- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
126

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Koalition. — Koalitionskrigene. — Koalitionsministerium - Kobbe, d. s. s. Sælhund - Kobber. — Det gedigne Kobber. — Rødkobbererts. — Kobberglans. — Kobberkis. — Spraglet Kobbererts. — Fahlerts. — Garkobber. — Cementkobber. — Kobberoxyd. — Kobberoxydul. — Svovlkobber. — Kobbersulfid. — Svovlsurt Kobberoxyd eller Kobbervitriol. — Kulsurt Kobberoxyd. — Basisk eddikesurt Kobberoxyd, se Spanskgrønt. — Eddikesurt Kobberoxyd, ogsaa kaldt destilleret eller krystalliseret Spanskgrønt. —

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kobbe
1793—97, den anden 1799—1801. den tredie 1805
osv.) — Koalitionsministerium, et
Ministerium, som er sammensat af Førerne for flere
forskjellige politiske Partier.

Kobbe, d. s. s. Sælhund (se d.).

Kobber, et af de metalliske Grundstoffer,
forekommer meget udbredt i Naturen, i gedigen Form dog
kun undtagelsesvis, hvorimod det danner en
Bestanddel af mange Mineralier, af hvilke dog blot
forholdsvis faa kan anvendes til Udvinding af Kobber. De
vigtigste Kobbermalme er følgende: Det gedigne
Kobber
, som forekommer i flere europæiske Lande
(i Norge paa Modum og Eker, ved Moss, i
Numedalen, Alten og flere Steder), i Sibirien, Kina
og Japan og især i store Mængder ved
Øvresjøen i Nordamerika; Rødkobbererts, der
bestaar af Kobberoxydul (Cu₂O) og har en
kosjenillerød eller rødgraa Farve, findes i Sibirien,
Nordamerika, Frankrige, Cornwall og i Norge i Sogn;
Kobberglans, en Forbindelse af Kobber og
Svovl (Cu₂S) med Spor af Jern, er spaltelig og
har ujevnt Brud, men er blød og kan skjæres i
Spaaner; den indeholder 80% Kobber og findes
i Norge paa flere Steder, men i ringe Mængde;
Kobberkis, der bestaar af Svovl, Kobber og Jern
(Cu Fe S₂), er messinggul og indeholder ca. 35%
Kobber; den hører til de hyppigst forekommende
Kobbermalme og findes i Norge især paa
mangfoldige Steder i det nordenfjeldske (fornemmelig
Røros); Spraglet Kobbererts er ogsaa en
Forbindelse af Svovl, Kobber og Jern (Cu₃ Fe S₃), men
indeholder 56% Kobber. Den hører til de bedste
Kobbermalme, men forekommer kun sjelden, i Norge
i Alten, Laurdal, Aardal, ved Røros og i
Thelemarken; Fahlerts bestaar af Svovlkobber i
Forbindelse med Jern, Arsen eller Antimon og ofte en
Smule Sølv; Farven er graa eller sort. Den
forekommer i mange Lande meget almindelig, men er i
Norge kun funden i ringe Mængder paa Modum og
i Nordland. Naturlige Kobberforbindelser, som ikke
benyttes til Fremstilling af metallisk Kobber, er
bl. a. Kobberlasur og Malakit. — Kobberets
Udvinding sker, efterat fremmede indblandede
Mineralier er fjernede ved Pukning, Slemning osv., af de
svovlfrie Malme ved en simpel Reduktion med
Trækul og Nedsmeltning i en Schaktovn, men af de
svovlholdige ved en Række mere besværlige Operationer af
Reduktion og Oxydation, sigtende til at fjerne de
fremmede Metaller, især Jernet, med den smeltede
Masses Slag. Efter gjentagne Smeltninger osv.
faar man det nogenlunde rene Garkobber, som
enten støbes ud i Barrer eller formes i rundagtige
Skiver (Rosettekobber). For at kunne bearbeides
maa Kobberet imidlertid underkastes en yderligere
Rensningsproces (raffineres), hvorved det gjelder
at træffe den rette Grad af Oxydation og
Reduktion. — Foruden ved Udsmeltning af Kobbermalm
kan Kobber ogsaa faaes ad vaad Vei af det
kobber- og jernholdige Grubevand eller ved Udludning af
forvitrede Kobbermalme; til disse Opløsninger
sættes Jernskrab, hvorved Kobber udfældes, medens
Jern isteden gaar over i Opløsningen. Det paa
denne Maade vundne Kobber, Cementkobber,
vaskes og sammensmeltes; det udmærker sig ved
sin Renhed. — Kobber har en rød Farve og en
stærk Glans; det er temmelig haardt, men yderst
strækkeligt, saa at det kan udhamres til
overordentlig tynde Blade, der er gjennemskinnende med
blaagrøn Farve, og saa seigt, at en Kobbertraad
af to Millimeters Tykkelse først brister ved en
Belastning af ca. 280 Pd. Det smelter ved lys
Rødglødhede (1090°) og udvider sig ved Afkjøling,
idet der dannes Blærer i det indre; det egner sig
derfor ikke til Støbning. Ved Hvidglødhede er det
delvis flygtigt. Dets specifike Vegt er 8,95; det
er en fortrinlig Leder for Elektricitet og Varme.
I tør Luft beholder det sin Glans, men overdrages
i en fugtig Atmosfære med et grønt Lag af basisk
kulsurt Kobberoxyd (jfr. