Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klove. — Klovesyge - Klub - Klumpfod - Klyde - Klyster ell. Lavement. — Klystersprøite - Klytæmnestra - Klyver. — Klyverbommen - Klæbo - Klæde. — Heluldent Klæde. — Halvuldent Klæde - Klæg - Kløver. — Rødkløver. — Hvidkløver. — Harekløver. — Alsikekløver. — Gul Kløver. — Blodkløver - Knaldgas. — Drummonds Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klnb
Faaret og Gjeden smalere og spidsere. —
Klovesyge, se Mund- og Klovesyge.
Klub (engl. Club), en Forening med blot
selfiabeligt eller tillige literært eller politisk Formaal.
Politiske Klubber (som Jakobinernes) spillede især
en vigtig Rolle under den første franske Revolution.
Klumpfod, en Misdannelse af den
menneskelige Fod, hvorved denne er vreden saaledes, at den
ydre Fodrand vender ned og trædes paa under
Gangen, medens Tæerne er vendte indad og
Fodsaalen bagtil eller opad. Misdannelsen kan dels
være medfødt, dels opstaa efter Fødselen, som
Følge af Sygdomme i Fodens Muskler eller Ben.
Klyde (Recurvirostra Avocetta), Fugl af
Strandløbernes Familie, er sort og hvid af Farve,
har et langt, opad bøiet Næb, lange Ben og halv
Svømmehud mellem to af Tæerne; den har et
Par Gange vist sig i Norge.
Klyster ell. Lavement, en Vædske, som
indsprøites i Endetarmen ved Hjelp af en
Klystersprøite og i den Hensigt at fremkalde Afføring
eller at indbringe Lægemidler i Tarmen.
Klytæmnestra, efter de græske Sagn en Dat
ter af Kong Tyndareus og Leda, Tvillingsøster til
Helena, blev gift med Agamemnon, hvem hun
fødte Sønnen Orestes og Døtrene Ifigenia og
Elektra. Under Agamemnons Fraværelse paa Toget
til Troia lod hun sig forføre af Aegisthos og
myrdede sammen med denne sin Mand, da han
vendte tilbage. Derpaa regjerede hun i Mykene
sammen med Aegisthos, indtil Orestes blev voxen
og hevnede sin Fader ved at dræbe det
forbryderske Par.
Klyver, det største af et Skibs Stagseil, heises
mellem Formasten og Klyverbommen, den
første Forlengelse af Bougsprydet.
Klæbo, Prestegjeld i Søndre Trondhjems Amt,
bestaar af Sognene Klæbo og Tiller.
Klæde er Navnet paa tætvævede, valkede Uldtøier,
der udgjør de væsentligste Beklædningsstoffer. Man
skjelner mellem heluldent Klæde, som udelukkende
tilvirkes as Uld, og halvuldent, hvor kun Islættet
er Uld, medens Rendingen i Regelen er Bomuld.
Tilvirkning af Klede foregaar i det store i Maskin
veverier. Efterat Tøiet er kommet fra Vevstolen,
behandles det med et Nuppejern, som fjerner
alle Knuder, Traadender o. lign., hvorefter det
vaskes. Derpaa felger Valkningen, hvorved
T^iet kryber ind og derved bliver tettere og fastere;
efter denne felger Kradsningen, til hvilken be
nyttes Kardeborrer (ell. —boller (s. d.), engl.
Teagles, hvorpaa det overskjæres for at give
de ved Kradsningen fremtrukne Haar ens Længde.
Det nuppes nu Paany, hvorefter det dekarteres
for at erholde Glans, og endelig bliver det krympet
og farvet. — Kledefabrikationen har iser i den
senere Tid gjort betydelige Fremstridt, og i Eng??
land, Frankrige, Belgien, Tyskland m. fl. Lande
tilvirkes store Masser deraf. — I Norge findes to
Wrre Kledefabriker, Hjula Veveri i Kristiania og
Arne Fabriker ved Bergen, foruden flere mindre.
Indfjzrselen til Norge udgjorde 1880 1,031.000
Kilogr. og Udfprselen 149.000 Kilogr.
Klæg (Tabanus), Insektslægt af de tovinge
des Orden (Fluernes Gruppe), har en bred, noget
ftadtrykt Krop og ret fremstaaende Følehorn. Deres
Larver lever i Jorden; de udviklede Insekter er
udstyrede med en kraftig Sugemund og suger med
megen Graadighed Blod af Mennesker og Dyr,
hvorved de ofte bliver til stor Plage. I Norge
forekommer om Sommeren flere Arter Kleg,
deriblandt Kokleggen, Regnkleggen og Blinningen.
Kløver (Trifolium), Planteslægt af de
Erteblomstredes Familie, har en nedentil sambladet
Krone og Støvdragere, som mere eller mindre er
fastvoxede til Kronens Rør. Efter Afblomstringen
bliver den visnede Krone siddende og omslutter de
smaa Belge, som oftest kun indeholder ét Frø, og
som falder uaabnede af. Blomsterne er stillede i
et Hoved. Bladene er trekoblede og Axelbladene
fastvoxede til Bladstilken. Mange Arter er
vildtvoxende i Norge, saaledes Rødkløver (T.
pratense) med opstigende 6—12 Tommer høi Stilk,
store Blade, hvis Smaablade er ovale eller
omvendt hjerteformede, helrandede eller svagt
takkede og forsynede med en halvmaaneformet lys
Plet paa Midten; Blomsterne er rosenrøde og
Blomsterhovederne rundagtige med et Svøbblad
tæt under sig. — Hvidkløver (T. repens) er
mindre end den foregaaende og har krybende Stilk;
Smaabladene er omvendt ægformede, indtrykte
i Spidsen, glatte og fint traadtandede.
Blomsterhovederne er hvide og sidder paa lange Stilke fra
Bladhjørnerne. — Harekløver (T. arvense) er
af Størrelse omtrent som den foregaaende, sped
og blødhaaret, med smale, kileformede, i Spidsen
indtrykte Smaablade, langstilkede Blomsterhoveder,
som er ovale, senere valse- eller axformede, lyst
kjødfarvede Kroner, haaret Bægerrør med lange,
børsteformede, langhaarede Tænder, som skjuler
Kronen og giver Blomsterhovedet et graaloddent
Udseende. — Paa dyrkede Enge voxer
Alsikekløver (T. hybridum) med opret, 1—2 Fod høi
Stilk, der ligesom Bladene er glat, ovale eller
ægformede Smaablade, lancetformede Axelblade og
fladtrykte Blomsterhoveder paa Skafter fra de
øverste Bladhjørner; Kronerne er hvide eller
rødlige. — Gul Kløver (T. agrarium) har 6—12
Tommer høie, oprette Stilke, aflangt elliptiske eller
omvendt ægformede Smaablade, kortstilkede,
halvkugleformede, senere ovale Blomsterhoveder med
gulagtige eller blegbrune Kroner. — Kløver hører
til de fortrinligste Foderplanter, men dyrkes endnu
paa de fleste Steder i Norge langtfra ikke i den
Udstrækning, som den fortjener. Den giver rigelig
Afgrøde og spises af Kreaturerne med
Begjærlighed, baade i frisk Tilstand og som Hø. De Arter,
som sædvanligst dyrkes, er Rødkløver, Hvidkløver
og Alsikekløver, der samtlige er fleraarige. En
enaarig Art, Blodkløver (T. incarnatum)
dyrkes meget i sydligere Lande. Kløverens Blomster
opsøges med Begjerlighed af Humler og Bier.
Knaldgas. En Blanding af 2 Rumdele
Vandstofgas med 1 Rumdel Surstofgas (det Forhold,
hvori disse to Gaser forbinder sig til Vand)
exploderer voldsomt, naar den antændes; blander
man ikke Gaserne iforveien, men lader dem først
komme i Berørelse med hinanden i
Antændelsesøieblikket — hvilket kan ske f. Ex. ved at lede
Surstoffet gjennem et fint Rør ind i
Vandstofflammen — foregaar Forbrændingen uden
Explosion; den saaledes erholdte Flamme udvikler en
overordentlig stærk Varme, saa at man i den kan
smelte Substanser, der ved andre Midler er ganske
usmeltelige, f. Ex. Platin. Ledes Flammen hen
paa et Stykke Kridt, bliver dette hvidglødende og
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
