- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
90

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kina, d. s. s. det kinesiske Rige. — Kina, d. s. s. det egentlige Kina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kina

til Kinas betydeligste Digtere og Historieskrivere.
Han udvidede Riget ved at fuldende Tibets Under
kaftelse og erobre Sstturkestan og Dsungariet, men
sflrte uheldige Krige med Binna. Under hans
Regjering blev Groendse- og Handelsforholdene
med Rusland paany ordnede; derimot?? ftgte Eng
lllnderne forgjeves gjenuem det under Lord Ma<
cartney 1793 til Kma sendte Gesandtstab at faa
fine Handelsforbindelser med det kinesiske Rige ud
videde. Mod Kristendommen var Kien-long fieudt
ligsindet, og 1746—73 fandt en blodig Forf??lgelse
Sted mad de Kristne. Kien-longS Sjjn og Efter??
felger Kia-kiang (1796—1820) var en grusom,
blMgtig og uduelig Herster. Under hans Regje
ring var der store Uroligheder i Riget, idet flere
Opstande, som allerede var udbrudte under Fade
rens Regjering, men da undertrykte, paany stam
mede op. Isar foraarsagede et hemmeligt Selstad,
??Pe-liaN’kiao" (??den hvide Vandlilie"), hvis For
maal var at fordrive det mandsjuiste Dynasti,
mange Uroligheder, og hertil kom, at Kysterne
herj^des af Sjjsrf<vere, som den kinesiske Marine
ikke var iftand til at faa Bugt med. Keiseren
ansaa de i Riget varende katholske Geistlige for de
hemmelige revolutioucrre SelfiabersForbnndsfoeller
og forviste dem derfor under Dzsosstraf med Und
tagelse af nogle faa, der beholdt sine Poster som
Hofaftronomer og Redakt??rer af den kinesiste Hof
og Regjeringskalender. Keiserens Grusomhed i
Forbindelse med de voldsomme Landeplager (Mis
vext, OverfvMmelser osv.), som indtraf i hans
Regjeringstid, gjorde ham forhadt, og hans D^!d
skal ikke have varet en naturlig. Hans Son,
Tao-kouaug, f. 1784, efterfulgte ham 1820 paa
Tronen og regjerede til 1850. Han var en vel
villig og retfardig, kundstabsrig og brav Mand,
men ikte de vanskelige Forhold, hvorunder han
besteg Tronen, voxen. Ogsaa han var mindre
velvillig stemt mod de Kristne og forjog 1828 de
som Hofaftronomev i Peking ansatte Missionarer.
Han fik 1840 Krig med Engloenderne. Disse
havde allerede siden 1720 ftaaet i Forbindelse med
Kina gjennem det oftindiske Kompagni, til hvis
Monopoler Handelen paa Kina hMe. Siden
1757 var Hovedstedet for Englandernes Handel
Kanton, hvor ogsaa andre fremmede Nationer
(Franstmand, Vfterrigere, Danster og Hollandere)
oprettedr Handelsfaktorier. Europcrernes Stilling
i Kina var paa denne Tid alt andet end behage??
lig, og kun Udsigten til Vinding kunde lokke dem
til Landet. Saavel det foran ncevnte Gesandtfiab
under Lord Macartney som et nyt 1810 under
Lord Amberst, hvilke ftgte at udvide Englands
Handelsforbindelser med Kina og skaffe de der bo^
latte Engelfimcrnd lempeligere Eristensvittaar, blev
nden Resultat. 1834 udlpb det ostindiste Kom
pagnis Monopol paa den kinesiske Handel; denne
blev nu fri, og Lord Napier sendtes ifplge en
Parlamentsbeslutning til Kina for at fpre Over
opfynet med den engelst-kinesiske Handel og ud^lve
lurisdiktionen over de i Kina bosatte Englandere.
Kineserne var imidlertid misforn^iede med An
scettelsen af en udenlandst Embedsmand med saa
udstrakt Myndighet,, og Naviers utloge Ovtraden
bidrog til at forvarre Forholdet, indtil Kmeserue
endelig afbrfid al Handelsforbindelse med England.
Under Napiers EfterMer, Francis Davis (fra
1834), kom Handelen ’mellcm Englanderne og

