udFvede han en over
ordentlig stor Indfiydelse paa den svenske Literatur,
baade ved de kritiske Opsatser, det indeholdt, og
ved sine egne Digte, som han offentliggjorde deri.
Han var den svenske Literaturs st??rste Satiriker
og har som saadan blivende Yard, da han ikke
blot angreb SkrMeligheder, som var egne for hans
egen Tid, men ogsaa almindelige, for alle Tider
felles Daarstaber. Hans maaske ypperste satiriske
Digt er „Man eger ej snille för det man är
galen“ (Stockholmsposten 1787). Ogsaa udenfor
den satiriske Genre viste han sig som en Lyriker
af betydelig Rang, bl. a. ved Digtene „Den nya
skapelsen eller inbillningens verld“, „Till
Christina“, „Vårvisa“ m. fl. Hans dramatiste Arbei
der er udfprte efter Plan af Gustav den tredie,
og han selv har kun givet dem deres poetiske Ino
kladning. De er rige Paa lyriste SkjMheder og
gjorde (som f. Er. ??Gustav Vasa") i sin Tid
megen Lykke paa Scenen. Kellgren hjsrte til den
klassiske franske Skole, men narmede sig dog i
sine senere Aar mere den nyere Tids Retninger.
Hovedtrekkene i hans Digtning er Elegance og
Ande, Vittighet?? og varm F??lelse. Ogsaa som
Prosaforfatter stod han sardeles HM. — Han ord
nede selv et Udvalg af sine Skrifter, som efter
hans Død udgaves af hans Venner.
Kelter, en tidligere i Europa meget udbredt
Folkeftamme, som ved Landenes Underkastelse af
Romerne famt ved Germanernes Indvandring
efterhaanden tabte sine nationale Eiendommelig??
heder og gik op i de nyere romanfie og germaniste
Folkeslag. Til Nutiden har de kun bevaret sig
ublandet og med sit oprindelige Sprog i Bretagne,
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
