- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
72

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kentucky - Keokuk - Keos - Kepler, Johannes - Keramik. — Keramisk. — Keramografik - Keratitis - Kératry, Auguste Hilarion de. — Emile de Kératry - Kerberos - Kerguelen Tremarec, Ives Joseph de. — Kerguelens Land

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Keotul

det af Cumberlandbjergene, hvorfra den seilbare
Flod Kentucky kommer. Jordbunden er scerdeles
frugtbar og frembringer navnlig Korn (isar Mais),
Hamp og Tobllk; ogsaa Vin dyrkes i den senere
Tid. Af mineralske Produkter findes Jern, Sten
kul og Salpeter i Mcrngde. — Kentucky fik ftrst
ca. 1775 sine fMe Kolonister og hf!rte tilVirgi
nien, indtil det 1792 optoges som egen Stat i
Unionen. Fji<r Borgerkrigen hMe Kentucky til
Slavestaterne og Vs af den nuv??rende Befolkning
er Negre og Farvede. — Hovedstad Frankfort,
med 15.000 Indb.

Keokuk, By i Iowa i Nordamerika, ved
Mississippi, 18,000 Indb.

Keos, nu Tsia, en af Kykladerne, i Sydost
for Attikas Sydspids, 3¼ Kv.mil stor, med 8,700
Indb., er frugtbar og havde i Oldtiden flere blom
strende Byer.

Kepler, Johannes, berømt tysk Astronom, f. 1571,
d. 1630, fik i sine tidligste Aar en lidet omhygge
lig Opdragelse, men kom senere i Latinskolen i
Leonberg og Klosterskolen i Maulbronn og stude
rede derpaa i Tübingen. Han besluttede at blive
Theolog og beskjeftigede sig ved Universitetet med
Mathematik kun som et befalet Forftudium; han
var derfor saa lidet inde i denne Vioenskab, at han
1594 modtog et ham tilbudt Professorat i Mathema
tik ved Gymnasiet i Gratz alene for derved at faa
Anledning til mere at uddanne sig. I Gratz tog
han ivrig fat paa Mathematik og Astronomi og
viste allerede i sin „Prodromus dissertationum
cosmographicarum, continens mysterium
cosmographicum“
(1596) Glimt af sin videnskabelige
Genialitet. Allerede nu stod han i Brevverling
med Tyge Brahe, som endnu boede paa Uranien
borg. Keplers Stilling i Gratz var imidlertid, da
han var Protestant, alt andet end behagelig; vel
forskaanedes han i Begyndelsen for Forf??lgelser,
dalesniterne crrede hans Begavelse og Dygtighed,
men da Tyge Brahe 1599 var kommen til Prag,
forlod han snart Gratz og drog 1600 til Prag, hvor
han forst blev Brahes Medhjelper og efier hans
Dpo 1601 keiserlig Mathematiker og Hofastronom.
I Prag opholdt han sig i 11 Aar; men da Keiser
Rudolf var dpd, og da det ikke var muligt for
Kepler, som levede i de trangeste Kaar, at faa sin
Gage ndbetalt, gik han 1612 til Linz, hvor han
blev Lcrrer i Mathematik ved den derv??rende
Skole, men forresten vedblev at leve i Fattigdom
og NjZd. I Linz arbeidede han paa Beregningen
af de saakaldte rudolfinste Tavler, forn han 1624
fnldendte. 1626 maatte han paa Grnnd af Pro>
testantforfplgelserne i forlade Linz
og bragte nu sin Familie til Negensburg, medens
han selv gik til Ulm for at faa de rudolfinste Tavler
trykte. Af Keiseren henvistes han, for at faa sin
tilbagestaaende LM og andre Fordringer uobecalt,
til 33allenstein, med hvem han allerede tidligere
var kommen i Berprelse; men det nyttede ikte, og
Wallenstein tilbad ham istedenfor Penge et Pro
fessorat i Rostock, hvilket han ikte viloe modtage.
Efter med sin Familie 1628—30 at have opholdt
sig i Sagan gik Kepler det sidstncevnte Aar til
Rigsdagen i Regensburg for der at gMe sine
Fordringer gjeldende, men djZde strax efter sin An
tomst som Fplge as Anstrengelser og Bekymringer.
— Keplers Hovedverk er hans „Astronomia nova
seu Physica coelestis tradita commentaris de

