Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klaproth, Martin Heinrich. — Heinrich Julius Klaproth - Klarelven, i Norge Trysilelven - Klarinet. — Bas-Klarinet eller Bassethorn - Klase, se Blomsterstand (under Art. Blomst) - Klassifikation - Klassisk. — Klassiker. — Klassisk Dannelse - Klattau, bøhm. Klatovy - Klausen, Henrik Kristen Johan - Klausenberg, ung. Kolozsvár
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klausenburg109Klayrotb
Klaproth, Martin Heinrich, tysk Kemiker, f.
1743, d 1817, var først Apotheker i Berlin, senere
Medlem af Videnskabsakademiet og Lærer i Kemi
ved Feltartillerikorpset og endelig Overmedicinal
oa Sanitetsraad samt Professor i Kemi ved
Berlins Universitet. Han opdagede bl. a. Zirkon,
Cerium og Uran og gjorde sig bekjendt ved en
Række omhyggelige Mineralanalyser. Hans
Hovedverk er „Bidrag til den kemiste Kundskab om
Minerallegemerne“ (6 Bd., 1795—1815). — Hans
Søn Heinrich Julius Klaproth, f. 1783,
d. 1835, studerede allerede i sin Ungdom asiatiske
Sprog, navnlig Kinesifi, og blev Adjunkt ved Aka
demiet for asiatiske Sprog i Petersburg. 1805
ledsaqede han Grev Golovtin, der var bestemt til
at gaa som Gesandt til Kina, men maatte vende
om ved Grandfen; efter Tilbagekomsten sik han
af Akademiet i Petersburg det Hvero i Kaukasus
at fortsatte sine Forskninger over Asiens Stam
folk. 1812 tog han Afsked fra den russtste Stats,
tjeneste, gik til Italien og 1815 til Paris, hvor
han 1816 blev Professor i asiatiske Sprog. Han
strev „Reise i Kaukasus og Georgien i Aarene
1807 og 1808“, „Geografisk-historisk Beskrivelsens
det østlige Kaukasus“, „Beskrivelse over de russiske
Provinser mellem det Kaspiske og det Sorte Hav“,
„Fortegnelse over de kinesiske og mandsjuiske Bøger
og Manuskripter i det kgl. Bibliothek i Berlin“,
„Asia polyglotta“ m. fl. Verker.
Klarelven, udspringer af Fæmundsjøen i Norge
og løber under Navn af Trysilelven 17⅓ Mil mod
Sydost til Rigsgrændsen, hvor den gaar ind i
Vermland oa antager Navnet Klarelven. Den vedbliver
at løbe i sydøstlig Retning, tilsidst mere mod Syd
og under stærke Krumninger, indtil den ved
Karlstad i to Grene falder i Venern. Dens samlede
Længde er ca. 75 Mil; den optager en hel Del
mindre Bielve og danner talrige Fosser.
Klarinet, et af Træ, sædvanlig Buxbom eller
Ibenholt, forfcrrdiget Blæseinstrument, der udmar
ter sia ved en blød, men tillige fyldig og rund
Toneklang. Det bestaar af et med Huller og
Klapper forsynet Wr, i hvis ??verste Del (Mund
ftykket) er anbragt et tyndt Wrblad, der giver
Tonen sin eiendommelige Klang, medens den
nederste Del udvider sig til en saakaldet Lydtragt
eller Bceger. Da de fra Instrumentets Grund
tone fjernere liggende Tonearter er vanskelige at
behandle, bruger man Klarinetter af forskjellig Tone
lMe. De i Orkestre scrdvanlig brugte er: A-,
B- og C-Klarinet, men man har ogsaa D-, Es-,
F- og (høi) a-Klarinet, hvilke dog, Paa Grund af
den med HKden tiltagende Skarphed i Tonen,
sinder sin meste Anvendelse i Militærmusiken. Med
Hensyn til Omfang, Fylde og Lethed i Behand
lingen ved Foredragsnuancer er Klarinetten et as
de fuldkomneste Bl??seinstrumenter. —
Bas-Klarinet eller Bassethorn, en Afart af Klarmet,
hvis Wr er langer og af den Grund bM i en
stump Vinkel for at lette Behandlingen. —
Klarinetten blev opfunden ca. 1690 af Denner
i Nurnberg. Senere er den undergaaet mange
Forbedringer, men har beholdt sin oprindelige
Form.
