- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
120

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knaldgas. — Drummonds Lys - Knaldguld, se Guld. — Knaldkviksølv. — Knaldsølv. — Knaldsukker. — Knaldmannit. — Knaldanilin - Knaldtræ - Knapblomst ell. Balblom - Knaplund - Knapp, Albert - Knapp, Georg Christian - Knappenaale - Knaster, se Kanaster - Knaus, Ludwig - Knebel, Karl Ludwig von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knaldguld Knebel120

udsender et overordentlig intensivt Lys
(Drummonds Lys), som benyttes til at belyse Mikroskoper
og til andre optiske Øiemed. — En Blanding af
Vandstof og atmosfærisk Luft exploderer ogsaa, naar
den antændes; det samme er Tilfældet med
Blandingen af Luft og andre brændbare Gaser (f. Ex.
Lysgas) eller Dampe.

Knaldguld, se Guld. — Knaldkviksølv, en
Forbindelse af Kviksølv med et endnu ikke særskilt
fremstillet, af Kulstof, Surstof, Vandstof og Kvælstof
sammensat Legeme, som man har kaldt Knaldsyre.
Knaldkviksølv fremstilles ved at opløse Kviksølv i
et Overskud af Salpetersyre og dertil sætte
Alkohol; det danner hvide, gjennemsigtige, naaleformede
Krystaller, som bliver brungraa i Lyset og er tungt
opWelige i koldt, men lettere i varmt Vand. Det
erploderer med stcrrkt Knald ved at rives eller
slaaes, ved en elektrisk Gnist, ved at fugtes med
koncentreret Svoolsyre eller ved at opvarmes til
en vis Grad. Det tcrnder lettere end det bedste
Krudt og udvikler langt sterre Drivkraft for et
Projektil. Bed at fugtes med Vand taber det en stor
Del af sinlldsfarlighed og kan blandet med en til
strekkelig Mcrngde Vand uden Fare rives paa et
Stenbord med en LBer af Trer. Mest anvendes det
til Fyldning af Knaldhcrtter, til hvilket Biemed det
ofte blandes med Knidt. — Af Knaldsølv gives to
Slags; det ene, Howards Knaldsplv, er sammen
sat analogt med KnaldkviMv og fremstilles paa
lignende Maade som dette, men virker langt stoer
kere og antcrndes lettere, selv i fugtig Tilstand,
hvorfor det ikke kan anvendes i Knaldhcrtter. Det
Bertholletste KnalMv fremstilles af Spluoryd og
Ammoniak og danner et sort, krystallinsk Pulver.
Det erploderer endnu meget ftcerkere og lettere end
det foregaaende, endog ved blot at berpres med en
Fjer. — Knaldsukker faaes ved at behandle pul
veriseret Wrsukker med en Blanding af Suovlsyre
og Salpetersyre; efter at verre renset ser det ud
som Kolofonium og er meget explosivt. Antcrndes
det, forbrcrnder det uden Erplosion og kan kun
meget vanskelig slukkes. — Knaldmannit er
et lignende Stof som det foregaaende og faaes af
Mannasukker; det krystalliserer i hvide Naale, som
erploderer heftig ved at stpdes. Man har forftgt
at anvende det til Fyldning i Knaldhætter. —
Knaldanilin (salpetersurt Diazobenzol) har man
kaldt et ved Salpetersyrlings Indvirkning paa
Anilin fremstillet Prcrparat.

Knaldtræ (Hura crepitans), et sydamerikansk
Træ af Vortemelkfamilien, indeholder en meget
skarp Melkesaft, og dets Frø har stærkt purgerende
Egenssaber. Frugten er en flerrummet, træagtig
Kapsel, som ved Modningen springer op med et
stærkt Knald.

Knapblomst ell. Balblom (Trollius), Plante
af Ranunkelfamilien, har indtil 2 Fod høi,
opretstaaende Stilk, flerdelte Blade og store, lysegule,
næsten kuglerunde Blomster. Voxer næsten
overalt i Norge, helst paa fugtige Enge.

Knaplund, Gaard paa Godøen i Bodø Preste
gjeld, Nordlands Amt, var paa Olav den helliges
Tid Raud hin rammes Bopæl.

