Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirnberger, Johann Philip - Kirsanov - Kirsebærfugl, se Kjernebider - Kirsebærtræet. — Kirsebærgummi (se Gummi). — Moreltræet - Kirurgi. — Den plastiske Kirurgi - Kisel, d. s. s. Silicium (s. d.). — Kiselsyre, se Silicium - Kisfaludy, Alexander. — Karl Kisfaludy - Kisil-Irmak - Kisjinev - Kisljar - Kisselev, Paul, Greve. — Nikolai Kisselev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kisselev101Kirsanov
Johann Seb. Bach. 1758 blev han Hofmusikus
hos den preussiske Prinsesse Amalie. Hans
Kompositioner for Klaver, Orgel og Sang vidner om
musikalsk Lærdom, men er for det meste tørre og
lidet tiltalende. Hans musiktheoretiske Skrifter har
derimod blivende Værd.
Kirsanov, By i Guvernementet Tambov i
det østlige Rusland, ved Moskau—Saratovbanen.
8,000 Indb.
Kirsebærfugl, se Kjernebider.
Kirsebærtræet (Prunus Cerasus), Træ af
Stenfrugtfamilien, har faste, glatte, fint sagtakkede,
mMgrMne Blade, hvide Blomster i Skjerme og
syrlig Frugt. Det stammer fra det sydlige
Kaukasus og findes i de tilgrændsende Lande
vildtvoxende; til Italien bragtes det af Lucullus 74
f. Kr. og har siden udbredt sig over hele Europa
forn et af de hyppigst dyrkede Frugttræer. I
Norae qiver det moden Frugt indtil 66° n. Br.
Liqefom af alle andre dyrkede Frugtsorter gives
der ogsaa af Kirsebcrr talrige Varieteter, som alle
hører til den sundeste og behageligste Frugt. Nf
Traets Stamme udflyder Kirsebærgummi (se
Gummi). — Nærbeslægtet med det egentlige
Kirsebærtræ er Moreltræet (Prunus avium), som
har store, tynde, ujevne, grovt sagtakkede Blade
med to røde Kjertler ved Grunden og ftde Frugter.
Det voxer vildt eller forvildet over en stor Del
af Europa, i Norge paa et enkelt Sted ved Kysten
af Sognefjorden, og dyrkes ligesom Kirsebærtræet
og til omtrent samme Bredegrad. Frugterne,
Moreller, forekommer i forskjellige Varieteter.
Kirurgi, den Gren af Lægevidenskaben, som
anqaar udvortes Sygdomme og deres Behandling
ved ydre Midler (Operation, Forbinding, Ind
qnidning osv.). Den deles i: Kirurgisk
Pathalogi, [[** sic -tha- **]] som omhandler alle organiske Sygdomme,
der er tilgjængelige for kirurgisk Behandling,
Operationslære og Forbindingslære. I
den nyere Tid har den saakaldte plastiske
Kirurgi, hvorved tabte Hudpartier erstattes ved,
at frist Hud fra ncerliggende Steder af Legemet
overfares og bringes til at gro fast der, vundet stor
Udbredelfe. Den af Lister i fenere Tid mdfMefaa
kaldte antifeptifke Saarbehandling har : hf<l Grad
forbedret Kirurgiens Resultater. — Kirurgien er fra
de tidliqste Tider bleven praktiseret. Allerede i det
ste Aarh. f. Kr. stod den hos Grcelerne paa et
temmelig h^it Standpunkt; ligeledes besad Araberne
ikke ??betydelig Foerdighed i at behandle udvortes
Syqdomme. Derimod synes Romerne, uagtet deres
mange Krige hyppig maatte gj^re Krav Paa klrurgist
Behandling, ikke at have beskjeftiget sig funderkgt
med Kirurgi. Nogen systematiss, Paa Studier
arundet Udvikling af denne Videnskab var der dog
ikke Tale om blandt Grcrkerne og Araberne, og
heller ikke synes man i Middelalderen at have befattet
sia meqet med den. Nogle Munte og Iplder var om
trent de eneste, som beskjeftigede sig med kirurgiske
Kure, liqefom der gaves enkelte omreisende Tand
laqer og Stcrroperawrer. Barberen (Bartsticrr)
funaerede i Regelen som Saailage. 1271 grundedes
et kirurgist Kollegium i Paris, men endnu mcrrke
des dog ikke synderligt Fremskrldt. Mft da
Anatomien i det 16de Aarh. tog Opsving, begyndte
man oqfaa at briuge Kirurgien paa et mere
videnstabeligt Grundlag. hvilket navnlig skyldes
Franslmanden Pare. I det 17de Aarh. var den
medicinfle Bidenflabs Opmarksomhed fornemme
liq henvendt paa de store Ovdagelser, som gjordes
pall Anatomiens Omraade, og Kirurgien blev for
en Del tilsidesat. Men i det 18de Aarh. kom den
til sin Ret, og dette Tidsrum frembragte en Række
udmærkede Kirurger, af hvilke kan nævnes Franss
mændene Petit, Default og Louis, Italienerne
Paletta og Scarpa, Englænderne Cheselden, Pott,
Hunter m. fl. Senere har Kirurgien stadig gjort
Fremskridt, og det 19de Aarh. kan opvise mange
fremragende Mænd inden denne Videnskab. Af
norske Kirurger i den nyere Tid maa særlig nævnes
Professor C. Heiberg.
