Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kielland, Alexander Lange. — Kristine (Kitty) Lange Kielland - Kiepert, Heinrich. — Richard Kiepert - Kierkegaard, Peter Christian - Kierkegaard, Søren Aaby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kielland 81 Kierkegaard
Kielland, Alexander Lange, norsk Forfatter,
født i Stavanger 8de Februar 1849, blev efter
at have gjennemgaaet den lærde Skole i sin
Fødeby Student 1867 og tog 1871 juridisk
Embedsexamen. Derpaa kjøbte han Malde Teglverk
ved Stavanger, hvis Drift han ledede indtil 1881,
da han solgte det og bofatte sig i Kjpbenhavn.
Ved Siden as denne sin praktiske Virksomhet, be
skjeftigede han sig meget med literare Swdier;
1878 reiste han til Pans, hoor han opholdt sig i
nogen Tid, og hvor nogle af hans første Arbeider
blev til. Efter sommeren 1878 at have
offentliggjort et Proverbe „Paa Hjemveien“ i “Nyt
norsk Tidsskrift“ gjorde han 1879 sin egentlige
literære Debut med sin første Samling
„Novelletter“; paa disse fulgte 1880 Romanen „Garman
& Worse“, „Nve Novelletter“ og „For Scenen“,
hvilket sidste Bind foruden det ovenfor nævnte
Proverbe „Paa Hjemveien“ indeholder to andre
dramatiske Arbeider, „Hans Majestæts Foged“ og
„Det hele er ingenting“, hvilke begge har været
opførte paa Kristiania Theater. 1881 udkom fra
Kiellands Haand en ny Roman, „Arbeidsfolk“, og
en mindre Fortælling, „Else“. — Allerede ved
sine første Novelletter vakte Kielland megen
Opmærksomhed, og det hører til Sjeldenhederne, at
et Debutarbeide bliver modtaget med saa
almindellgt Bifald som det, der blev denne Bog tildel. Hans
senere Fortællinger, saavel de større som de mindre,
har hver for sig bragt nye Beviser paa hans
Talent, saa at han allerede har erhvervet sig en
fremstaaende Plads blandt Norges og det
skandinaviske Nordens nulevende Forfattere. Det, som
først falder i Øinene hos Kielland, er hans
ypperlige Stil; den besidder paa samme Tid en udsøgt
Finhed og Elegance, som dog er fri for al Manér,
og en malende Kraft og Anskuelighed, som ikke
mange Forfattere overgaar ham i. Mod
Kompositionen i hans større Fortællinger, særlig i
„Garman & Worse“, har man gjort Indvendinger; det
hører imidlertid til hans som de fleste moderne
Forfatteres Eiendommeligheder at lade Hensynet
til en strengt sluttet Komposition træde tilbage for
andre Hensyn, hovedsagelig for Karaktértegningen.
Denne kan hos Kielland ikke kaldes naturalistisk,
forsaavidt den er mindre dyb og analytisk forskende
end den Pleier at være hos de moderne
Naturalister; derimod kan Kielland paa en slaaende Maade
tegne Karaktérernes udvortes Sider i faa, men
betegnende Træk. I sit undertiden temmelig hensynsløse
Valg af Emner, nærmer Kielland sig stærkt til den
naturalistiske Retning, som han dog igjen ofte skiller
sig fra ved ikke at behandle sit Stof strengt
objektivt, men sætte sin Digtning bestemte, udenfor den
nøgne Virkelighedsskildring liggende, moraliserende
Formaal. I denne Retning opnaar han tidt stor
Virkning ved sin Evne til skarp og vittig Satire;
i hans mindre tendensprægede Arbeider afløses denne
Satire ofte af en tiltalende og elskværdig Humor.
