Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjerulf, Theodor - Kjerulf, Halfdan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at have taget mineralogisk Examen 1847 foretog
han 1849 og 1850 geologiske Reiser i Norge og
paa Island. Han arbeidede derpaa omtrent
halvandet Aar paa Kemikerne Bischoffs og
Bunsens Laboratorier; i et halvt Aar bereiste han
tillige Eisel og Harzen samt Egnen omkring
Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. Efter sin
Hjemkomst tog han fat paa Studiet af det saakaldte
Kristianiaterritorium, hvorover han udarbeidede
Karter og Profiler, og hvis Bergarter han kemisk
undersøgte; han paaviste Lagenes Foldning og
redegjorde for Porfyrernes og Granitens eruptive
Natur. Sine Iagttagelser og Anskuelser, der i
væsentlige Punkter afveg fra de her paa den Tid
gjængse, udviklede han i flere Skrifter, navnlig i
en af Universitetet prisbelønnet Afhandling (1855)
og i „Das Christiania Silurbecken“ samt paa
Naturforskermødet i Kristiania 1856. I sin
Afhandling „Über die Geologie des südlichen
Norwegens, mit Beiträgen von Tellef Dahll“ (1857)
paaviste han endvidere bl. a. Silurformationens
Etagebygning. Efterat han den 10de Mai 1858
var udnævnt til Lektor ved Universitetet, begyndte
den af ham grundlagte norske geologiske
Undersøgelse sin Virksomhed med Kjerulf som Bestyrer,
Tellef Dahll som Assistent samt talrige yngre
Deltagere. Undersøgelserne begyndte med Ordningen
af det løse Terræn i bestemte Etager samt
Paavisningen af Morænerækkerne øst og vest for
Kristianiafjorden (Universitetsprogram af M. Sars
og Kjerulf 1860); derefter arbeidedes i
Gneisgraniten i Egnene vest for Skiensfjorden, i
Arendals og Kragerøs Jernertsfelter samt i
Kongsbergs Ertsdistrikt; om alle disse Undersøgelser
publiceredes Afhandlinger af Kjerulf og Dahll i
„Nyt Magazin for Naturvidenskaberne“, 1860 og
1861. 1866 udgav Kjerulf og Dahll et geologisk
Kart over det søndenfjeldske Norge, omfattende
Kristiania, Hamar og Kristianssands Stifter, i 10
Blade med tilhørende Profiler. Professor
Kjerulf, som herefter alene overtog Undersøgelsen af
det sydlige Norge, medens hans mangeaarige
Medarbeider overtog de nordligste Landsdele, har nu
i en Aarrække uafbrudt fortsat Arbeidet og i de
senere Aar navnlig bereist Bergens og
Trondhjems Stifter. Om Trondhjems Geologi udgav
han Afhandlinger i 1871 og 1875. I
Universitetsprogrammer for 1871 og 1873 meddelte han
Resultatet af sine Undersøgelser af Grundfjeldet
og Sparagmitformationen samt om
Skuringsmærker og Glacialformationen. 1879
offentliggjorde han „Udsigt over det sydlige Norges
Geologi“, ledsaget af et Atlas og et Oversigtskart;
dette omfangsrige Arbeide udkom kort efter ogsaa
i tysk Oversættelse. Foruden sine geologiske
Afhandlinger, hvoraf han foruden de her nævnte
har udgivet en stor Mængde, og som han tillige
har foredraget paa Naturforskermøderne, i hvilke
han stadig har taget virksom Del, har Kjerulf
forfattet den nu i 3 Oplag udkomne Lærebog
„Stenriget og Fjeldlæren“. Som
Universitetslærer har Professor Kjerulf i en ganske
ualmindelig Grad formaaet at vække Interesse for sit Fag,
og han har navnlig af sine Elever opdraget mange
yngre Mænd, der har leveret selvstændige geologiske
Arbeider. Kjerulfs Verker har skaffet ham den
største Anerkjendelse i Udlandet og sikret ham en
Plads i Rækken af Nutidens første Geologer. —
Kjerulf har været Medlem af den i 1865 nedsatte
kongelige Kommission til Befaring af Kongsberg
Sølvverk samt af Juryen ved Verdensudstillingerne
i Filadelfia og Paris. Han har tillige været meget
optaget af literære og kunstneriske Interesser. I
en Aarrække var han et virksomt Medlem af
Direktionen for Kunstforeningen i Kristiania, og han har
erholdt et anset Navn som Forfatter ved flere
Digtsamlinger og Reiseskisser.
