Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klerus. — Kleriker („Klerk“). — Klerikal - Kleve ell. Cleve - Kleven - Klid - Klienter. — Patronen. — Klientelet - Klima. — Klimatologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kleve
blev det kirkelige Aristokrati siden det 7de Aarh. til et
formeligt Monarki med Paven i Spidsen. Her
udviklede sig ogsaa en særegen geistlig Verdighed i
Kardinalerne, som fik Ret til at velge Paverne af
sin egen Midte og til at have en raadgivende Stemme
ved den pavelige Stols Beslutninger. Ved Gregor
den syvende kom Legatvesenet (se Legat) i Gang
og bidrog meget til at befordre den pavelige 3.agt.
Geistligheden, som allerede siden Konstantin den
stores Tid havde nydt betydelige borgerlige Fri<
heder og Forrettigheder, opnaaede i Middelalderen
navnlig i Tyskland ogsaa en politisk indflydelsesrig
Stilling. Efterhvert som Geiftligh edens Magt og
Indflydelse steg, forledes den Glans, hvormed
den omgav sig, og Pragten af de Dragter, hvori
den optraadte. — Ved Reformationen ophævedes
i de Lande, som antog denne, mange geistlige Em
beder, idet man git ud fra, at alle Geistlige var
hverandres Ligemcrnd i Rang og Magtfuldkommen
hed; ligesaa er i den protestantiske Knke Benevnel
sen Klerus om Presteskabet aldrig bleven optagen.
I mange protestantiske Lande er Titelen Biskop af
fiaffet og erstattet med Superintendent; Kirke??
godserne er blevne inddragne, og en stor Del af
Biflopernes udftrakte Magt er gaaet over til Sta
ten eller til de under den staaende Institntioner.
I England og Sverige er dog i det hele en sterkt
udviklet hierarkisk Forfatning bleven vedligeholdt.
Ogsaa i Dragt optrceder de Geistlige overalt i de
protestantiske Lande med mindre Pragt end blandt
Katholikerne. — Kleriker (,Klerk"), Geistlig,
Medlem af Klerus. — Klerikal, hørende til
Prestestanden; prestevenlig, Betegnelse for de Par
tier i de moderne Samfund, som arbeider for
Opretholdelsen af Geistlighedens Magt og Ind
flydelfe, og saaledes stiller sig reaktionere ligeover
for den naturlige Udvikling af Samfundet.
Kleve ell. Cleve, Hovedstad i det tidligere
tyske Hertugdømme af samme Navn, nu By i den
preussiske Regjeringskreds Düsseldorf, ved
Floden Kermisdal, ⅔ Mil fra Rhinen, med 9,500
Indb., har en gammel og mærkelig Stiftskirke og
adskillig Industri.
Kleven, en meget søgt Havn strax udenfor
Mandal.
Klid, Kornkjernernes ydre Skal, bestaar af flere
Hinder, som efter Malningen i Regelen sigtes fra
Melet. Det er dog ikke blot selve de af Cellulose
bestaaende Hinder, som udgjør Klidet; meget mere
følger der altid en større eller mindre Mængde af
Kjernens Bestanddele med. Navnlig gaar en stor
Del af Kjernens Albuminstof, der rigeligst
forefindes nærmest Skallet, bort med Klidet; da
Albuminen hører til de mest nærende Dele af Kornet,
taber Mel, hvorfra Klidet omhyggelig frasigtes,
ikke lidet i Næringsverdi. Klidet afgiver derfor
ogsaa et fortrinligt Kreaturfoder og kan tillige
anvendes til Menneskeføde, blandet med mere eller
mindre Mel (som Klidbrød o. lign.).
Klienter kaldtes i det gamle Rom ringere og
mindre bemidlede Borgere, som stod i et Afhængig
hedsforhold til en mægtigere, Patronen. Kli??
enten førte sin Patrons Slægtsnavn (nomen
gentile); han skulde bidrage til at udstyre Patronens
Døtre, til at udløse ham af Fangenskab, betale
de ham ilagte Bøder og i den ældre Tid ogsaa
tjene ham i Krigen. Patronen skaffede derimod
sine Klienter Jord til Dyrkning og fMe deres
Klima
Sag for Retten; fra denne sidfte Omstendighet,
skriver sig den endnu brugelige Benævnelse Klient
paa en Part i en Retssag ligeoverfor sin Sagfører.