Hans ovenfor nævnte Fortælling „Arbeidsfolk“
lider imidlertid i høiere Grad end sædvanlig af den
moderne realistiske Digtnings Tilbøielighed til at
beskjeftige sig med Karaktérer og Forhold, som ikke
giver noget sandt Billede af Samfundstilstanden i
Almindelighed. Kiellands dramatiske Forsøg har
lkke gjort den samme Lykke som hans Fortællinger
og Skisser; medens disse inden kort Tid er
udkomne i nye Oplag og allerede i ikke liden
Udstrækning oversattes til fremmede Sprog, har de
ovenfor navnte to dramatiske Arbeider kun oplevet
faa Opføreiser paa Scenen; de indeholder
ypperlige Momenter, men er svage i dramatisk
Henseende, hvorfor de bedre taaler at læses end at
sees opførte. — Foregaaendes Søster, Kristine
(Kitty) Lange Kielland, f. 8de Oktober 1843,
studerede i flere Aar Malerkunsten i Karlsruhe
under Professor Gudes Veiledning og har senere
boet i Paris, hvor flere af hendes
Landskabsbilleder har været udstillede i „Salonen‘ oq har
vundet Bifald. Hun kan siges at være den første
som har hentet sine Sujetter fra det tilsyneladende
triste, men dog interessante Jæderland med dets
torvmyrer og Stenmarker; efterat hun i Paris
i de senere Aar har studeret under Veiledninq af
den bekjendte Landskabsmaler Polouse, har hun
dog ogsaa begyndt at male Skovinteriører o. lign.
Flere af hendes Billeder er indkjøbte af norske
Kunstforeninger og Private.
Kiepert, Heinrich, tysk Geograf og Karttegner,
f. 1818, overtog 1845 den tekniste Ledelse af det
geografiske Institut i Weimar, begyndte 1854 at
holde Forelasninger ved Universitetet i Berlin
og blev 1859 Professor sammesteds. Han har
udgivet et stort Antal Karter til Brug ved Stu
diet baade af Oldtidens og den nyere Tids Geo??
grafi; de udmcrrker sig saavel ved en sjelden Npi
agtighed, idet han ingen MFie har sparet paa at
studere de bedste Kilder, og han ved flere Reiser
har studeret mange af de Egne, han har kartlagt,
?om ogsaa ved en omhyggelig UdfMlse. Desuden
har han udgivet en Larebog i den gamle Geo
grafi samt flere mindre Afhandlinger. — Hans
Søn Richard Kiepert, f. 1846, har deltaget i
Faderens Arbeider og tillige udgivet flere Karter
under sit eget Navn. 1875 overtog han
Redaktionen af det geografisk-ethnografiske Tidsskrift
„Globus“ og 1877 den tekniske Ledelse af Reimers
kartografiske Anstalt i Berlin.
Kierkegaard, Peter Christian, dansk Theolog
og Statsmand, f. 1805, blev 1842 Sogneprest i
Pedersborg vid Sorø og 1856 Biskop i Aalborg.
1867—68 var han Minister for Kirke- og
Undervisningsvæsenet og gjennemørte som saadan
Valgmenighedsloven. Han er en begavet og anset
Prædikant, og hans Forfatterarbeider, som dog kun
bestaar i mindre Afhandlinger, fornemmelig aftrykte
i „Nordisk Tidsskrift for kristelig Theologi“, vidner
om stor Lærdom.
Kierkegaard, Søren Aaby, dansk Theolog og
Filosof, f. i Kjøbenhavn 1813, d. 1855, blev
allerede fra sin tidligste Barndom opdragen af sin
Fader i strengt religiøs Retning. 1830
dimitteredes han til Universitetet fra Borgerdydsskolen i
Kjøbenhavn og lagde sig ifølge Faderens Ønske efter
Theologien. Ved Siden heraf beskjeftigede han
sig ogsaa med filosofiske og æsthetiske Studier.
1840 tog han theologisk Embedsexamen og Aaret
efter Magistergraden ved sin Afhandling om
Begrebet Ironi. Samme Aar gjorde han en Reise til
Berlin, som han ogsaa besøgte 1843, vel nærmest
for at studere den Schellingske Filosofi, hvis
positive Konsekvenser han videre udviklede. Senere
levede han i Kjøbenhavn, ugift og ensom, uden at
søge nogen Embedsstilling. — Allerede 1838
udgav han „Af en endnu Levendes Papirer“. 1843
udkom hans første epokegjørende Verk „Enten-Eller,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
