- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
79

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Khan. — Khanat - Khaos - Kharade - Khariter, lat. Gratier - Kharkov - Kharon - Khartum - Kharybdis - Khasarer (Chazarer) - Khasia - Khediv - Kheops, egentl. Khufu - Kherestomathi - Kherson - Khersonesos. — Det tauriske Khersonesos - Kherub - Kherusker - Khiliasme - Khimære - Khios, nu Khio, ogsaa Scio (Ø). — Khios, nu Kastro (Hovedstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Khan

Khan, Titel paa mongolske og tatariske Fyrster
og Herskere. — Khanat betegner hos de samme
Folk Fyrstendømme eller fyrstelig Værdighed.

Khaos, gr., Afgrund; den formløse Masse, af
hvilken Verden efter flere kosmogoniske Systemer
skal være fremstaaet. Khaos tillagdes af de
forskjellige Filosofer forskjellige Egenskaber; saaledes
ansaa de ioniske Filosofer det for et med
Livskræfter fyldt Grundstof, Demokrit og Epikur for
et tomt Rum osv. — Nu bruges Ordet ofte i
Betydning af en uordnet Masse, et Røre.

Kharade, Stavelsegaade, en Gaade, hvis Gjen
stand er et Flerstavelsesord, hvis Stavelser tages
hver for sig og behandles som selvstendige Ord.

Khariter (Kharites), lat. Gratier
(Gratiae), i den grafke og romerste Gudelare kvinde
lige Guddomme for Inde og Elskelighed. Deres
Antal angives sadvanlig til tre, og de findes meget
hyppig fremstillede saavel i den antike som i den
moderne Kunst.

Kharkov, Guvernement i det sydlige Rusland,
ca. 975 Kv.mil stort, med 1,700,000 Indb. —
Hovedstaden Kharkov, ved Floden Donets, har
87,000 Indb. og er en as de smukkeste Byer i
Sydrusland. Byen er Sæde for en Civilguvernør og
en Erkebiskop, har et Universitet, flere Skoler,
betydelig Handel og adskillig Industri.

Kharon, i den græske Mythologi den
Færgemand, som førte de Afdøde over Underverdenens
Floder. Som Betaling til ham for dette Arbeide
tagdes en liden Mynt i den Dødes Mund. Han
kaldes en Søn af Erebos og Natten og fremstilles
som en strengt udseende gammel Mand med uredt
Skjæg og i en simpel Dragt.

Khartum, hovedstad i det ægyptiske Sudan,
under 15° 36′ n. B. og 50° 19′ ø. L., ved den
hvide og den blaa Nils Sammenløb, er omgivet
af Ørkenstrækninger, var i dette Aarhundredes
Begyndelse en ussel Landsby, men udvidedes og
ombyggedes 1823 paa Foranstaltning af Mehemed
Ali, som 1830 gjorde den til Sæde for en
Generalguvernør, og har nu ca. 50,000 Indb. Trods det
yderst usunde Klima er mange Fremmede bosatte
i Byen, som har en særdeles livlig Handel.

Kharybdis, i Odysseen den kvindelige
Personifikation af en farlig Malstrøm, som almindelig
søges ved Sicilien, nær Messina. Efter senere
Myther var Kharybdis en Datter af Poseidon og
Gaa. Faren ved at bereise det paagjeldende Sted
af Havet var saa meget større, som man ved at
søge at undgaa Kharybdis let udsatte sig for at
støde paa Skyllas Klipper. Nu passeres
Strømmen i roligt Veir uden Fare.

Khasarer (Chazarer), et sandsynligvis turansk
Folk, som oprindelig boede mellem Kaukasus og
det Kaspiske Hav, men som i det 7de Aarh. e. Kr.
udbredte sig over Landene ved det Sorte og det Asovske
Hav og trængte frem til Karpaterne. Fra det 8de
Aarh. befæstede de sin Magt paa Krim og
grundede et mægtigt Rige, hvis Hovedstad oprindelig
var det nuværende Astrakan, senere det nuværende
Bjelajaveza. Rigets Blomstringstid faldt i det
9de Aarh.; senere forfaldt det, og det ene Stykke
af dets Landomraade efter det andet erobredes
af Grækerne, Russerne og Polakerne, indtil de
to førstnævnte Nationer 1016 indtog dets sidste
Rest.