Kisel, d. s. s. Silicium (s. d.). — Kiselsyre,
se Silicium.
Kisfaludy (udt. Kisjfaludy), Alexander, ungarsk
Diqter, f. 1772, d. 1844, begyndte at studere Rets
videnstaben i Presburg, men forlod Studiet og
indtraadte forn Kadet i den Merngste Arme.
Efter at have varet med ftaa Felttogene i Tysk
land og Italien tog han 1801 Afsked forn Militcrr
og levede siden forn Landmand beskjeftiget med
litercere Sysler. Han vandt megen Anerkjendelfe
for sin lyriske Samling ??Himfys Kjcerlighed"
(1—2, 1801—07) faavelfom for sine Eventyr fra
Ungarns Fortid; fenere vendte han sig ister ril
Tragedien, i hvilken han tog Schlller til Münster.
— Hans Broder Karl Kisfaludy, f. 1788, d.
1830, studerede og indtraadte fenere i Armeen,
deltog i de Merngske Felttog 1804—10 og er
nærede sig senere en Tid i Wien forn Maler.
Han er Skaberen af det nationale ungarske Drama
og udmærkede sig navnlig i høi Grad forn Lystspil
diqter. Hans Verker udkom famlede i 10 Bind
(1831). Til Minde om ham bestaar i Pefth en
Slags bellettristifi Akademi,
Kisfaludy-Selskabet.
Kisil-Irmak, d. e. den røde Flod, i Oldtiden
Halys, Flod i Lilleasien, udspringer ca. 6,000
Fod over Havet Paa Sydskraaningen af Karabel-
Daqh, ll<ber ftrst mod Vestfydvest, fenere mod
Vest, Nord og Nordost i talrige Krumninger og
falder 10 Mil B for Sinope i det Sorte Hav.
Dens Lcengde er 122 Mil. dens Dybde og Brede
meget forskjellig og dens LM fuldt af Fosfe og
Katarakter.
Kisjinev, Hovedstad i den russiske Provins
Bessarabien, ved Floden Byk, en Biflod til Dnjestr,
har 103,000 Indb., en keiferlig Have, et Prestesemi
narium, et Gymnasium m. st. Undervisningsan
stalter samt vigtig Industri og Handel. Byen
har siden den 1812 kom i Ruslands Besiddelse,
havet sig betydelig og har en meget blandet Be-
folkning.
Kisljar, By med Fæstning i det terekske Gebet
i russisk Kaukasien, med 9,000 Indb. og Handel
med Persien.
Kisselev, Paul, Greve, russisk General og
Statsmand, f. 1788, d. 1872, deltog i Felttoget
1812 som Adjutant hos Fyrst Bagration og blev
derpaa Keiser Alexanders Fløiadjutant, deltog i
Krigene i Tyskland og Frankrige og blev 1819
Chef for det andet russiske Armékorps’s
Generalstab. Som saadan ledede han Operationerne i det
tyrkiske Felttog 1828 og blev Generalløitnant og
1829 Chef for et Reserve-Kavalerikorps, hvormed
han blokerede Donaufæstningen og slog Pasjaen
af Filippopel. Efter Krigens Slutning blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