Kergueleu Tremarec

motibus stellae Martis“
(Prag 1609), hvilket
klassiste Verk sikrer ham et ud^oeligt Navn i Astro
nomiens Historie. De af ham af Tyge Brahes
Observationer udledede Regler for Planeternes Om
lflb omkring Solen er kjendte under Navn af de
keplerske Love
og ligger bl. a. til Grund
for Newtons Opdagelser. Den fyrste af disse
Regler er, at Planeterne ikke, som Kopernikus
havde antaget, bevcrgede sig i Lirkler, men i El>
tipser, med Solen i det ene Brcendpunkt; den an
den er, at den rette Linie, som kan tamkes trukken
fra Solen til en Planet (radius vector), i lige
lang Tid stedse bejlriver lige store Sektorer; den
tretne er, at Kvadraterne af Planeternes Omlfibs
tid forholder sig som Kuberne af deres Middel
llfstand fra Solen. De samme Regler gjelder for
Maanernes Omlpb omkring Planeterne. — Keplers
samlede Skrifter er udgivne af Frisch (8 Bd.,
1858—71).

Keramik, Kunsten at forfærdige Arbeider (Kar)
af Ler, især saadanne, som har en kunstnerisk
Udsmykning. — Keramisk, hvad som hører til
Keramiken. — Keramografik, Vasemaleri,
Maleri paa Lerkar.

Keratitis, Betændelse i Øiets Hornhinde.

Kératry (udt. Keratri), Auguste Hilarion de,
franst Publicift og Politiker, f. 1769, d. 1859,
var siden 1822 Medarbeider i „Courrier français“
og deltog ivrig i det liberale Partis Kamp mod
den klerikale Reaktion. Efter lulirevolutionen
sluttede han sig til Ludvig Filip og blev efter
Februarrevolutionen Medlem af den lovgivende
Forsamling, som han aabnede i Egenskab af Alders??
prcrsident. — Hans Søn, Emile de Kératry,
f. 1832, indtraadte 1854 som Frivillig i et afri
kansk Icrgerregiment, gik 1861 til Mexiko og var
der en Tid Oroonnansofficér under Bazaine, men
tog 1865 sin Afsked fra Arméen. Efter sin Til
bagekomst til Frankrige stiev han i „Revue
contemporaine“
og „Revue des deux mondes“ en
Rcrkke Artikler om Bazaines og den franske Regje
rings Handlemaade ligeoverfor Keiser Marimilian,
hvilke gjorde overordentlig Opsigt. Det samme
Thema behandlede han i „Revue moderne“, hvis
Ledelse han kort efter overtog. 1869 indvalgtes
han af det liberale Oppositionsparti i National
forsamlingen og 4de September 1870 blev han
af Nationalforfvarsregjeringen udncrvnt til Politi
prcefckt i Paris. Efter vel en Maaneds Forlpb
nedlagde han sit Embede. forlod Paris i en Vallon
og gik til Tours, hvor han kom i Strid med
Gambettll og trak sig tilbage til Privatlivet. 1871
udncrvntes han af Thiers til Prafekt i Toulouse
og sendtes kort efter i famme Egenstab til Mar??
seille, men tog n. A. Afsted og vendte tilbage til
Paris for at fortscrtte sin pnblicististe Virksomhet??.
Hau har strevet nogle Komedier og flere interes
sante politiske Flyvestrifter.

Kerberos, i den græske Mythologi en skrække
lig Hund med tre Hoveder, som bevogtede Ind
gangen til Underverdenen. Mod dem, som gik ind
her, viste den sig venlig, men hvis nogen vilde
gaa ud igjen, blev han slugt af Kerberos. Herakles
var den meste, som fik Bugt med den og endog
hentede den op til Jorden.

Kerguelen Tremarec (udt. Kerglang
Tremarek), Ives Joseph de, fransk Sjømand, f. ca.
1745, d. 1797, gik 1767 som Løitnant med en

72


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free