- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
97

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirke (Herrens Hus). — Bekjendelsesskrifter - Kirke- og Undervisnings-Departementet - Kirkeaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirte

Der er dog et enkelt Punkt i den saakaldte atha??
nasianfle, hvori den greske Kirke adfliller sig fra
den romerske og fra de evangeliske Kirker. Andre
Troesbekjendelser er de seregne for hvert serligt
Kirkesamfund. Disse angaar saadanne Lerepunkter,
hvorom der efterhaanden har dannet sig forskjellige
Meninger. Af saadanne seregne Bekjendelser har
den evangeliske Kirke i Norge og Danmark den
angsburgske Bekjendelse (s. d.) og Luthers lille
Katekisme (s. Luther). Paa samme Maade har de
andre Kirkesamfund sine seregne Bekjendelsesssrifter.
f. Ex. den romerske Kirke Tridentinerconcilets Akter,
den reformerte Kirke Heidelbergerkatekismen (s. d.),
den engelske Kirke de 39 Artikler osv. De to ka
tholske Kirker har i sin Lere mere tilfelles, end de
har med de evangeliske Kirker. Ved Siden af den
hellige Skrift setter de en mundtlig Overlevering
(Tradition), som stal vere given til Fedrene og
vere opbevaret i Kirken. De lerer tillige, at gode
Gjerninger ved Siden af Troen er gyldige som
Midler til Salighed; dermed staar det i Forbin
delse, naar de tror, at fromme, hellige Mennesker
kan opnaa en h>i Grad af Fortjeneste hos Gud
ved sine gode Gjerninger, og at denne Fortjeneste kan
komme den hele Menighet?? tilgode. I Forbindelse
hermed staar da ogsaa den Helgendyrkelse, som er
almindelig i disse Kirkesamfund, idet man anraaber
de afdjlide saakaldte Helgener om deres ForbM, og
af dem iser Jomfru Maria. Men den greske
Kirke adfliller sig fra den romerske blandt andet
derved, at den angaaende Treenigheden lerer, at
Aanden ndgaar alene fra Faderen, medens den
romerske lerer, at den udgaar baade fra Faderen
og fra SMnen. I Liv og ydre Skikke fremtreder
Forskjellen paa flere Maader. Den gresse Kirke
brnger alene malede, men ikke udstaarne og stpbte
Billeder i Kirkerne. Daaben forretter den ved
tre Ganges Neddypning i Vand. Nadverden bruges
i begge Skikkelser, medens den romerske ikke tilsteder
Legfolket Kallens Brug. Medens den romerske
Kirte forbyder de Geistlige at gifte sig, tillader
den gresse Kirke én Gangs LEgteskab hos den
lavere Geistlighet??, men forbyder anden Gangs
LEgteskab, hvorimod de Mere Geistlige maa leve i
ugift Stand, hvorfor de tages fra Klostrene. —
De evangeliske Kirker legger alene den hellige Sknft
til Grund for sin Bekjendelse og forkaster de katholste
Kirkers Lere om den mundtlig e Overleverings Gyl
dighet, ved Siden af den. De forkaster ligeledes
Leren om gode Gjerninger, om Helgendyrkelse, videre
5 af de katholske Kirkers 7 Sakramenter; fremdeles
Leren om Br??dets og Vinens Forvandling i Nad
verden og gj^r ingen indskrenkende Bestemmelser
i Friheden med Hensyn til Presternes LEgtessab.
Mellem den lutherske og den reformerte Kirke er
der nogen Forskjel i Opfatningen af Nadverden,
idet den sidste holder denne mere som en billedlig
end en virkelig Handling m. m. Den engelske
bistopelige Kirke har en Opfatning af Bifpeembedet,
som nenner sig den romersk-katholske Kirkes. Den
presbyterianske Kirke kaldes saa, fordi den be
styres af et Raad af LEldste (Presbytere). Den
romerst-katholske Kirke staar under Paven i Rom,
den grest-katholske dels under Patriarken i Kon
stantinopel og dels under den hellige Synode i
Petersburg. De evangeliske Kirker staar under
de forskjellige Landes Fyrster, forsaavidt de ikke
danner frie, fra enhver Forbindelse med Statens

