- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
118

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klopstock, Friedrich Gottlieb - Kloster. — Om Klostrenes Opkomst og Udbredelse se Art. Munke og Munkevæsen. — Klosterløfte. — Klosterskoler - Klotho, se Parcer. — Klotho (Planetoide) - Klotz, Christian Adolf - Klotz, Reinhold - Klove. — Klovesyge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kloster

Sin Patriotisme gav han Luft i sine ??Bardieter",
enstags illltional-heroiste Dramaer, hvori han be??
sang Hermanns Liv og Bedrifter; men hans Tysihed
var opkonstrueret, vasentlig paa Gruudlag af Ta<
citus, og vansiredes ved Indblanding af Momenter
fra Kelterne, den nordiske Mythologi og Sagn??
verden, som han ovenikjMet kjendte lidet til. Hans
religi??se Begeistring, der holdt sig fri saavel fra
den stive Orthodofi paa den ene Side som fra
Pietismen paa den anden, drev ham til at ned
skrive sit Drfte Verk, den allerede ovenfor ncrvnte
??Messias", som imidlertid trods den Begeistring,
hvormed det blev modtagen, er et saare svagt Ar??
beide og f. Ex. ikke paa langt ncrr kan taale
Sammenligning med Miltons ??Tabte Paradis",
det af Berdensliteraturens store episke Digte, hvor-??
med det ncrrmest maatte kunne sammenstilles. Det
af Klopstocks Digtning, som har st??rst blivende
Voerd, er de fyrste af hans Oder, hvori det op??
hj??iede og dristige i Tanken heldig sorener sig med
den endnu ikke iKunstleri afftivnede, kraftige Dik??
tion, samt endel Salmer, som tildels er af stort
Yard, og som er mcrrkelige derved, at han i dem
anvendte rimede Vers, som han ellers forsmaaede.
— Hans Verker udkom samlede i 12 Bind
1798—1817 og er senere ofte udgivne. I hans Fødeby
Qvedlinburg opreistes ham 1824 et Mindesmærke.

Kloster, af lat. claustrum, d. e. indelukket
Sted, er Navn paa en Bygning, i hvilken Munke
eller Nonner lever sammen ester visse bestemte
Regler (Statuter). Klostrene omfatter i Regelen
et Kompler af Bygninger med en Kirke, med
Gaardsplads og Haver samt omgivet af en Mur,
hvorpaa der kun findes en Port. I fyrste Stage
anbringes scedvanlig det saakaldte Taleværelse, hvor
besøgende Fremmede føres ind, samt Refeltoriet
(Spisesalen), der ogsaa tjener til Forsamlings??
varelse. I anden Etage findes de enkelte Munkes
eller Nonners Celler, smaa og tarvelig udstyrede
Værelser med et Vindu til Klostergaarden eller
Haven; Cellerne staar oftest ved en Gang i direkte
Forbindelse med Klosterkirkens Kor. I de Eldre
Klostre var der ofte ingen Celler, men isteden et
fælles Soveværelse. Klostrene er fordetmeste byg??
gede i byzantinst, romansk eller gotisk Stil og
ofte pragtig udsmykkede. — Det narmeste Tilsyn
med et Kloster f^res af en as Bifiopen udnavnt
Prior eller Abbed (i Nonneklostrene as en Priorinde
eller Abbedisse); Klostrene ftaar almindelig under
vedkommende Biskop, mange dog under en Ordens??
general, som er umiddelbart afhcrngig af Pave
stolen. — Om Klostrenes Ovkomst og Udbredelse
se Art. Munke ogMunkevasen. — Klosterløfte,
i videre Forstand Løftet om at underkaste sig
Klosterreglerne, i snevrere og almindelig Forstand
de specielle Lyfter om Fattigdom, Kyskhed og
Lydighed. Klosterløfterne er først almindelig indførte
siden Benedikt den helliges (s. d.) Tid og aflagges
sædvanlig paa Livstid. Den Fattigdom, som
loves af dem, der indtræder i et Kloster, bestaar
for den enkeltes vedkommende i Opgivelsen af al
Privatformue. Klostrene selv kan derimot, besidde
Formue; der skjelnes i denne Henseende mellem
en „høi“, „høiere“ og „høieste“ Fattigdom. Den
første tillader Klostret at eie Jordegods og anden
fast Eiendom; den anden tilsteder kun Eiendom af
rørligt Gods, den tredie hverken af fast eller
rørligt. — Foruden de tre for alle Munkeordener

