Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjerulf, Halfdan - Kjevlegræs, se Timothei - Kjælderhals (Tyved) - Kjæmpe (Plantefamilie). — Groblad. — Plantagineæ psyllium - Kjæmpedyr, se Megatherium - Kjæmpekrokodil, se Megalosaurus - Kjæmpemusling - Kjæmpeslanger ell. Kvælerslanger - Kjæmpetang, se Sargassotang - Kjærlighedsmaaltider - Kjæruld, se Myruld - Kjættere (Katharer). — Kjætterdomstole og Kjættermestre, se Inkvisition - Kjæver. — Kjævefødder (se Krebsdyr) - Kjøbenhavn. — Kjøbenhavns Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KjsbeuhavnKjevlegrlrs 105
af Kunstnerforeningen med Bidrag fra Musikvenner
videnom et Monument med hans Buste, modelleret
af Middelthun.
Kjevlegræs, se Timothei.
Kjælderhals (Tyved, Daphne Mezereum),
Busk af Daphnefamilien, med røde, vellugtende
Blomster, sammenhobede paa de bladløse Grene.
Frugten er en lysrød Stenfrugt af et Rognbærs
Størrelse og meget giftig. Kjælderhals voxer paa
fugtige Skovenge. Barken indeholder Daphnin, et
brunt, harpixagtigt Stof, som har blæretrækkende
Egenskaber.
Kjæmpe (Plantagineæ), Plantefamilie af de
Sambladedes Orden, med firdelt Blomsterdække.
fire lange Støvdragere og fladtliggende Blade.
De to i Norge alminneligste Arter er P. major
(Groblad), som man næsten overalt i Europa har
tillagt saarhelende Egenskaber, og P. media (Kjæmpe),
der baade i Norge, Sverige og England bruges as
Børn til den bekjendte „Kjæmpeleg“. Af en uden
landfl Art, P. psyllium, faaes det saakaldte Loppefrø.
Kjæmpedyr, se Megatherium.
Kjæmpekrokodil, se Megalosaurus.
Kjæmpemusling (Tridacna gigas), en uhyre
Muslingart, som lever i det Indiske Hav og kan
opnaa en Vegt af flere hundre Pund.
Kjæmpeslanger ell. Kvælerslanger, en i
Asien, Afrika og Amerika forekommende Slægt af de
giftløse Slanger. De har et langstrakt Hoved,
skjælbesat Hud og en kort Gribehale. Enkelte Arter
opnaar en Længde af indtil 20 Alen og en Tykkelse
som et voxent Menneske om Livet. Kjæmpeslangerne
binder an selv med de største og mest glubske
Rovdyr, som Tigeren, og er endog farlig for Mennesket.
Nogle lurer paa sit Bytte fra Træernes Grene;
naar et saadant kommer dem nær, omslynger de
det med sit Legeme og kvæler eller knuser det.
hvorpaa det sluges helt. Er det fældte Dyr stort,
presses det mellem Slangens Bugter, indtil det
lader sig tvinge ned gjennem det overordentlig
udvidelige Gab, hvorhos det overgydes med et
seigt Slim, som Slangen gylper op, for at Byttet
skal glide lettere ned. Af Kjæmpeslangerne findes
Python-Arterne paa den østlige Halvkugle, medens
Boa-Arterne tilhører Amerika. (Se forøvrigt Art.
Slanger.)
Kjæmpetang, se Sargassotang.
Kjærlighedsmaaltider (Agape) kaldtes hos
de cildste Kristne falles Afteusmaaltlder. bekostede
af de mere Formuende, og hvortil enhver af Memg
heden havde Adgang. De begyndte og stuttede
med BM og Sang, og efter dem nFd man loed
vanliq Nadverden. Med Tiden udartede de til
sadvanlige Gjestebud, hvor Maadeholdenhed langt
fra blev saa n^ie iagttaget, hvorfor de paa Syno
den i Laodicea 363 blev forbudte og ikke mange
Aar efter aldeles afskaffede inden Kristenheden.
I den nyere Tid har BrFdremenigheden gienop
taget Skikken.
Kjæruld, se Myruld.
Kjættere (af det græske Katharoi, Katharer),
i det kirkelige Sprog Benevnelse paa dem, som
afviger fra de orthodoxe kirkelige Dogmer. —
Kjætterdomstole og Kjættermestre, se
Inkvisition.
