- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
123

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knox, John - Knudsen, Knud - Knudsen, Hans Kristian - Knur. — Den røde Knur. — Den graa Knur - Knut (Konger i Danmark). — Knut Svenssøn den store eller den mægtige. — Knut den hellige. — Knut Magnussøn. — Knut Valdemarssøn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knudsen

Regentindens Foranstaltninger og underhandlede paa
sit Partis Vegne med England om Underst??ttelse.
Ved sin glidende Beltalenhed oplivede han Modet
hos Proteftanterne og havde ved Fredsslutningen
1560 den Glade at f??a den presbyterianske Kirke
indfM i Skotland. Nu blev han Prest i Edin
burgh og havde stor Indflydelse. Da Maria
Stuart 1561 kom til Landet og tog Regjeringen,
s^gte hun forgjeves at vinde Knox; da han i An
ledning af den ved hendes Hof udpvede katholste
Gudstjeneste henvendte sig til den skotske Adel,
anklagedes han for H^iforrcrderi, men frikjendtes.
Ogsaa hans Dtringer om Dronningens Giftermaal
med den katholste Darnley paadrog ham ??behage
ligheder. Bed Marias Ankomst til Edinburgh
1566 forlod han Byen, hvortil han senere fFrst
vendte tilbage efter hendes Afscrttelse, til hvilken
han medvirkede. 1571 blev han fordreven fra sit
Embede ved den Borgerkrig, som Dronningens
Parti begyndte; ved sin Tilbagekomst 1572 var
han allerede sygelig og dKe snart efter. — Knox
var en personlig imponerende Mand med et haardt
og myndigt Vcrsen; han besad en gjennemtrangende
fiarp Forstand og en jernfast Karakter, en urokke
lig Overbevisning om sin gode Sag og en glødende
Veltalenhet). — Af hans Skrifter kan fornden hvad
ftr er navnt endnu anftres hans „History of the
reformation of religion within the realm of
Scotland“
, hvilken udkom efter hans Død.

Knudsen, Knud, norsk Skolemand, f. 1812 i
Holt ved Tvedestrand. Hans Fader var Skole??
larer og boede paa en Husmandsplads under
Prestegaarden. I en Alder af 8—9 Nar be
gyndte han at hjelpe sin Fader ved Undervis
ningen, og fra sit 12te Aar var han af og til
Huslærer for Bondegutter, som ikke kunde følge
med i Skolen. Efter sin Konfirmation var han
3 Aar Omgangsskolel??rer, hvorefter han af lern
verkseier Jakob Aall med fl. sattes istand til at
studere. 1831 kom han ind til Arendal, hvor han
fik fri Undervisning af nogle af Skolens Lærere,
tog 1832 Artium, 1833 Andenexamen og 1840 filo
logisk Embedsexamen, alle med bedste Karaktér.
Sidstnævnte Aar blev han Adjunkt ved Drammens
Skole. 1846 Adjunkt ved Kristiania Skole og 1852
Overtarer sammesteds, fra hvilket Embede han
1880 tog Afsked. Knudsen har under sin Larer
virksomhed med Iver og Udholdenhed arbeidet Paa
Udviklingen af det norske Element i Undervisnin
gen og paa at fortrange Latinen som det eneste
eller houedsagelige Grundlag for den Mere Dan??
nelse, ligesom han altid har varet en ihardig
Deltager i enhver Diskussion angaaende Skole??
vasenet. Desuden har han i Sp^rgsmaalet om
Sftrogrensningen gaaet i Spidsen for dem, som vil
have Skriftsproget lempet efter Talesproget, uden
dog at gaa med paa det saakaldte ..Maalstrcev",
som han tvertimod har betjampet. Han har ogsaa
varet en frugtbar Forfatter, hvis literare Arbei>
der udelukkende beskjeftiger sig med SpFrgsmaal
vedkommende Sproget og Skolevasenet. Foruden
en Mangde Avisartikler har han i Bogform ud
givet: ??Et Par Punkter af Modersmaalets Gram
matik" (1847), ??Haandbog i danfl-norst Sprog??
l??re" (1856), ??Larebog i dansk-norst Sftroglare"
(1857), ??Er Norfl det samme som Dansk?" (1862),
??Modersmaalet som Skolefag" (1864), ..Forslag
til Lettelse af Arbeidet i vore Skoler" (1860),

Knut

??Det norske malstræv" (1867), ..Nogle spr??k, og
skolesp??rsm??l" (1869), ??Den landsgyldige norfle
uttale" (1876), ..Unorsk og norsk eller fremmedords
avlesning", ??Af maalstriden 1881" og ??Skolen
og fremmedordene" osv. (1881). 1852—55 var han
Medudgiver af ??Den norske Folkeskole".