Klove

fælles Løfter kræver enkelte Ordener endnu særlige
Lpfter af sine Medlemmer, saaledes Kartauserne
stedsevarende Taushed osv. Brud Paa Kloster??
lpfterne straffedes i aldre Tider meget strengt,
endog med D^den, men nu kun med streng kirke??
lig Bod. — Klosterskoler var i Middelalderen
den videnskabelige Dannelses Midtpunkter, men
var i Vegyndelsen ikke i Klostrene og indstrankede sig
til at vare Undervisningsanstalter for dem, der vilde
lade sig optage i et Kloster. Ifølge Overleverin??
gerne organiseredes Klosterskolerne i den Merlandske
Kirke ftrst af Basilius den store og i den vester??
landste af Benedikt den hellige (s. d.). Benediktiner??
nes Skoler udbredte sig isar paa de britiske Ver
og forftlantedeS derfra til Spanien, Frankrige og
Tyskland. Fra Karl den stores Tid optog de som
Elev enhver, der vilde uddanne sig i Kirkens eller
Statens Tjeneste; paa en Synode i Aachen 817
forbydes Lagfolks Optagelse, og nu organiseredes
der særskilte „scholae exteriores“ for Lægfolk i
Modsætning til „scholae interiores“ for Munke,
som var underkastede en strengere Disciplin. Tale
og Undervisningssproget i Skolerne var Latin.
Der undervistes i elementære Fag af en alminde??
lig Munk (scholasticus), i de høiere Fag af en
lærd (magister) med hans Medhjelpere (seniores).
Efter Læsning, Skrivning og Salmesang lærtes
Bibelkundfiab samt „Trivium“ (Grammatik, Rhe
torik og Dialektik), i enkelte Skoler desuden ogsaa
„Qvadrivium“ (Arithmetik, Geometri, Astronomi
og Musik). Undervisningens hele Prag var starkt
formelt. Fra det 12te Aarh. aflMeK Benediktiner
nes Skoler af Augustinerues og Franciskanernes,
men kom senere isar i Frankrige igjen til Agt og
3Ere. Efter Reformationen optraadte lesuiter??
skolerne (s. d.) og bemagtigede sig en stor Del af
Undervisningen. — I protestantiske Lande, navn
lig i Tyskland, bruges Navnet Klosterskoler tildels
om Skoler, som er stiftede for det ved Reforma??
tionens IndsMlse inddragne Kloftergods ; bekjendte
er blandt disse Klosterskoler de wurtembergsle
(opr. 1556), som gratis uddanner de dygtigste
Elever fra andre Latinskoler til Geistlige.

Klotho, se Parcer. — Klotho er ogsaa Navn
paa en Planetoide.

Klotz, Christian Adolf, tysk Lærd, f. 1738, d.
1771, studerede i Leipzig og lena, blev 1762 Pro??
fesfor i Filosofi i Göttingen og 1765 Professor i
Veltalenhed i Halle. Han forfattede en Del gode
latinske Digte samt flere Skrifter over klassisk Filo
logi og Arkæologi, hvilke tildels er af ikke ??betyde??
lig Fortjeneste. Bekjendt er hans heftige Polemik
med Lessing.

Klotz, Reinhold, tysk Filolog, f. 1807, d. 1870,
studerede i Leipzig, hvor han 1831 blev Docent,
1832 extraordinær og 1849 ordinær Professor.
Han hm forfattet et beiydeligt Antal Skrifter over
de gamle Sprogs Grammatik og de klassiske For
fatteres Textkritik samt besørget kritiske Udgaver
af flere latinske og græske Forfattere.

Klove kaldes den hornagtige Skede paa
Pattedyrenes Fod, naar den ikke som hos Hesten
bestaar af en eneste sammenhængende Negl, men
er spaltet i flere Dele, hvoraf hver omslutter
det yderste af en enkelt Taa. De er
eiendommelige for Drøvtyggerne og flere af de Tykhudedes
Familie. Hos Hornkvæget og Svinet er Klovene
brede, hos Hjorte- og Antilopearterne samt hos

118

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free