Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Khios, nu Khio, ogsaa Scio (Ø). — Khios, nu Kastro (Hovedstad) - Khiva (Khanat ; Hovedstad) - Khokand, nu Ferghan (Khanat). — Khokand (Hovedstad) - Khorasan - Khoreografi - Khoriambe - Khulm ell. Khulum - Khusistan - Khyberpasset - Khæronea ell. Khæroneia - Khørilos - Kiachta - Kiberg - Kibitke - Kidderminster - Kiel. — Kieler Omslag. — Kielerfreden. — Kielerbugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyrkisk Aga og en græsk Erkebiskop. — Khios hørte
efter den græske Indvandring til Lilleasien til det
ioniske Statsforbund og vandt snart Rigdom og
Anseelse. Fra Darius Hystaspis’s Tid kom Øen
under Perserne og trykkedes desuden af indfødte
Tyranner. Efter Perserkrigene sluttede Khios sig
snart til Athen, snart til Sparta og delte efter
Bundsforvandterkrigen de øvrige lilleasiatiske Øers
og Byers Skjebne. Under det tyrkiske Herredømme
nød Øens Beboere længe store Forrettigheder,
indtil en stor Del af dem udryddedes og Øen
plyndredes 1822, da Tyrkerne var blevne forbitrede
over, at nogle Skibe var ankomne fra Samos til
Khios for at befri Øen fra det græske Herredømme.
Khiva, Khanat i Turkestan i Asien, 1032 Kv.mil
stort, med ca. 700,000 Indb., ligger i Nord for
Persien og Afghanistan. Størstedelen af Landet
er ufrugtbare Sandørkener; skikkede til Dyrkning
er kun Strækningerne omkring Amu-Darja, hvor
Jordsmonnet er frugtbart. Landets Handel og
Industri er meget ringe. Indbyggerne bestaar af
sunnitiske Muhamedanere og en Del Jøder.
Khanens Værdighed er arvelig og hans Regjering
despotisk. — Hovedstaden Khiva er en slet bebygget,
smudsig Flekke med ca. 4—6,000 Indb. — Khiva
stod i Middelalderen indtil det 12te Aarh. under de
seldsjukiske Tyrkers Herredømme, hvorfra
Statholderen Itsis gjorde sig uafhængig. Efterat Mongolerne
gjentagne Gange havde herjet Landet, kom det under
den tyrkiske Stamme Usbekerne, som grundede
Khivas nye Khanat. Af Usbekernes Slægt er ogsaa
de nu regjerende Khaner. 1717 forsøgte Peter den
store forgjeves at erobre Khiva; senere førte dettes
Khaner Røverkrige mod de russiske Karavaner, og
for at hevne dette gjorde Russerne 1839 et nyt
Tog, som ogsaa mislykkedes. 1873 gjordes et
Angreb paa Khiva under General Kaufmann, som
indtog og besatte Hovedstaden og tvang Khanen til
at anerkjende Ruslands Overhøihed, afstaa alt Land
paa høire Side af Amu-Darja og afskaffe
Slavehandelen.
Khokand, tidligere Khanat, nu under Navn af
Ferghan en Provins i det russiske
Generalguvernement Turkestan, i Syd for det russiske
Sir-Darjagebet, ca. 1310 Kv.mil stor, med 960,000 Indb. Naar
undtages nogle Steppestrækninger er Landet i det hele
frugtbart; i Syd for Sir-Daja er Indbyggerne
fastboende og driver Agerbrug; i Nord er de
Nomader, mest af kirgisisk Herkomst. — Hovedstaden
Khokand, i en naturskjøn Dal, har ca. 50,000
Indb. og er ved en liden Flod og flere Kanaler
forbunden med Sir-Darja. Byen er omgiven med rige
Frugthaver og Vinplantninger og har betydelig
Handel. — Efterat Russerne i dette Aarh. havde
ført heldige Krige med Khokand og erobret Dele
deraf, blev det 1876 formelig gjort til russisk
Provins.
Khorasan, i videre Forstand Landet mellem
Lavlandet Turans Stepper og Sandørkenen i det
indre af Iran, mellem Afghanistan i Øst og de
persiske Provinser Astarabad og Taberistan i Vest.
