Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn. — Kjøbenhavns Amt - Kjøbstad - Kjødmeise, se Meise - Kjøge - Kjøkkenmøddinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjsbenhavn 106 Kjsklenmsddinger
Officersflolerne for Haren og Flaaden, Metropo
utanssolen og flere private Latin- og Realskoler
Foruden Universitetsbibliotheket findes det store
kongelige Bibliothek paa ca. 550,000 Bind samt
80,000 Haandflrifter. Af Kunstanstalter h??ves et
Kunstakademi, stiftet 1754, Thorvaldsens Museum
med denne Kunstners til Byen K??benhavn for
erede Kunstverker og Samlinger, den konqelige
Malerisamling paa Kristiansborg, den Moltkeske
Malerisamling, den kongelige Kobberstiksamling.
Antlyamllngen i Prinsens Palais m. fl. Blandt
de vldenskabelige og andre offentlige Selskaber,
yuis Antal er meger stort, merkes
Videnskabsselskabet, stiftet 1742, Kunstforeningen (1826) og
Musikforeningen (1836). Af Hospitaler oq milde
Stiftelser findes et stort Antal, saaledes Fredriks
Hospital, Kommunehospitalet og Almindeligt
Hospital, Sindssygeanstalten, Vartou Hospital
(Fattighus), Opfostringshuset, Blindeinstitutet,
Døvstummeinstitutet og Idiotanstalten m. fl. Det
offentlige Fattigvæsen underholder flere
Arbeidshuse, deriblandt den saakaldte Ladegaard. For den
arbeidende Klasse er der i den senere Tid
oprettet flere Arbeiderboliger. — Forlystelsessteder
findes i betydeligt Antal; foruden det konqeliqe
Theater to Sekondtheatre, Kasino og Folketheatret,
lamt Forstadstheatre, endvidere Tivoli oq flere
Forlystelsessteder i Fredriksbergs Alle og Fredriks
berg — Byens Bestyrelse dannes af Magistraten
og Borgerrepresentationen; den fyrste bestaar af
en Overpresident, 4 Borgermestre og 4 ulMnede
Raadmend, den anden af 36 Medlemmer, som
velges paa 6 Aar. Byens Kommuneregnskaber
for 1880 udvlste en Indtegt af 5,456,601 Kv
hvoraf Skatter og Afgifter 4,328,561 Kr., og en
Udgift af 9,607,736 Kr., hvoraf medgik til
Administration 396,327 Kr., Fattigvæsenet 846,435
Kr., Hospitals- og Sindssygevæsenet 723,600 Kr.,
Skolevæsenet 691,823 Kr., Politivæsenet 549,345
Kr., Renter af Gjeld 620,075 Kr. osv. Byens
Gield var ved Udgangen af 1880 24,037,979 Kr.
— Industrien er i den senere Tid i rask
Stigning og omfatter de mest forskjellige Brancher.
Handelen er ligeledes særdeles livlig; Udwrselen
bestaar foruden af indenlandste Produkter (Øl,
Spirituosa, Stentøi og Porcelæn, Papir, Tougverk,
forarbeidet Tobak osv.) ogsaa af stirre Kvanta af
fremmede, til Vyen indfMe Varer. Antallet af ind
gaaede Sklbe var i Aaret 1880 16,059, hvoraf 6,727
Dampskibe, og af udgaaede 16,870, hvoraf 7,074
Dampskibe. Handelsflaaden udgjorde s. A. 427
Fartøier med en samlet Drægtighed af 78,856 Tons,
hvoraf 129 Dampskibe med 43,705 Tons.
