Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kimberley, John Wodehouse, Greve - Kimchi. — Josef Kimchi. — Moses Kimchi. — David Kimchi - Kimmerier. — Kimmerisk Mørke. — Det Kimmeriske Bosporus - Kimolo ell. Argentiera - Kimon - Kimpolung ell. Campulung - Kina, d. s. s. det kinesiske Rige. — Kina, d. s. s. det egentlige Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kimchi
han som extraordinar Gesandt til Kjpbenhavn i
Anledning af det stesvig-holftenske Sp^rgsmaal,
blev 1864 Lordl^itnant i Irland og 1866 Jarl,
men fjernedes kort efter ved det liberale Mmi??
fteriums Fald. 1868 blev han Storseglbevarer og
1870 Minister for Kolonierne i Gladstones Kabi
net, hvilken Stilling han indehavde til Ministeriets
Afgang 1874.
Kimchi, Navn paa en fra Sp??men stammende
Slagt af j^difie Rabbinere, af hvilke flere har
gjort sig bekjendte som Larde. — Josef Kimchi,
der levede ca. 1160, var den fprste, som i de kristne
Lande bearbeidede den hebraiske Grammatik; han
udgav ogsaa Bibelkommentarer og et Stridsskrift
mod Kristendommen. — Hans Søn Moses
Kimchi strev en hebraisk Grammatik („Viae“ eller
„Rudimenta linguae sanctae“) og Bibelkommen
tarer. — Sidstnævntes Broder David Kimchi,
dpd ca. 1232, har forfattet Kommentarer til flere
bibelske Wger, af hvilke de til lefaias og Sal
merne sattes hpieft. Hans store Verk ??Michlol"
indeholder en hebraisk Grammatik og Ordbog.
Kimmerier, 1) hos Homer en fabelagng Folke
ftamme, som boede ved Oceanet i det yderste Vesten,
hvor der bestandig herfkede M^rke (??kimmerifi
Msrke"). 2) Et Folk. som boede ved det
Kimmeriske Bosporos (mellem Krim og Fast
landet) og ifølge Herodots Beretning i det 7de
Aarh. f. Kr. fortrængtes derfra af Skytherne, hvor??
efter de vendte sig til Lilleasien, opholdt sig der i
Lydien og Frygien og plyndrede Sardes og Magnesia.
I Begyndelsen af det sjette Aarh. blev de slagne og
forjagede af den lydiste Konge Alyattes. Deres
Herkomst er ??bekjendt.
Kimolo ell. Argentiera, græsk Ø i Nordost
for Melos, ca. ¾ Kv.mil stor, med varme Kilder
og 2.300 Indb.
Kimon, berømt atheniensisk Feltherre, Søn af
Miltiades, blev ftdt ca. 500 f. Kr. Da hans !
Fader var ostd uden at betale de ham paalagte
B^der, gik det Tab af Borgerrettigheder, som i
Athen rammede Statens Skyldnere, over paa !
Kimon, og han opnaaede f^rst fuld borgerlig An-
erkjendelse, da en rig Landsmand af Kjcrrlighed til
hans Halvsyster betalte Vaderne. Han var med at i
stette Themistokles’s Forslag om at prisgive Athen
for Xerxes og ssge Tilflugt paa Flaaden, udmar-
kede sig i Slaget ved Salamis og sik derpaa sam-
men med Aristides Kommandoen over den Flaade,
som affendtes til Lilleasien for at befri de grasle
Byer der. Efter med Held at have kjampet i
Thrakien erobrede han Eion og Den Skyros.
Efterat Themistokles var bleven’ fjernet, stod Ki-
mon i Spidsen for den atheniensiske Stat og vir-
kede for Fortsattelse af Krigen mod Perserne, som
han 465 slog baade tillauds og tilvands ved Floden
Evrymedons Munding. Herved blev hele Lille-
asiens Kyst for en Tid befriet fra Perserne. Efter
at have erobret det thrakifke Khersones. hvorved
han igjen kom i Besiddelse af sin Families gamle,
men tabte Godser der, anvendte han Byttet og en
stor Del af sin egen Formue til Forskj??nnelse af
Athen og til Ut??velse af en storartet Velgj^renhed.