Kjerulf, Halfdan, fremragende norsk
Sang-Komponist, f. i Kristiania 1815, d. 1868, blev
Student 1834 og begyndte at studere Retsvidenskaben
uden dog at nære synderlige Interesser for denne,
da han allerede tidlig følte sig hendragen til Musiken.
Den Undervisning, han under de daværende
musikalske Forhold i Kristiania kunde faa, var
imidlertid temmelig tarvelig, hvorfor han mest paa
egen Haand maatte arbeide paa sin Uddannelse.
Efterat han havde opgivet det juridiske Studium
for alene at sysle med Tonekunsten, levede han
som Musiklærer i Kristiania. Han begyndte tidlig
at komponere Sange, men var sig imidlertid sit
mangelfulde Kjendskab til Kompositionslæren
bevidst, saa at denne Side af hans Virksomhed
foreløbig ikke kom til nogen mere betydelig Udfoldelse.
Først da den dygtige Musiktheoretiker Karl Arnold
1848 kom til Kristiania, kunde Kjerulf hos ham
faa en mere grundig Uddannelse; derpaa fik han
1850 et Stipendium, hvorved han sattes istand til
at reise til Leipzig og der nyde Richters
Undervisning. Det rige Musikliv, som han der fik
Anledning til at iagttage og deltage i, virkede
modnende og heldbringende paa hans Talent, og han
modtog stærke Indtryk af den romantiske
Musikretning, som dengang satte sine Blomster i
Mendelssohns og Schumanns bedste Verker. Opholdet
i Leipzig varede imidlertid kun et Aars Tid; senere
levede han stadig i Kristiania, som han kun forlod
for at gjøre en Del kortere Reiser til Tyskland og
Paris. — Kjerulf eiede en rig Begavelse, som
imidlertid paa Grund as de uheldige Forhold,
hvorunder hans Udvikling fandt Sted, kun kom
til at udfolde sig paa et begrændset Omraade; hans
Kompositioner bestaar af mindre Sager for Piano
(10 Hefter), en Række Sange for Mandskor samt
Romancer og Sange med Pianoakkompagnement
(16 Hefter), hvoraf Størsteparten saa Lyset efter
1852. Det er navnlig Romancerne, som har gjort
hans Navn kjendt og kjært i vide Kredse; deres
originale Melodirigdom og et blidt elegisk Drag,
der gaar gjennem de fleste af dem, gjør dem til
noget af det mest tiltalende, som den nordiske
Musikliteratur har at opvise. Ogsaa Kjerulfs
Pianokompositioner og Mandskor tæller Mesterverker i
sit Slags blandt sig; af de sidstnævnte er vel hans
Musik til A. Munchs Digt „Brudefærden i
Hardanger“ mest berømt. Kjerulf er specielt i den
norske Musikhistorie mærkelig som en af de første,
der forstod at lade sig inspirere af Folkemusiken,
og staar derfor i første Række af Banebryderne
for den nationale norske Musik, som siden hans
Tid har blomstret saa smukt frem. Som Lærer
uddannede han talrige dygtige Elever, af hvilke
flere (som Fruerne Nissen og Grøndahl) har
vundet Navnkundighed som Virtuoser. Selv spillede
Kjerulf overordentlig smukt og aandfuldt, men drev
det ikke til egentlig Virtuositet, hvad han vel heller
neppe tilsigtede. — I Kristiania reistes ham 1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>