Klase, se Blomsterstand (under Art. Blomst).
Klassifikation, Inddeling i Klasser.
Klassisk kommer af det latinske Classici, der
var Benævnelse paa de Borgere i Rom, som hørte
til den første og indflydelsesrigeste af de 5 Klasser,
i hvilke Servius Tullius delte det romerske Folk.
Hos Gellius (2det Aarh. e. Kr.) findes Udtrykket
brugt om Forfattere af første Rang, der kunde
ansees for mønstergyldige i sit Slags, og denne
Betydning har Ordene Klassiker og klassisk
senere beholdt, dog saaledes, at man i videre
Forstand ved Klassikere forstaar enhver Literaturs
Mønsterforfattere, i snevrere Forstand derimod blot
den græske og den latinske Literaturs største Navne.
Af Ordets Opfatning i den sidstnævnte Forstand
kommer Brugen af Udtrykket klassisk ensbetydende
med antik. — Klassisk Dannelse kaldes den
Dannelse, der hviler paa Studiet af Grækenlands
oa Roms Sprog, Literatur og Historie.
Klattau, bøhm. Klatovy, By i Bøhmen,
ved Foden af Bøhmerwald, med 8,000 Indb., var
tidligere en betydelig og velstaaende By, men blev
ødelagt i Trediveaarskrigen og har senere ikke
kunnet hæve sig til sin gamle Høide.
Klausen, Henrik Kristen Johan, norsk Skue
spiller, f. i Kopervik 1844, kom i sin Barndom
til Bergen, hvor han, da to af hans Tanter
(Frøken Parelius og Frøken Sullestad, senere Fru
Krohn) var ansatte ved det af Ole Bull oprettede
Theater, havde hyppig Leilighed til at færdes
mellem Kulisserne. Allerede da synes hans
Tilbøieliqhed for Scenen at være bleven vakt. Hans
Foresatte ønskede imidlertid, at han skulde lære et
Haandverk eller uddanne sig som Handelsmand,
men han følte ingen Lyst dertil. I en Alder af
14 Aar blev han ved en Beneficeforestllling
anmodet om at optræde som Søren i
„Capriciosa“, og denne hans første Debut indbragte
ham Bifald saavel fra Sagkyndiges som fra
Publikums Side. 1860 kom han til Trondhjem,
hvor han under Stiftsdirektør Bøghs Veiledning
uddannede sig for Scenen, indtil han 1866 paa
Opfordring af sin Onkel Skuespiller Krohn
modtog Enqagement ved det norske Theater i Kristiania.
Da dette Theaters Personale strax efter smeltedes
sammen med Kristiania Theaters, foretog Klausen
en Reise til Paris, hvor han benyttede Tiden til
Studier af Skuespilkunsten ved de franske Theatre.
1864 tog han Ansættelse ved det da oprettede
Folketheater i Kristiania og 1870 ved Bjørnsons
Theater i Møllergaden, hvorfra han 1872 gik over
til Kristiania Theater, i hvis Tjeneste han siden
har været, og til hvis dygtigste og mest anvendte
Kræfter han høer. 1875 gav han med Bifald
nogle Gjesteroller ved det kongelige Theater i
Stockholm. — Klausen besidder en alsidig Begavelse
som Kunstner, og hans Spil er naturligt og sandt.
Da Ibsens „Per [[** sic **]] Gynt“ 1876 blev antagen til
Opførelse paa Kristiania Theater, betroedes Titelrollen
til Klausen, som paa en mesterlig Maade har
forstaaet at ajengive Stykkets drømmende og egoistiske
Helt. Af hans andre Glansroller kan nævnes:
Gerard i „Gamle Minder“, Iversen i „Abekatten“,
Professoren i „Ultimo“, Keiser Kaligula i „Fægteren
fra Ravenna“, Ludvig den ellevte i „Gringoire“,
Lundestad i „De Unges Forbund“, Klokker Link i
„Ja“, Shylock i „Kjøbmanden i Venedig“, Bisp
Nikolas i „Kongsemnerne“ og Harpagon i „Den
Gjerrige“.
Klausenberg,, ung. Kolozsvár, By i den
østerrigske Provins Transsylvanien, ved Floden Lille
Szamos, med 27,000 Indb., et Universitet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