Klientinstitutionen (Klientelet) fandtes ikte blot
i Rom, men ogsaa i flere andre italiste Stater.
Sannsynligvis er den opftaaet ved, at oprindelige
Induaanere er blevne afhengige af seierrige Ind
vandrere. Forholdet var arveligt; desuden hMe
enhver Borgers Frigivne til hans Klienter, ligesom
ogsaa ofte frie Mcend frivillig Mede sig under
ens Parronat. Klienterne havde oprindelig ingen
Borgerrettigheder; disse blev dem ftrst til Del
under Servius Tullius, da de blev optagne i
Cenwrierne. — I Republikens sidfte Tid ophprte
lidt efter lidt Klienternes Afhængighed af Patro??
nerne, og Klientelet gik over til et blot og bart
Pietetsforhold. Paa denne Tid stillede ikke blot
enkelte Personer, men ogsaa hele Byer, Municipier
og Folkeslag sig under mægtige Romeres Patronat.
Helt og holdent tabte Institutionen sig først i den
senere Keisertid.
Klima er et græsk Ord og betyder egentlig
Heldning. Det anvendtes først om Solstraalernes
Heidning (Vinkel) mod Horizonten, hvilken Vinkel
aftager, eftersom man fra Ækvator fjerner sig
nordover eller sydover. Senere, da man indsaa,
at Veiret tildels er betinget af denne Vinkets
Størrelse, har Ordet alene faaet en meteorologisk
Betydning, og man forstaar ved et Steds Klima
de gjennemsnitlige Veirforhold paa Stedet. Her
ved menes ikke alene de normale Middelverdier
af de saakaldte meteorologiske Elementer: Luftens
Temperatur, Luftens Tryk, Luftens Fugtighed,
Vindens Retning og Styrke, Skydekket og Ned
børmængden, men ogsaa disse Elementers
regelmæssige daglige og aarlige Forandringer. Læren
herom kaldes Klimatologi og udgjør en vigtig
Del af Meteorologien. Man kan skjelne mellem
tropisk Klima, tempereret Klima og koldt Klima, der
væsentlig betinges af Afstanden fra Ækvator, samt
mellem Sjø- eller Kyst-Klima og Indlandsklima.
der betinges af den gjensidige Fordeling af Land
og Hav paa Jordoverfladen. Det tropiske Klima
findes i den hede Zone mellem begge
Vendecirklerne. Det udmærker sig ved meget høi
Middeltemperatur, ringe aarlig Forandring, betydelig
daglig Forandring, stor Mængde Vanddampe,
regelmæssige Vindforhold og en betydelig Mængde
Nedbør, der falder til regelmæssige Tider af Aaret,
nemlig naar Solens Middagshøide er størst.
Aarstiderne i det tropiske Klima er Regntiden, der
indtræder med den høieste Solstand, og den tørre
Tid, der falder sammen med den laveste Solstand.
Efter Stedernes Beliggenhed længere fra eller
nærmere ved Ækvator vexler disse én eller to
Gange om Aaret. Det tropiske Klima indtages
af Passat- og Monsunstrøgene. Dets store
Midtlinje er det ækvatoriale Stillebelte, hvor en stadig
ovstigende varm og fugtig Luftstrøm underholder
en stadig Regntid. Stillebeltet flytter sig med
Solen nordover og sydover, men meget mindre
og langsommere, end Solens Middagshede
forandrer sig. Det tempererede Klima har en
Middeltemperatur fra 25° C. til 0° og findes
hovedsagelig paa den nordlige Halvkugle mellem Krebsens
Vendecirkel og den nordlige Polarcirkel og paa
den sydlige Halvkugle mellem Stenbukkens
Vendecirkel og den sydlige Polarcirkel, men har ikke den
114
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
