Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kinatræ. — Kinabark. — Kinin. — Kinarod se Smilax. — Kinarødt - Kincardine - Kinesisk Sprog, Skrift og Literatur - Kinglake, Alexander William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kinatrlr
Kinatræ (Cinchona), Planteslcrgt af de Tofr^??
bladedes Orden, voxer vildt i Sydamerika, paa den
??stlige Side af Andesbjergene, mellem den 10de og
22de sydlige Bredegrad. Det er altidgrMne Trcrer
eller Buste med modsatte Blade, halvfljermformede
Blomfterftande og femdelt Berger med hvide eller
rpde Blomster. Nu er Trceet indftrt til Ostindien
og Verne i det Indiske Hav, hvor det dyrkes i
stor Mcrngde. Det leverer den saakaldte
Kinabark, der bruges meget i Legekunsten forn feber
ftillende Middet, dels som Dekokt, dels som Extrakt
eller Tinktur. Kinabarkens vigtigste Bestanddel er
Kinin (C20H12NO₂), en organist Base, der bestaar
af et hvidt Pulver. — Kinabarken indeholder ogsaa
andre Baser som Cinkonin, Kinidin og
Cinkonidin. — Kinarod, se Smilax. —
Kinarødt, et Farvestof, som forekommer rKinabarken,
og som antages opstaaet ved Iltning af dens
Garvesyre.
Kincardine ell. The Mearno, [[** trykkfeil for Mearns, se tr.feil-liste s. 945 **]] Grevskab i
Mellemskotland, ved Nordsjøen, 18 Kv.mil stort,
med 35,000 Indb. Landet er frugtbart, og 40 %
af Overfladen dyrket. Agerbrug, Kvægavl og
Fiskenri er Hovednæringsveie; ogsaa Bergverksdrift
paa flere nyttige Stensorter samt Industri spiller
en vigtig Rolle. — Hovedstad Stonehaven.
Kinesisk Sprog, Skrift og Literatur.
Det kinesiske Sprog er det mest udbredte Sprog i
Bftasien. Det stiller sig fra nersten alle andre
deri, at det udelukkende bestaar af Enstavelsesord.
Heller ikke gjpr det Forskjel paa Ordklasser, saa
at et og samme Ord bande kan verre Sub??
ftantiv, Adjektiv, Verbum osv. Det indeholder
420 Lydforbindelser, som ved forskjellig Betoning
og ved Hjelpeord kan udtrykke mange forskjellige
Betydninger. Deune Omstcrndighed gjFr, at det
kinesiste Sprog er saa vanfieligt at lcrre. Des
uagtet er det tydeligt og klart og staar med Hen??
syn til Udvikling temmelig bM. Man skjelner
mellem det almindelige Fcellessprog (Kuan-hua,
Mandarinsvroget) og de talrige Provinsdialekter.
F^rftncrvnte , som oprindelig t??ltes i Provinsen
Kiang-nang, blev 679 almindeligt Skriftsprog.
Provinsdialekterne er HM forskjellige, saa at en
Nordkineser ikke forstaar Sydkineseren, og omvendt.
I den nyere Tid har flere Orientalister lagt sig
efter Studiet af det kinesiste Sprog, og talrige
Arbeider over det er udkomne. Af de mere oe
kjendte Forflere paa dette Felt kan ncrvnes: Eng
lcrnderne Sir Thomas Wode, Ur. Estius, Fransk
mcrndene Remusat og Stanislas Julien, Amerika
neren Nr. Wells Williams, Dfterrigeren Endlicher
og Tysteren Schott. — Den kinesiske Skrift er
ikke Bogstavskrift, men Tegn- eller Ordskift, idet
hvert enkelt Ord gjengives ved et bestemt Tegn.
En kinesisk Bog kan saaledes, ligesom de arabiske
Taltegn, lcrses og forstaaes, uden at Lceseren be
h??ver at verre det kinesifie Talesprog magtig, men
Skriften medfprer paa den anden Side den Ulempe,
at der udfordres en overordentlig Mcengde Skrift
legn, henimod 50,000. Den kinesiste Sproglcere
inddeler Skrifttegnene i sex Klasser; ftrste Klasse
omfatter f. Ex. enkelte Billeder, forn Sol, Maane,
Bjerg, Troe osv. Anden Klasse indeholder sammen??