Desuden 594 Fartøier paa 4 Tons og derunder,
Havnen er god og tilgjængelig for Fartøier af
mdtll 22 Fods Dybgaaende. Af Pengeinstituter
findes foruden Nationalbanken talrige andre
offentllge og private Banker. — Kjøbenhavn nævnes første
Gang 1043 under Navnet Høfn, d. e. Havn; her
stod det nævnte Aar et Sjøslag mellcm Magnus
den gode og Svend Estridssøn. Fra Valdemar den
stores Tid fører Byen Navnet Kaupmannahøfn,
d. e. Kjøbmandshavn, hvoraf det nuværende Navn
har udviklet sig. Valdemar den store skjænkede
Kjøbenhavn til Biskop Absalon, som her opførte
en fast Borg (Axelhus) til Forsvar mod Venderne
og lagde Byen og Borgen under Roskilde Stift, i
1254 fik Byen af Biskop Jakob Erlandssøn i
Roskilde sin første Stadsret. I Midten af det 14de
Aarh. maatte Bispestolen i Roskilde midlertidig
overdrage Byen og Slottet til Valdemar Atterdag,
hvorefter Kjøbenhavn for stedse forblev i Kronens
Besiddelse. 1443 gjordes den af Kristofer af Baiern
til Residensstad. Under de oldenburgske Konger
udvidedes Byen betydelig. Allerede tidlig havde
den veret Gjenstand for Angreb og Erobring,
saaledes 1248, da den indtoges og brændtes af
Lybekkerne, og 1362 og 1368, da Byen og Slottet
indtoges og pdelagdes af Valdemar Atterdags
Fiender. 1428 forsvarede Dronning Filippa Byen
med Held mod Hanseaterne, og 1523 gjorde den
tapper Modstand mod Fredrik den første, som først
1524 ved Kapitulation kom i Besiddelse af Byen.
1535—36 udholdt den et helt Aars Beleiring,
Mend den overgav sig til Kristian den tredie.
1658—60 beleiredes den forgjeves af den svenske
Konge Karl den tiende Gustav og reddede ved sit
tapre Forsvar hele Riget fra Erobring. 1700
bombarderedes Kjøbenhavn af en forenet engelsk
hollandsk-svensk Flaade og 1807 maatte den efter
tre Dages Bombardement af Englenderne
kapitulere, hvorefter den danske Flaade bortførtes. —
Kjøbenhavns Amt omfatter den midterste Del
af Østsjælland, med Undtagelse af Byen
Kjøbenhavn og dens Landdistrikt. Det er ca. 22 Kv.mil
stort og har 121,500 Indb. I retslig Henseende
danner det 2 Kjsbstad- og 5 Landjurisdiktioner,
geistlig Henseende 3 Provstier under Sjellands
Stift.
Kjøbstad, By, som er undergiven særegne
Forskrifter med Hensyn til Nærings- og
Politilovgivningen. Af Byer gives i Norge to Slags,
Kjøbstæder og Ladesteder. Forskjellen er, at en Kjøbstad
altid danner en særegen Kommune og en særskilt
Retskreds med en Underret, som kaldes Bything.
Ogsaa et Ladested kan danne særegen Kommune,
dog ikke med nogen Nødvendighed. Ladestederne
horer under Landets lurisdiktion; i dem gjelder
Handelslovgivningen for Kjøbstæderne, derimod
Haandverkslovgivningen for Landet. Ladestederne
hører under Landets koustitutionelle Valgkredse,
medens Kjøbstæderne vælger sæstilte
Repræsentanter til Storthinget. (Se forøvr. Art By).
Kjødmeise, se Meise.
Kjøge, By i Kjøbenhavns Amt, paa Sjællands
Østkyst, ved Kjøgebugt, har 3,120 Indb. og
Havn. Den var allerede Kjøbstad i Midten af det
13de Aarh. Her stod 1807 et Slag mellem Enq
lenderne og det danske Landværn. — I Kjøgebuqt
stod 1ste Juli 1677 et berMt Sjpstag, i hvilket
Niels luel seirede over den svenste Flaade. oq 1710
et andet i hvilket Ivar Huitfeldt reddede den
danske Flaade og Byen ved at sprenge sig selv
med sit Skib i Luften.
Kjøkkenmøddinger har de danske Arkeologer
vedtaget at kalde de iser ved Kysterne af Katte
gat forekommende eiendommelige Ansamlinger af
Musllngstaller, Ben o. lign., hvilke man tidligere
cmtog for at vere samlede og efterladte af Havet
men som nu almindelig erkjendes for at vere Rester
ester et i Danmark oprindelig boende Urfolks
Maaltider. Dette Folk kjendte knn Ben- og Sten
redstaber, hvilke i stort Antal fiudes i Kj??kken
mFddmgerne. Paa den Tid, da disse dannedes
maa Danmarks Fauna og Flora have set betyde??
llg anderledes ud end nu; thi foruden Levninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