Kina

Kineserne i Gang igjen; men da Davis aflMes
af G. B. Robinson og denne igjen af Kaptein
Elliot, ssadede disses Optrceden Englandernes Sag
i hj<i Grad. Den vigtigste Indfprselsartikel til
Kina, paa hvilken Englanderne tjente store Sum
mer, var Opium, hvis Brug greb stedse mere om
sig, navnlig i Kinas Kystprovinser. Saaledes ind
ff??rtes 1827—28 9,535, men 1835—36 26,818
Kister Opium til en Bcrrdi af ca. 22¼ Mill.
Kroner. Den kinesiske Regjering havde allerede i
det 18de Aarh. sjlgt at t??ge Forholdsregler mod
den overhaandtagende OpiumsindfMel, men dette
fMe kun til en udstrakt Smughandel, hvormed de
kinesiske Toldembedsmcend mangengang saa gjen
nem Fingre. Keiser Tao-kouang besiuttede paa
en Gang at gjFre Ende paa al Opiumsindf^rfel
og afsendte til Kanton Guvernør Lin, som i
Marts 1839 forlangte, at al den i de engelske
Magasiner og ombord paa de engelske Skibe paa
Havnen vcerende Opium skulde udleveres. Kaptein
Elliot, som ligeoverfor dette Forlangende var al
deles raadvild, opfordrede de eugelfte Kj??mcend
til at efterkomme det, idet han lovede dem Erstat
ning af den engelske Regjering; saaledes blev over
20,000 Kister Opium til en Værdi af 4 Mill. Pd.
Sterling udleverede og opbrandte. Derhos opstod
en Strid mellem nogle Engwndere og Kinesere;
en af de sidste blev drabt, og de fyrste uegtede at
udlevere Gjeruingsmanden. Som Hevn forbpdes
det Kineserne uaade i Makao og Kanton at scrlge
Englanderne Levnetsmidler. I August 1839 for
lod de fleste Englcrndere Makao og gik til Hong
kong; de faa tilbageblevne, deriblandt Kaptem
Elliot, maatte snart ogsaa forlade Makao, og en
Del kinesiske KrigsfartMr augreb de engelske Skibe,
men blev staaede tilbage, hvorefter der i Februar
1840 gjordes et forgjeves Forspg vaa ved Bran
dere at stikke den engelste Flaade i Brand. Nu
erklcrrede England Krig; Admiral Elliot ankom i
Juni til Kanton med en Flaade, hvoraf en Del
blokerede Tigrissioden, medens den anden erobrede
Ben Khousan, besatte dens Hovedstad Ting-hai,
Fdelllgde Amoi og seilede til Peihoflodens Mun^
ding for at overlevere Keiseren i Peking den
engelste Regjerings Depesjer. Keiseren lovede at
sende en Kommisscer til Kanton for at underhandle
om Fred, hvis den engelske Flaade vilde trække
sig tilbage derben; dette gil Admiralen ind paa,
og Underhandlingerne begyndte i Slutningen af
November, men blev trukne i Langdrag af Kine
serne. Efterat Elliots Eftermand, Commodore
Bremer, i Januar 1841 havde indlaget Forterne
ved Bocca-Tigris og ogsaa ellers tilføiet Kineserne
stor Skade, blev den 20de Januar sluttet et fore
lMigt Forlig, ifølge hvilket Kantons Havn igjen
blev aabnet, og Englanderne fik Hongkong samr
6 Mill. Dollars i Krigsomkostninger ; tillige fiulde
en Regulering af begge Magters Forhold til hin
anden finde Sted. Men da dette Forlig endnu
den 24de Februar ikke var antaget af den kinesifle
Regjering, udbrsid Fiendtlighederne paany. Eng^
lænderne gjorde god Fremgang og Kineserne maatte
bede om en Vaabenstilstand, som ogsaa blev dem
tilstaaet paa de Betingelser, at Handelen mellem
England og Kina igjen skulde aabnes og
Europærne beskyttes mod Overlast fra kinesisk Side.
Den kinesiske Regjering mente det dog ikke
alvorligt med Freden og samlede en betydelig Hær; den

90

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free