Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kina, d. s. s. det kinesiske Rige. — Kina, d. s. s. det egentlige Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kina
Dynasti Tsin (855—206 f. Kr.), søgte forgjeves at
tilveiebringe Enhed i Riget igjen. Dette lykkedes
imidlertid en Fyrste af det samme Dynasti, Tsin’
Tsji-Hoang-ti (221—210); hau underkaftede fig de
mange Smaastater, udvidede yderligere Rigets
Grcendser og byggede eller fuldendte den kinesiske
Mur. Hans despotiske Regjering vakte de Lerdes
Forbitrelse, hvorfor han lod 460 as dem levende
brende og befalede at tilintetgj??re alle Wger i
Riget, fprst og fremst Konfucius’s. Denne Fyrste
har derfor faaet et ilde anset Navn i Kinas Histo
rie. Han var den første, som benyttede Titelen
??Hoang-ti", d. e. ??Wefte Hersker", istedenfor
..Bang", d. e. Konge, som hans Forgjengere havde
benyttet. Under hans Søn og dennes Efterfølger
opftfte Riget sig igjen i Smaastater, men blev
atter samlet af Lieu-pang (d. 195 f. Kr.), Stifte
ren af Dynastiet Han (206 f. Kr.—263 e. Kr.).
Dette Dynasti talte en Rekke af udmerkede Fyr
ster, som baade ftgte saavidt mulig at erstatte de
Tab, Videnskaben havde lidt ved den nevnte store
Bogpdeleggelse, og udvidede Rigets Grendser mod
Vest, paa hvilken Kant under Keiser Ho-tis Regje
ring (89—106 e. Kr.) Pan-tsao. Kinas største Felt
herre, trengte frem lige til det Kaspiske Hav (95
e. Kr.). 147 belagte Araberne for første Gang
kinesiske Havne, og 138—61 stod Riget endog i
Forbindelse med Rom, hvorfra der kom Gesandter
fra Keiser Antomnus Pius. Under Keiser Ming-ti
(58—75) begyndte Buddhismen at faa Indaang.
220 havdeKina opl??3ft sig i tre selvstendige Niger,
som gjenforenedes 280 af Vu-ti: denne stiftede
Dynastiet Tsin (265—420), hvilket fulgtes af
Dynastiet Song (420—79). Under dettes Regje
ring blev Tatarerne stedfe mere faretruende for
Kina og br^d tilsidst ind over den nordlige Grcrndse
og grundede 386 et eqet Rige. Herved var Kina
delt i to selvstendige stiger, det nordlige og det
sydlige. I det sidste herflede ester Song-Dynastiet
Tsi indtil 502, Li-ang til 537 og Tsjin til
589; i det nordlige regjerede 386—550 Dynastiet
Vei i tre Linier, derpaa tildels samtidig Dynasti??
erne Pe-tsi (550—77) og Hëu-tsjéu (557—81).
Fyrsten af Sai, 3)an-kien, Ddte 581 det sidst
ncrvnte Dynasti fra Tronen, bemegtigede sig det
nordlige Rige og erobrede kort efter ogsaa det
sydlige, hvorved han saaledes igjen forenede hele
Kina. Han blev Grundlcrgger af Dynastiet Sai,
som regjerede til 617, da det blev fordrevet af
Li-juen, hvis Dynasti kaldes Tang (618—907).
Af dette Dynastis Fyrster kan iser merkes Tai
tsong (626—48), under hvem Landet iser var i
en blomstrende Tilstand. Med Tchu-van kom
Dynastiet Héu-liang 907 paa Tronen ; dette
saavelsom de f??lgende Dynastier, Heu-tang (923),
Héu-tsin (936), Héu-han (947) og Héu-tsjéu
(950) var af kort Varighed, og Kina var i denne
Periode Skuepladsen for store Forvirringer, idet
navnlig de tatarifie Grendsefolk i Nord fik en
fordervelig Indflydelse paa Rigets Anliggender.
Nesten hoer Provins stod nnder sin egen uaf
hengige Fyrste. 990 valgtes Tsjao-kuang-jin til
Keiser og grundede det andet Dynasti af Navnet
Song, hvilket indehavde Tronen til 1279. SkjMt
de fsrste Herskere af dette Dynasti indlagde sig
adskillige Fortjenester af Landet, led dog dette
meget under TatarerneS Indfald og blev snart
flatfiyldigt til Liao-Tatarerne. Disses Rige om-
Kina
ftyrtedes af Keiser Hoei-tsong medhjelp af Niutsji.