Khasia, en liden, uafhængig Stamme i den
engelske Provins Assam i det nordlige Bagindien,
taller ca. 85,000 Mennesker.

Khediv, siden 1867 Titel for Vicekongen af
Ægypten.

Kheops, egentl. Khufu, ægyptisk Konge af
det 4de Dynasti (3114—2830 f. Kr.), byggede
den største af de berømte Pyramider ved Ghizeh.

Kherestomathi, gr., Samling af udvalgte
Stykker af flere Verker.

Kherson, Guvernement i Sydrusland, nord for
det Sorte Hav, 1275 Kv.mil stort, med 1,600,000
Indb. — Hovedstad Kherson, ved Dnjepr, med
46,000 Indb. og adskillig Industri.

Khersonesos, gr., d. e. Halvø, kaldtes i
Oldtigen fortrinsvis den store Halvø i Thrakien,
mellem Melasbugten og Hellespont, nu Gallipoli. —
Det tauriske Khersonesos (Chersonesus
tauria
) kaldtes det nuværende Krim.

Kherub, Flert. Kherubim, mythiske,
bevingede Væsener i det Gamle Testamente, nævnes
bl. a. som Paradisets Vogtere og spiller en Rolle
ide profetiske Syner. Paa Laaget af Pagtens
Ark (Naadestolen) var to Kherubim af drevet Guld
anbragte. Flere jødiske Lærde og de fleste kristne
Kirkefædre opfatter disse Væsener som Engle;
Michaelis og Herder forklarede dem som blot
allegoriske og digteriske Figurer, hvorimod senere
Theologer har hævdet deres virkelige Existens som
høiere Væsener.

Kherusker (Cherusci), en tysk Folkestamme,
som først nævnes hos Cæsar, og som efter hans
Opgave boede nord for Harzen indtil henimod
Elben. Den første Romer, som gjennemreiste
deres Land, var Nero Claudius Drusus (9 f. Kr.).
Fra den Tid af blev de lidt efter lidt afhængige
af Romerne, men befriedes af sin Hevding Herman
(s. d.), som slog Romernes Hær i Teutoburgerskoven
9 e. Kr. Efter Hermans Død opstod indbyrdes
Uroligheder blandt Kheruskerne; endelig gjordes
under Keiser Claudius’s Regjering en Brodersøn
af Herman til deres Fyrste. Efter Tacitus’s
Beretning blev de ved langvarig Fred ukrigerske,
men de hævede sig senere og var Hovedfolket i
det krigerske sachsiske Forbund, som optraadte
henimod Enden af det 3die Aarh. Fra denne Tid
gik Kheruskerne lidt efter lidt op i Sachserne.

Khiliasme, gr., Læren om det saakaldte
„tusenaarige Rige“ (Joh.s Aabenb. 20, 2 fg.) [[** avsluttende punktum mgl i trykt kilde **]]

Khimære (gr. Χίμαιρα), i den græske
Mythologi et ildsprudende Uhyre, som ifølge Homer
fortil saa ud som en Løve, paa Midten som en
Gjed og bagtil som en Drage; hos andre Digtere
angives dens Skabning anderledes. Den blev
opfostret af Kong Amisodaros i Lykien og dræbtes
af Bellerofon. — Nu betegner Khimare d. s. s.
Hjernespind, urimeligt Paafund af Fantasien.

Khios, nu Khio, ogsaa Scio, tyrkisk Ø i
det Ægæiske Hav, ved Vestkysten af Lilleasien,
mellem Lesbos og Samos, 13½ Kv.mil stor, med ca.
38,000 Indb., er isar i det nordlige bjergfuld, men
stjpn og frugtbar og var i Oldtiden navulig berMt
for sin Bin og sine Figen. Endnu frembringer den
i betydelig Udstrakning Vin, Olie, Bomuld, Ma??
stix, Figen og andre Sydfrugter. Ogsaa Handelen
og tildels Industrien er betydelige. — Hovedstaden
Khios, nu Kastro, paa Øens Østkyst, har ca.
13,000 Indb., Havn og Kastel, er Sæde for en

79

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free