I mere indskrænket og nu sædvanlig Forstand
indbefattes under dette Navn den vestlige og største
Del af det ovenfor nævnte Land, hvilken udgjør
den nordøstligste Provins i det persiske Rige, er
5,752 Kv.mil stor og har 855,000 Indb.
Hovedprodukterne er Korn, Frugt, Vin og Silke.
Hovedstad er Mesjhed (s. d.).
Khoreografi, Kunsten at nedskrive Dans med
Tegn ligesom Musik med Noder.
Khoriambe, en Versfod, som er sammensat
af en Trokhæ og en Iambe (altsaa ‒ ⏑ ⏑ ‒).
Khulm ell. Khulum, By i det nordlige
Afghanistan, ved Floden af samme Navn, med
20,000 Indb.
Khusistan, Provins i Persien, ved den Persiske
Bugt, mellem Farsistan og Irak Arabi, 1380
Kv.mil stor, med 900,000 Indb.
Khyberpasset, Bjergpas paa Grændsen
mellem Afghanistan og Indien, gjennem hvilket
Hovedveien mellem de to Lande fører. Under
Englændernes Indmars i Afghanistan 1878 forefaldt her
flere blodige Sammenstød mellem dem og Shir
Alis Tropper.
Khæronea ell. Khæroneia, i Oldtiden en
befæstet By i Bøotien, ved Grændsen mod Fokis,
er bekjendt ved den Seier, som Filip af
Makedonien her vandt 338 f. Kr. over de forenede
græske Fristaters Tropper, samt ved Sullas Seier
over Mithradates 86 f. Kr.
Khørilos, græsk Digter, en Samtidig og Ven
af Herodot, levede ca. 470—400 f. Kr. Han skrev
et stort Epos, „Perseïs“, der handlede om
Athenernes Seier over Xerxes, og hvoraf nu kun nogle
Brudstykker er opbevarede.
Kiachta, By i det russiske Transbaikalien, ved
den kinesiske Grændse, syd for Baikalsjøen, har
sammen med den nærliggende Fæstning Troizkosavsk
og Flekken Ust-Kiachta 9,000 Indb. Stedet har
betydelig Handel med Kina og store Markeder, der
besøges af talrige Kjøbmænd.
Kiberg, Norges og tillige den skandinaviske
Halvøs østligste Forbjerg, stikker ud i
Varangerfjorden en Mil syd for Vardø. Her er et ikke
ubetydeligt Fiskevær, som besøges ogsaa af russiske
Fiskere.
Kibitke, russisk Kjøretøi, som især bruges paa
Stepperne. Det bestaar af en Fjælevogn, hvis
bagerske Sæde er overdækket.
Kidderminster, By i det engelske Grevskab
Worcester, ved Floden Stour, med 19,500 Indb.
og Fabrikation af Tepper.
Kiel (udt. Kil), By i Holsten, ved Kielerfjorden,
har 37,500 og med Forstaden Gaarden 42,000
Indb. Byens ældre Del er af gammeldags
Bygningsmaade med trange Gader, men de nye Bydele
er meget smukt bebyggede. Den har et Universitet,
stiftet 1665, med et stort Bibliothek, ca. 60 Lærere
og (1877) 240 Studerende. Desuden findes en
lærd Skole med flere andre høiere
Undervisningsanstalter, Fabriker og en storartet Krigshavn. Fra
gammel Tid holdes i Januar en Messe, det saakaldte
„Kieler Omslag“, i 12 Dage. — Kiel grundlagdes
i den første Halvdel af det 13de Aarh. og fik sit
første Privilegium 1242. I det 14de Aarh. hørte
Byen til Hansestæderne, men spillede inden disses
Forbund ingen betydelig Rolle. Efter 1544 hørte
Kiel til den gottorpske Del af Hertugdømmerne,
blev 1713 Sæde for Hertugen og Regjeringen og
kom 1773 i Forbindelse med den danske Konges
Del af Holsten. 14de Jan. 1814 sluttedes her
Kielerfreden, hvorved Danmark afstod Norge
til Sverige, og som førte til Norges
Uafhængighedserklæring. — Kielerbugt, den Del af
Østersjøen, som begrændses af Slesvig, Holsten,
Langeland og Fyen, nu Tysklands vigtigste Marinestation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
