Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjøkkenmøddinger - Kjøl. — Kjølhale. — Kjølhaling (Straf) - Kjølberg Bro - Kjølen - Kjølmark, se Smelderne - Kjøn. — Hankjøn. — Hunkjøn. — Intetkjøn. — Fælleskjøn - Kjønrøg - Kjønsorganer - Kjöprülü - Kjørvel. — Havekjørvel. — Vild Kjørvel, d. s. s. Hundekjeks, s. d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjsrvel107Kjsl
af Dyr, som endnu findes i Danmark,
forekommer i Kjøkkenmøddingerne ogsaa Ben af Uroxer,
Bævere, Geirfugle o. lign., som nu forlængst er
uddøde eller udryddede i Landet. Ved skarpsindige
Kombinationer har man ogsaa kommet efter, at
paa denne Tid Naaletræer maa have spillet samme
Rolle i Danmarks Vegetation som Bøgen nu.
Det eneste Husdyr, som har existeret i den Periode,
da Kjøkkenmøddingerne blev til, er Hunden.
Angaaende Tiden for denne Periode hersker der
Uvished og delte Meninger (smlg. Art. Stenalder). —
Kjøkkenmøddinger kjendes nu ogsaa fra mange andre
Lande og tildels fra yngre Tider end Stenalderen.
Kjøl, i Treskibe den underste Samling af
Tømmer, laftede og boltede sammen, danner Skibets
Grundlag og bestemmer dets Længde. Ved
Bygningen af et Skib lægges Kjølen først; paa dens
Ender reises For- og Agterstevnen, og fra den
udgaar til begge Sider Spanterne. I lern
skibe bestaar Kjelen dels af firkantede lernbjelker,
dels af sammenklinkede Plader af tykt Jern.
— Kjølhale et Fartøi, er ved Taljer fra Maste
toppen at hive det over paa Siden, medens det
ligger paa V??ndet, saaledes at KMen kommer
over V??ndet. Dette skr for at esterse og reparere
Bunden. — Kjølhaling kaldtes ogsaa en tid
ligere brugt barbarisk Straf for Matrofer; den
bestod i, at vedkommende med Vegter ved Benene
festedes til et under Skibets KM fra dets ene
Side til den anden fprt Toug og derpaa firedes
ned fra Nokken as Storraaen, nedenom Kjstlen, og
haledes op igjen paa den modsatle Side. Denne
Straf medfprte som alleroftest Døden.
Kjølberg Bro i Onsø Prestegjeld, Smaale
nenes Amt, gaar over KjMergelven og er bekjendt
ved den skarpe Trefning, forn stod her den 14de
August 1814 mellem et norst og et svensk Troppe
korps.
Kjølen har man, skjMt neppe rigtigt, kaldt det
HKdedrag, langs efter hvilket Norges Grcmdse mod
Sverige ien stor Udftrekmng gaar. Se forMr.
Skandinaviste Halv^.
Kjølmark, se Smelderne.
Kjøn (Genus), Betegnelse for de to forskjellige
Former, i hvilke de enkelte Individer af alle høiere
Dyr og mange Planter forekommer. Ved
Forskjellen mellem de to Kjøn, det mandlige og det
kvindelige, bliver den kjønslige Forplantning mulig.