Tatarerne, men nu blev disse Herrer i Landet.
I Begyndelsen af det 13de Aarh. kaldte Keiser
Ning-tsong Mongolerne til Hjelp; disse flog Ta
tarerne, men vendte sig derpaa mod Kina selv og
bemegtigede sig 1215 Peking. 1280 grnndede
Dsjingis-Khans SMnesM, Khoubilai-Khan, det
mongolske Dynasti Inen, som herfkede til 1368.
Khoubilaï (som Keiser Sje-tsu) var en kraftig og
dygtig Hersker, der var ligesaa dannet og frisindet
som tapper og organisatorisk begavet. Hans glim
rende Hof har Marco Polo bessrevet. 1308 opstod
der efter Keiser Tsjing-tsoungs (Khoubilais SMne
sMs) D^??d Splittelse inden Herskerfamilien, hvilket
foekkede Dynastiets Magt. Hertil kom, at Kine
serne hadede d? fremmede Herskere, og H??det tiltog
stadig, indtil der under Ledelse af den kloge og
tapre Tsju-jlleu-tsjang 1368 fandt en Oftstand
Sted, hvorved den sidste mongolske Keiser, Sjun-ti,
forjoges. Tsji-juen-tsjang stiftede nu Dynastiet
Ming (1368—1644) og regjerede udmærket til sin
Dso 1399. De f??lgende 16 Keisere af dette Dy
nasti var for det meste dygtige og gode Regenter:
i deres Tid traadte Kina for ftrste Gang i varig
Forbindelse med de europeiske Folk, idet Portu
giserne 1519 kom til Kina og 1544 grundede sit
endnu bestaaende Faktori i Makao, ligesom om
kring den samme Tid Grunden blev lagt til den
katholske Mission i Kina. Under Sjint-songs Re
gjering (1573—1619) begyndte Kina at trues af
Mandsjuernes Anfald. Denne Stamme havde i
sig optaget flere andre mongolske Stammer og var
derved bleven forsterket. Af den nevnte Keiser
fik de Lov til at nedsette sig i Provinsen Liaou
tung, men da Kineserne senere vilde fordrive dem
herfra, gjorde de sig til Herrer over Provinsen,
og deres Overhodet?? Tai-tfu antog Keifertitelen.
Han saavelsom hans SM og EfterMger Taï-tsung
fortsatte Krigen med Kina, men efter den sidst
neuntes Djsd valgte Mandsjuerne ingen ny Keiser,
og Krigen ophMe. Da opstod der i Kina Oftrsr
under Anf??rsel af Li-tse-tsjing mod Keiser Hoai
tsung, som 1644 drebte sig selv. Hans Tilhengere
kaldte Mandfjuerne til Hjelp mod Li-tse-tsjing; de
kom og indtog Peking, hvorefter de blev Rigets
Beherskere, og deres Anfører Sjun-tsji grundede
det endnu herskende Dynasti Tsing. Saaledes
er Mandsjuerne endnu paa Tronen i Kina, men
ellers har deres Erobring af Landet ingen egent
lige Felger havt, idet Kmeserne fremdeles er det
talrigere og herskende Folk, i hvilket Erobrerne for
en Del er gaaede aldeles op. Under Sjun-tsji ’
knyttede Russerne Handelsforbindelser med Kina,
og lesuiterne fortsatte med Held sin Missions
virksomhed. Hans SM Khang-hi (1662—1722)
var en Ven og Velynder af lefuiterne, af hvem
han lerte Mathematik og Astronomi. Han under
kastede sig Mongolerne, Tibet og Formosa, fore
tog Reformer i Rigets Forvaltning og f^rte
1684—89 en Krig med Russerne, der sluttede med
en for begge Parter fordelagtig Fred ; i hans sidste
Regjermgsaar oprettede Englenderne og Fransk
mendene Handelsfaktorier i Kanton. Khang-his
Søn, Young-tsji (1722—35) var en Fiende af de
Kristne, som siden 1724 var Gjenstand for For
følgelse. Hans Eftermand paa Tronen, Kien-long
(1736—96), var en af Kinas mest udmærkede
Fyrster. Han var en fint dannet Mand og hører
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
