Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kexél ell. Kexel, Olof - Kexholm - Key, Axel - Keyser, Jakob Rudolf - Khabrias - Khaldæa. — Khaldæiske Periode (Sarosperioden). — Det khaldæiske Sprog eller Sumerisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kexholm
ved det komiske Talent, som aabenbarer sig i dem,
ved den fortrinlig behandlede Dialog og ved den
trassende Skildring af Samtidens Liv og Scrder.
Han var en Bekjendt og Ven af Bellman og
ftiftede det endnu beftaaende Ordensselstab „Par
Bricole“.
Kexholm, By i Guvernementet Viborg i Fw’
land, paa en V i Ladoga, er befcrstet og har 1200
Indb.
Key, Axel, svensk Mediciner og Naturforsker, f. i
Nærheden af Jönköping 1832. Han nedstammer
fra en skotsk 3Et, som under Gustav Adolf ind
vandrede til Sverige. 1848 blev han Student
ved Lunds Universitet, hvor han valgte Medicinen
til sit Studium. Efter erholdt Examen reiste han
til Tyskland, hvor han fortsatte sine fysiologiske og
pathalogifke Studier ved Universiteterne i Berlin
og Bonn. Efter sin Hjemkomst udgav han i Lund
sin Doktorafhandling, et paa egen Forskning grun
det Bidrag til Kundstaben om Nervernes Anatomi.
1861 udncrvntes han til Professor i pathologisk
Anatomi ved ..Karolmska Institutet" i Stockholm,
hvilket Embede han fremdeles beklcrder. Sammen
med Gustaf Retzius har han udgivet paa Tyst et
epokegj??rende Verk: ..Swdier i Nervesystemets og
Bindevcrvets Anatomi". Paa NaturforskermFdet
i Kristiania 1868 udkastede han Planen til Fcrlles.
organet for de nordiste Landes Lcrger: „Nordiskt
medicinskt Archiv“ hvilket Tidsskrift redigeres
af ham.
Keyser, Jakob Rudolf, norsk Historiker, f. i
Kristiania 1803, d. 1864, gik først Paa Kristians
sands og fra 1818 paa Kristiania lcrrde Skole,
hvorfra han 1820 demitteredes til Universitetet.
Efter at have taget Andenexamen begyndte han
at studere Theologi, men opgav dog snart dette
Studium for udelukkende at beskjeftige sig med
Historien, scrrlig den nordiske. Hans Flid og Be
gavelse vakte snart Opmcrrksomhed, og 1825 sik
han af Selskabet for Norges Vel Underst??ttelse til
at beftge Island for at studere det gammelnorske
Sprog. 182? vendte han tilbage, ndncrontes
1828 til Docent og 1829 til Lektor i Historie og
Statistik ved Universitetet. Forelesninger over
sidstncrvnte Fag fritoges han dog for 1834.
1835—37 opholdt han sig ved Bibliothekerne i KjMen
havn, Lund, Upsllla og Stockholm for at udfjsre
Forarbeiderne til en Udgave af ??Norges gamle
Love indtil 1837", som siden blev trykt paa offent
lig Bekostning (3 Bd., 1846—49). 1837 udncrvntes
han til Professor. Sammen med C. Unger ud
gav han ..Kongespeilet", ..Olaf den helliges Saga"
m. fl. Desuden udgav han paa egen Hacmd en
Afhandling om ??Nordmcrndenes Herkomst og Folke
sicrgtskab", aftrykt i ..Samlinger til det norske
Folks Sprog og Historie", udgivne af et Sam
fund, blandt hvis Stiftere han var. Ved denne
Afhandling, som udgjorde ikke mindre end 200
Kvartsider, fMe han den norske Historieforskning ind
i en ny Retning, der senere fulgtes af P. A. Munch.
Til ovenncrvnte Samlinger leverede han desuden
??Bidrag ril Sigurd lorfalfarers Historie" og
..Torgils Skarde i Norge". I Tidsskriftet .,Nor"
offentliggjorde han fem Forelesninger over ??den
norske Samfundsordens Udvikling i Middelalderen".