satte Beareber; saaledes betyder Tegnene Sol og
Maane tilsammen Ordet Lys, Tegnene Mund og
Fugl Ordet Sang osv. Det hele Tegnforraad er
dog langtfra ikke npdvendigt ved almindelig literoer
Kinglale
Virksomhed, idet 8,000 Tegn hertil ansees for
tilstrækkelige; i det daglige Liv behøves endog et
langt ringere Forraad. For at kunne ordne Skrift
tegnene har man opftillet 214 Hovedtegn, under
hvilke alle de øvrige indordnes. — Den kinesiske
Literatur er ??bestridelig den omfangsrigeste i hele
Asien, fornemmelig i geografisk, etlmograsisk og
historisk Henseende. Ogsaa med Hensyn til A3lde
indtager den en fremragende Plads, idet dens Spor
kan forf??lges indlil fem hundre Aar f. Kr. Bog
trykkerkunsten var ogsaa kjendt i Kina 860 Aar
tidligere end i Europa, hvilket naturligvis havde
stor Indflydelse paa Literaturens Blomstre??. Kine
serne inddeler sin Literatur i fire Grupper: den
kanoniske, historiske, belarende og fij^nlitercrre.
De crldste Arbeider af kinesisk Forfatterstab er
de fem kanoniske eller klassiske Bøger, samlede
i det 6te Aarh. f. Kr. af Konfucius. De er
følgende : „Y-king“ (Forvandlingens Bog), enslags
Stabelseshistorie; ??Sju-ting" (Annalenies Bog),
hvoraf nu kun findes Brudstykker; ??Sji-king"
(Sangenes Bog), en Samling af Sauge, Hymner
og Folkeviser, der udmærker sig ved dyb Følelse;
??Tsjun-tsjeu", en historisk Afhandling om de enkelte
Kongeriger fra 770 f. Kr. til Konfucius, og ende??
lig ??Li??ki" (Ceremoniernes Bog), der indeholder
Bestemmelser for Embeds- og Undervisningsvese
net, Ceremonier og Skikke m. m. Disse Berker
ansees af alle Kinesere for de fornemste. Efter
dem i Rang kommer ,,Sze-sju", ogsaa kaldet Kon
fucius^ Birger, forfattede af ham og hans Di??
sciple. De er: ??Ta-hjo", ??Tsjong??yong", ??Lun??yu",
og Meng-tses Skrifter, den bersmteste af Konfu
cius^ Disciple. Den voetiste Literatur er rig paa
Digte, nmede saavelsom rimfri, samt Romaner.
Ligeledes h??ves en Mcengde historiste, naturhifto
risle, medicinfke og astronomiste Verker, kortsagt,
nersten enhver Gren af den menneskelige Bidenskav
har i Kina tidlig havt begavede og flittige Dyrkere.
Sprogvidenskaben har ogsaa fremragende Mcrnd
at opvise, som Hiu-sjin (121 e. Kr.) og Keiser
Kang-hi. Kinas historiste Optegnelser, der udgM
et overmaade omfangsrigt Verk, samledes omkring
Aar 100 f. Kr. af Sse-mavsian, og gaar fra 2637
til 200 f. Kr.; senere er det blevet fortsat indtil
1643 e. Kr. Af geografiske Berker kan ncrvnes
Tai-tsing-hoei-tiens Samling, der udgjFr 1,000
Bind, hvilket dog ikke udelukkende er af geografisk
Indhold, men tiuige eu Samling af Rigets Sta
tistik. Blandt de mest fremragende kinesiske Lyri
kere ansees Thll-su og 3i-Thai-Pe, begge fra det Bde
Aarh., samt Wang/vei, der levede i det 9de Aarh.
e. Kr. Af Romaner og Noveller har de kinesiste
Bogsamlinger en talrig Mcrngde at opvise. Skue^
spilkunsten ’skattes h^it, og den dramatiste Literatur
er af stort Omfaug inden alle Arter af Skuespil.
Kinglake (udt. Kinglek), Alexander William,
engelsk Politiker og Historieskriver, f. 1811,
nedsatte sig 1837 som Advokat i London. 1844
udgav han under Titelen „Eothen“ en Beskrivelse
over en Reise i Orienten og gjorde sig derved
bemærket ved sin glimrende Stil og sine originale
Synsmaader. Efter 1856 at have opgivet sin
Stilling som Advokat indvalgtes han 1857 i
Parlamentet, hvor han vandt betydelig Anseelse som
ypperlig Taler og som en lidenskabelig Modstander
af Lord Palmerstons Udenrigspolitik. Siden 1868
er han ikke bleven gjenvalgt. Hans betydeligste
93
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