Han ftrabte ogsaa at bringe en god Forftaaelse
tilveie mellem Athenienserne og Spartanerne, hos
hvilke sidfte han n?d stor Agtelse. Da han 464
kom tilbage efter at have underkuet de oprprske
Thasier og erobret deres Skibe og Guldminer,
Kina
blev han af Perikles med flere Anfvrere for Folke
partiet anklaget for at have taget mod Bestikkelser
af Kongen af Makedonien for at lade vare at an
gribe dennes Lande; men Folket frikjendte ham.
Hans Stilling som en ivrig Modftander af det af
Perikles og Esialtes ledede demokratiske Parti fprte
imidlertid ikke lange efter til hans Fald. Da han
nemlig havde sat igjennem, at Athenienserne sendte
4,000 Mand under hans Kommando som Hjelpe
tropper til Sparta mod Heloterne og Messenierne,
og da disse Tropper snart efter var blevne hjem
sendte af Spartanerne under et tomt Paafkud,
vakte dette en fiig Uvillie mod ham, at han 459
blev landsforvist ved Ostrakismen. Dog blev
han efter 5 Aars Fravarelse 454 hjemkaldt igjen
paa sin tidligere Fiende Perikles’s Forslag. Den
Krig, som imidlertid var udbrudt med Sparta,
endte han 451 ved en saarig Baabeuftilstand, huor
efter han 449 fMe en atheniensifl Flaade mod det
af Perserne igjen indtagne Cypern. Medens han
efter flere heldige Slag beleirede Byen Kition, d^de
han der s. A. Hans Liv er skildret af Plutarkh og
Cornelius Nepos.
Kimpolung ell. Campulung, By i
Rumænien, 17 Mil nordvest for Bukarest, med 10,000
Indb.
Kina, 1) d. s. s. det kinesiske Rige, det
Wrste Rige i Asien og naft det russiske og britiske
ogsaa det største paa Jorden, omfatter ca. 187,000
Kv.mil, med 433½ Mill. Indb. Det grændser i
Nord til Sibirien og Floden Amur, i Nordost til
Floden Ussuri og en Del af det russiske Amur
land, i Bst til Korea, Petschilibugten og det Gule
Hav, i Sydost til det sydkinesiste Hav, i Syd til
Anam, Binna, den engelsk-indiske Provins Assam.
Bhntan og Nepal, og i Vest til en Del af den
engelst-indiske Provins Pendsjab, Kasjmir, Vft
turkestan, Dsungariet og Kirgisersteppen. Riget
omfatter foruden det egentlige Kina (se nedenfor)
Bilandene Mandsjuriet, Mongoliet og Tibet (se
hver af disse Art.). 2) d. s. s. det egentlige Kina,
Hovedlandet i det kinesiske Rige. Det er ca. 71,800
Ko.mil stort og har 405 Mill. Indb.; det ind??
tager den sydøstlige Del af Riget og omgives i
Nord af Mandsjuriet og Mongoliet, i Veft af
Tibet. Nordgrandsen omgives af den berMte
kinesiske Mur, som for det meste bestaar af lord
volde, bekladte med Teglsten og forsynedc med
Taarne og Porte; dens Langde skal vare 300 Mil,
men den falder ikke langer ganske sammen med
den nuvarende Grandse. Nu er den delvis for
falden. Grandsebjergene mod Tibet sender flere
Fjeldkjeder ind i Kina, hvilke deler Landet i tre
store Hovedftoddale, som lMer fra Vft mod Vest;
den nordligste er den Gule Flods (Hoang-hos) Dal,
den mellemste lang-tsekiangs og den sydligste
Kautonfloden. Fjeldkjederne smalner af og bliver
lavere mod Bst, hvor de gaar over i et fuldstandigt
Lavland. Fornden dette kan man i Kina skjelne
mellem et Bjergland af Middelsh^ide i Midten
af Landet og et Alpeland i Best. I dette sidste
er der talrige J??kler og Fjeldstrakninger, bedakkede
med evig Sne. Foruden de foran navnte Hoved
strMme findes en talrig Mangde Kystfloder, deri??
blandt Peiho, som lpber forbi Hovedstaden Peking.
Ogsaa af Indfj^er findes et stort Anml, af hvilke
mange har saltholdigt Band. — Klimatet er meget
forskjellige dels som Følge af Landets store
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