Knapp, Albert, tysk Salmedigter, f. 1798, d.
1864 studerede Theologi i Maulbronn og
Tübingen, blev 1836 Arkidiakon og senere Sogneprest
i Stuttgart. Hans aandelige Sange, som er
udkomne i flere Samlinger, hører til de bedste i sit
Slags og utmærker sig ved Tankeklarhed og varm
Religiøsitet. I sin „Evangelisk Sangskat for Kirke
og Hus“ (2 Bd., 1837) har han leveret en
værdifuld Samling af ældre og nyere religiøse Sange.
Han skrev ogsaa endel verdslige Digte, mest med
historiske Motiver.

Knapp, Georg Christian, tysk Theolog, f. 1753,
d. 1825, studerede i Halle og Göttingen, blev 1775
Docent i Halle, 1777 Professor i Theologien og
senere Direktør for det sammesteds værende
Pædagogium og Vaisenhus. Han søgte at bringe
Aabenbaringen i Overensstemmelse med den
theoretiske og praktiske Fornuft og gjorde sig fortjent
af den nytestamentlige Textkritik og Exegese.

Knappenaale fabrikeres i Regelen af
Messingtraad; kun de saakaldte Sørgenaale gjøres af
Jerntraad. Efter den ældre Methode, som endnu
tildels bruges, blev den stivtrukne Traad rettet ved
at trækkes mellem flere i Zikzak stillede Stifter,
derpaa afhugget i dobbelte Længder, spidset i begge
Ender paa en filehuggen Skive, hvorefter de
dobbelte Længder afklippedes paa Midten. Hovederne
dannedes af lidt tyndere og meget blød
Messingtraad, som blev opvunden over en tyk og stiv
Traad til lange Spindler, der afklippedes i
passende Smaastykker og ved et Prægeverk med to
Staalstempler fæstedes til Naalens Skaft. At
Knappenaalene trods det ikke ubetydelige Arbeide,
som denne Methode medfører, kunde sælges saa
billig, skrev sig fra en strengt gjennemført
Arbeidsdeling. I de Maskiner, som nu i stor
Udstrækning benyttes ved Knappenaalsfabrikationen,
udpresses Hovederne af samme Stykke som Skaftet.
Knappenaalene af Messing bliver fortinnede eller
beitsede og hvidkogte, Sørgenaalene sortlakerede
eller anløbne.

Knaster, se Kanaster.

Knaus, Ludwig, bekjendt tysk Genremaler, f.
1829, studerede fra sit 16de Aar i Düsseldorf
under Carl Sohn og Schadow, gik 1852 til Paris,
hvor han opholdt sig til 1860, levede derpaa til
1866 i Berlin, hvor han efter et Ophold i
Düsseldorf 1874 overtog Ledelsen af det med Akademiet
forbundne Mesteratelier. Knaus har hentet de fleste
af Emnerne for sin Fremstilling fra det tyske og
franske Bondeliv, som han har avfattet paa en
ligesaa poetisk som naturtro Maade; hans Teknik er
overordentlig fin og elegant, hvad der skriver sig
fra Paavirkning af den nyere franske Malerskole.
Blandt hans ypperligste Billeder kan nævnes
„Guldbrylluppet“, „Daaben“, „Invaliden“,
„Begravelsen i Landsbyen“, „Die Hauensteiner“, „Den
hellige Familie paa Flugten“, „Hans
Durchlauchtighed paa Reiser“ m. fl. Han har ogsaa leveret
mange udmærkede Portræter.

Knebel, Karl Ludwig von, f. 1744, d. 1834,
en af de finest dannede Aander i den udvalgte
Kreds, som i Slutningen af forrige Aarh. samlede
sig ved Hoffet i Weimar, havde først studeret
Retsvidenskaben og senere været Officér i preussisk
Tjeneste. Derpaa kom han til Weimar og blev
Hovmester for Prins Konstantin; 1774 ledsagede
han Arveprins Karl August og hans Broder til
Paris og besøgte underveis i Frankfurt Goethe,
hvis Bekjendtstab med Arveprinssen han indledede.
Efter Tilbagekomsten til Weimar fik han Majors
Rang og en livsvarig Pension. I sine senere
Aar giftede han sig og bosatte sig i Ilmenau, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free