Kun hos de lavere staaende Organismer er andre
Forplantningsmaader fremherskende (se Forplant
ning). Af de to KjM berer det kvindelige Spiren
til den nye Organisme i sig, men kan i Regelen
ikke udvikle den uden det mandlige Individs be
frugtende Mellemkomft. — Forskjellen mellem In
dividerne af de to KjM viser sig i Regelen ei
alene i de Organer, der staar i Forplantningens
Tjeneste, men ogsaa ved andre fysiske og Psykiske
Seregenheder. Hos Mennesket og de fleste andre
Pattedyr er det mandlige Individ sedvanlig Drre
og sterkere bygget end det kvindelige, har et bre
dere Bryst, Wrre Hjerne og mere kantede og haarde
Former. Ogsaa hos de fleste Fugle er Hannen
stprre, kraftigere og udstyret med en mere broge
og straalende Fjerklcedning end Hunnen, dog sinder
det modsatte Forhold Sted hos Rovfuglene og
flere Vadefugle. Hos Padder og Fiste er i Regelen
Hunnen st??rst, og det samme Forhold sinder i endnu
Mere Grad Sted hos mange Skaldyr. Hos en Del
Insekter er Hannen forsynet med Vinger, medenK
Hunnen har Larveform. — Hvad den aandelige For
stiel mellem Mennesker af forskjelligt KjM angaar
vil man i Negelm finde denne mere fremtredende
i Folelseslivet end i det intellektuelle. Gzennem
qaaende Karaktérfeil fremtreder hos Manden mere
som Brede og Heftighet??, hos Kvinden mere som
List og Mistenksomhed. Sindssygdomme ytrer sig,
i Regelen hos Kvinden oftere som Melankoli, hos
Manden som Raseri. Ogsaa legemlige Sygdomme
optreder ofte forskjellig hos de to KjM, idet Man
den er mere disftoneret til akute, Kvinden mere til
kroniske Sygdomme. — I grammatisk Henseende
beteaner KjM eller Genus visse Kategorier,
under hvilke hos de fleste Sprog Substantiverne
a derhos ogsaa Adjektiverne og Pronomenerne
enflsres. Udgangspunktet for en saadan Ind
elinq er taget i KjMsforskjellen hos de organiske
Vesener, og hos mange Sprog. f. Ex. de semitiske,
aives der i’ Overensstemmelse med det synste For
!old i Naturen kun to KjM, Hankjøn (Genus
masculinum) og Hunkjøn (Genus femininum).
Men i de indoeuropeiske Sprog har oprmdelig en
Deling i tre KjM fundet Sted, idet foruden de
to nevnte ogsaa et Intetkjøn (Genus neutrum)
er blevet opstillet; Lette Forhold, som ogsaa fandt
Sted i Latin og Gresk, er endnu fremherskende i
Tyst, Hollandsk og, hvad Pronomenerne angaar, r
Enaelst, som forresten nesten ingen KjMsforsticl
lenger iagttager, endvidere i de slavifie Sftrog
samt i Norst og Svenst; de moderne romanske
Sprog har mistet sit Neutrum og adskiller kun
Maskulinum og Femininum ; kgeledes Llthamst
og Lettist. Det danske og danst-norste Skrlftsprog
har slaaet Maskulinum og Femininum sammen
til et FelleskjM (Genus commune), der stilles
ligeoverfor Neutrum; til det samme er der
Tendenser i Svensk. De allerfleste Sprog, deriblandt
flere temmelig vel udviklede, som f. Ex. de tyrkiske
og finske Mundarter, savner al Kjønsforskjel.
Kjønrøg, et sort Støv, der udvindes ved at
forbrænde Harpix, Træ eller andre Substanser
under utilstrækkelig Tilgang af Luft, og lede Røgen
ind i et Lærredstelt, hvor den afsætter sig paa
Lærredet. Den bruges til sort Farve.
Kjønsorganer betegner hos de Wiere Dyr,
hos hvilke en sexuel Forplantmng ftnder Sted, dr
Orqaner, som staar i denne Forplantnmgs H,ie??
neste. Hos de fleste Planter og hos enkelte Dyr
er baade mandlige og kvindelige Organer forenede
hos samme Individ, medens de hos de Mere Dyr
oa hos en Del Planter er adskilte (se Hermasro
ditisme). Den vigtigste Del af de mandllge
KjMsorganer hos Dyrene er Testiklerne, to KMler,
der tilbereder en Vedste, Sceden, som er det be??
frugtende Stof; hos Kvinden er 3Eggeftokkene
(Ovarierne) de vigtigste Kjpnsorganer; i dem
frembringes LEggene, der er Grundlaget for Fosteret.
— Hos Blomsterplanterne spiller StMdragernes
Blomsterstøv samme Rolle som Seden hos Dyrene,
medens de til LEggene svarende Frøknopper er
indswttede i Frugtknuden, hvorhen BlomsterstMets
fine Celler naar gjennem Griffelens Mikrosto-
piske Rør.
Kjöprülü, By i det tyrkiske Vilajet Monastir,
ved Floden Vardar, med 20,000 Indb.
Kjørvel (Anthriscus), Slægt af
Skjærmplanternes Familie, har kun Smaasvøb samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