Kjæver, hos Hvirveldyrene de Ben, hvori
Tænderne sidder, og som danner Grundlaget for
Ansigtets nedre Del. Overkjæveu, der bestaar af
to Halvdele, en høire og en venstre, opfylder
Rummet mellem Øie-, Næse- og Mundhulen og er
ubevægelig forbunden med Kraniets øvrige Ben;
Underkjæven er et hesteskoformet Ben, som er
bevægeligt, idet det kun ved begge Ender og ved
Led er fæstet til andre Ben i Hovedet. Den
bevæges ved Hjelp af de stærke Tyggenmuskler. —
Kjæver kaldes ogsaa de haarde Bideredskaber i
Munden hos forskjellige lavere Dyr, som Snegle,
Blækspruter, visse Ledorme samt Hjuldyrene.
Samme Navn fører ogsaa de forreste Lemmepar
hos Leddyrene, hvilke staar i Ernæringens Tjeneste;
de følgende Lemmepar hos Krebsdyrene nærmer
sig stedse mere til den sædvanlige Fodform og
kaldes Kjævefødder (se Krebsdyr).
Kjøbenhavn, Hovedstad i Danmark, ligger
paa Bstkysten af Sjælland. paa begge Sider af
det smale Sund Kallebodstrand, under 55° 40′ 52″
n. B. og 13° 14′ 47″ ø. L., og har 239,000 Indb.
Byen bestaar af det egentlige Kjøbenhavn
paa Sjællandssiden, med Citadellet Fredrikshavn,
af Kristianshavn paa Amager og af
Forstæderne, hvilke er Østerbro, Nørre- og
Vesterbro paa Sjællandssiden og Amagerbro paa
Amagersiden. Det egentlige Kjøbenhavn forbindes
med Kristianshavn ved Lange- og Knippelsbro.
De viatigste aabne Pladse er Kongens Nytorv
med en i Bly støbt Statue af Kristian den femte
(reist 1688) og det kongelige Theater,
Fredrikspladsen eller Amalienborg, med en smuk
Rytterstatue i Bronce af Fredrik den femte.
Garnisonspladsen med Øhlenschlægers
Statue, Universitetspladsen mellem Universitetet
og Frue Kirke, Prydet med Buster af J. F. Schouw
oa Weyse, Slotspladsen foran Kristiansborg
Slot, med Haveanlæg og en Rytterstatue af Fredrik
den syvende; Gammel- og Nytorv, Graabrødre- og
Kultorvet benyttes som Torvhandelspladse. Blandt
de offentlige Bygninger mærkes Slottene
Kristiansborq, hvor Rigsdagen og Høiesteret har sine Lokaler,
Amalienborg og Rosenborg, Charlottenborg med
Lokaler for Kunstakademiet, Prinsens Palæ med
Lokaler for flere Samlinger og Selskaber.
Ministeriebygninqerne, Tøihuset og Børsen, den nye Bank,
Raad- og Domhuset, Postgaarden, Toldbodbygningerne
osv. Blandt Kirkerne mærkes Vor Frue Kirke,
Byens Hovedkirke, nyopført 1811—29 og prydet
med Billedhuggerverker af Thorvaldsen,
Kristiansborq Slotskirke, Petri Kirke, Trinitatiskirke med
Rundetaarn, Helliggeistes Kirke, Holmens Kirke,
Vor Frelsers Kirke paa Kristianshavn, med et 288
Fod høit Taarn, det høieste i Danmark, St.
Johannes Kirke paa Nørrebro m. fl. Foruden den
lutherske Statskirke har ogsaa den reformerte,
romersk katholske, græsk-katholske og methodistiske
Kirke samt Jøderne egne Gudshuse. Kirkegaardene
omkring Kirkerne benyttedes tidligere ligesom
Kirkernes Indre til Begravelsespladse, men disse er nu
henlagte til Forstæderne Nørre- og Østerbro. Af
videnskabelige Anstalter findes et Universitet, som stiftedes
1479 og nu har 59 Lærere; i Forbindelse med
Universitetet staar en botanisk Have, et zoologisk
Museum, kirurgisk Akademi, astronomisk Observatorium,
kemisk Laboratorium samt et Universitetsbibliothek
paa 270,000 Bind. Boliger for de Studerende ved
Universitetet er Regentsen, Ehlers’s, Borchs og
Valkendorfs Kollegier. Andre høiere Læreanstalter
er Landbohøiskolen, den polytekniske Læreanstalt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