1847 udgav han en Afhandling ..om Nordmcrnde
nes Klcrdedragt i de crldre Tider", og samme Aar
udkom et af hans vigtigste, om stor Lcrrdom vidnende
Khllldlra
Arbeide: ??Nordmcrndenes Religionsforfatning i
Hedendommen". Et andet Skrift af ham, der
ligeledes barer Proeg as Forfatterens dybe Gransk
ning og udmcrrkede Fremstillingsevne, er ??Den
norske Kirkes Historie under Katholicismen" (2 Bd.,
1856—58). — Keyser nød megen Anseelfe forn
Videnskllbsmand og var Medlem af flere lcrrde
Selskaber. Fra 1829 forestod han Universitetets
Samling af nordiste Oldsager, hvilken han fra
fMst af ordnede og optoa Katalog over. 1866—67
ndkom hans ..Efterladte Skrifter" i 2 Bind, hvoraf
fyrste Bind indeholder ..Nordmcrndenes Bidenflabe
lighed og Literatur i Middelalderen", andet Bind
..Noromcrndenes Stats?? og Retsforfatning i Mid
delalderen" famt ??Nordmcrndenes private Liv i
Oldtiden", og 1868 hans ??Samlede Afhanolinger",
begge Verker udgivne af Professor Rygh.
Khabrias, atheniensisk Feltherre, udmcrrkede
sig 388 f. Kr. som Anf??rer for Athens SjMagt
mod Sparta. Efterat Pelopidas havde befriet
Theben, kom Khabrias med 5,000 Mand ham til
Hjelft og opfandt ved denne Leilighed en ny Tak
tik, idet han befalede sine Soldater at afvente Fien<
dens Angreb med fcrldet Spyd og Skjoldet Dttet
paa Kncrerne. I denne Stilling blev han ogsaa
selv senere afbildet i den Statue, som hans Med??
borgere reiste ham. 376 beseirede han ved Naxos
Spartanernes Flaade og beskyttede 368, efterat
Athen var gaaet over fra Thebanernes til Spar
tanernes Parti, Korimh mod Epaminondas’s An
greb. Bed Begyndelfen af Bundsforvandtekrigen
blev han sammen med Khares Anf??rer for den
lllheniensiske Flaade, men faldt allerede 357 ved
Angrebet paa Khios.
Khaldæa, det sMdre StrM af Slettelandet mel
lem Eufrat og Tigris, kaldes paa de asfyriske Ind
flrifter Kaldu. Den oprindelige. turanfie Form er
maaske Kasdi. d. s. s. Landet mellem de to Elve, af
kas: to og di: Elv. Landets Navn i det Gamle
Testamente er Senear, som rimeligvis ogsaa betyder
Landet mellem de to Clve. Af Grcrkerne kaldtes Lan
det baade Kaldaia og Babylonien. Khaldcra har mod
Syd rimeligvis naaet ned til den Persifle Bugt, der,
efter flere Marker, i aldre Tider strakte sig lcrngere
mod Nord end nu. Landet nordenfor Khaldcra
kaldtes af Hebrcrerne Tram Nccharajem og af Grce
kerne Mesopotamien. Begge Ord betyder Landet
mellem de to Elve. — Indbyggerne kaldes i det
Gamle Testamente Kasdim. Landets crldste Hoved
stad hed Ur Kasdim, d.s.s. Khaldcrernes Ur, hvis
Ruiner ligger 1½ geogr. Mil vestenfor Eufrat og
30 geogr. Mil nordenfor den Persiske Bugt. Det
var fra denne By, at Tarah vandrede ud med sine
SMner, Abraham og Nach or, og sin ??vrige Slcrgt.
Ur var Landets Hovedstad fra ca. 2500 f. Kr.
til ca. 2000, da det maatte vigt for Babel, og
det blev nu kun Rigets anden By. Som Landets
Eldste Konge naevnes Uruk, og efter ham opregnes
en Rcekke af Konger med ukjendte Navne. Den
samme Konqercekke findes baade Paa Indskrifterne
iUrog i Babel. Sproget paa Indstrifterne er
af famme Rod, som det aramceiste (syriste) og det
hebraiske. Khaldcrerne naaede sin hveste Vcrlde
under Nebukadnezar, der hcruede Riget til en Ver
densmagt og gjorde Babel til den st??rste By i Om
fang, som Historien kjender, og til en herlig Stad,
der i Bibelen kaldes Rigernes Smykke, Khaldæernes
stolte Pryd. Khaldæernes Magt blev knækket ved
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