Kirleaar

Styrelse adstilte Samfund, hvilket f. Ex. er Til
faldet i Amerika. Den gresse Kirke er herskende
i Grekenland og hos de Kristne i Tyrket og
Rusland, den romerske Kirke i Italien, Sp??men,
Portugal, Frankrige, Belgien, Polen. Irland samt -
Dele as Bsterrige, Tyskland og Schweiz. Den
lutherske Kirke er herskende i Norge, Svenge, Fin
land, Danmark og Dele af Tyskland, hvor den
paa flere Steder er forenet med den reformerte.
Denne er herskende i Dele af Tyskland og Schweiz
samt i Holland, den biskopelige i England, den
presbyterianske i Skotland. I Amerika findes de
fleste Kirkesamfund representerede, dog mest as
Protestanter i Nordamerika og mest af Romerss
katholske i Sydamerika. Efterat Tolerance er ble
ven gjeldende i de fleste Lande, findes de forskjellige
Kirkesamfund blandede om hverandre. Det var
udentvivl Reformationens Mening, at den evange
lisse Kirke, som var lMeven fra Pavens Herred??mme,
skulde faa sin egen Styrelse. Men Fyrsterne blev
overoragne Magten over den, og derfor staar nu de
fleste evangeliske Kirker under Kongernes Styrelse.
Et ganske merkeligt Forhold indtraadte i Skotland
1843, da dette Lands Frikirke oprettedes. Nogle
Overgreb af Regjeringen gav Anledning dertil.
Denne Frikirke har mere og mere udvidet sig paa
Statskirkens Bekostning. Den stemmer overens
med sidstnevnte i Laren, men har dannet sig sin
egen Forfatning og udfolder et langt virkfommere
Liv end den.

Kirke- og Undervisnings-Departementet,
et af de norske Regjerings-Departementer (det til
svarende Departement i andre Stater kaldes sed
vanlig Kultusmwisteriet, i Sverige Ecklesiastik-
Departementet). Under dette Departement sorterer
Kirkevannet og Presteskabet, Universitetet, Semi
narier, Skolevesenet, Museer, Bibliotheker, Rigs
arkivet, lcerde Selstaber, teknisse Skoler, Husflids-,
Kunst- og Tegneskoler, Sager ang. Deltagelse i
den europeiske Gradmaalina, Hospitaler og milde
Stiftelser, Fattigvesenet, Enkekasser, Livrentesel
skaber og deslige Forftrgelsesindretninger, Fiste
tiendefondet og det nordlandske Skolefond. Des
nden henhprer under dette Departement Oplysnings
vcesenets Fond, Pensionsfondet for Geistliges Enker,
lordafgiftsfondet og Embedsgaardsfondet.

Kirkeaar. Naar det borgerlige Aar begynder
med den 1ste Januar, saa er dette ganste vllkaar
ligt. Det er indført fra de gamle Romere hos
alle Folk, som nu har europæisk Civilisation.
Kirkeaaret begynder derimod med første Søndag
i Advent, altsaa ikke paa nogen bestemt Maaneds
dag. Hvad der bestemmer Kirkeaarets Begyndelse,
er Festerne, og disse er to Slags, nemlig de faste
og de bevægelige. De faste Festdage er: Julen
(Kristi Fødsels Fest), Nytaar og nogle mindre Fest
dage, som tidligere Helligtrekongersdag, Maria
Renselses- og Bebudelsesdag, St. Hansdag, Maria
BesFgelsesdag, Mikkelsdag og Allehelgensdag. De
øvrige Fester er bevegelige. Og den Fest. som her
er den bestemmende, er Paaskefesten eller Kristi Op
ftandelsesfest. Den retter sig ester Maaneskifterne,
idet Paaskefesten efter Bestemmelse af Kirkemjidet
i Nikæa 325 flal holdes paa den fMste Sundag, som
indtrefier efter den fyrste Fuldmaane efter Jevnd??gn
(21de Marts). Den kan altsaa indtreffe den 22de
Marts. men ogsaa den 26de April eller Paa en af
de mellemliggende Dage. Hver Fest har sin

97

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free