Knudsen, Hans Kristian, dansk Skuespiller,
f. 1763, d. 1816. var først Murerlarling, blev
senere Tjener hos Arveprins Fredrik, som staf
fede ham Leilighed til at ftlge sit Kald for Sce
nen og til at debutere som Oldfux i ,,Den Stun??
deslflse" 1786. Fra den Tid af hMe han til det
kongelige danske Theaters fyrste Kunstnere og ud<
martede sig ikke blot i komiske Roller, men ogsaa
som Tragiker og Sanger. 1812 gjorde han Reiser
i Danmark og Norge og samlede ved sin Sang
32,000 Rdlr. til de danske Krigsfanger i England
og deres Familier.

Knur (Trigla), Fisk af de Pigsinnedes Orden
og de Pauserkindedes Familie, har et pansret,
pigget Hoved, store Bryst- og Bugfinner, dobbelt
Rygfinne og smetter Krop. De tre forreste Straaler
i Bugfinnerne er fritstaaende som FMtraade. Ved
de norske Kyster forekommer den rche Knur (T.
Hirundo
) og den graa (T. Gurnandus). Sit
Navn har den faaet af den knurrende Lyd, som
den lader høre, naar den trækkes op af Vandet.

Knut, Navn paa fire Konger i Danmark. —
Knut Svenssøn den store eller den
mægtige
, Søn af Sven Tveskjæg, f. ca. 995, d. 1035,
fulgte 1013 Faderen paa hans Erobringstog til
England og blev efter hans Død n. A. Konge i
dette Land. I Danmark besteg hans Broder Harald
Tronen. Ved en Opstand i England nMes Knut
til at forlade Riget, men vendte tilbage med en i
Danmark samlet Har og Flaade og begyndte Krig
med den tapre Edmund lernside, efter hvis Mord
han 1016 kom i uforstyrret Besiddelse af England
og kronedes i London. Ved Broderen Haralds
Dj3d et Par Aar efter blev han ogsaa Konge i
Danmark. Knuts Regjering var kraftig og klog,
og i mange Henseender til Gavn for Danmark,
navnlig ved at Kultur og Kristendom befastedes
ved Samkvemmet og Forbindelsen med England.
I dette sidste Land vandt han Folkets Undest ved
at ægte Enkedronningen Emma og ved at trade
i et godt Forhold til Geistligheden. 1026 gjorde
han en Pilegrimsreise til Rom og havde under
veis en Sammenkomst med Keiser Konrad den
anden, som afstoo fra sine Fordringer paa det
siesvigste Markgrevstab og giftede sin SM med
Knuts Datter. Under hans Fravarelse havde
imidlertid den norske Konge Olav den hellige og
hans Svoger, Kong Anund Jakob i Sverige, for
enet sig og angrebet Danmark. Knuts Svoger,
Ulf Jarl, som midlertidig styrede Danmark, ansaa
det for nMvendigt, at Landet under Krigen havde
et kongeligt Overhoved, og lod derfor Knuts og
Emmas SM Hardeknut vælge til Konge, over
hvilket Knut, som i en Hast ilede hjem, blev yderst
forbitret. I Slaget ved Helgeaa 1027 mod Olav
og Anund Jakob udmærkede Ulf Jarl sig sær
deles, men kunde dog ikke gjenvinde Knuts Vel??
villie og blev endog kort efter paa hans For
anstaltning myrdet i en Kirke i Roskilde. 1028
drog Knut under Olav den helliges Strid med
Nordmændene med en Flaade til Norge, nødte
Olav til at flygte og satte sin Søstersøn Haakon

123


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free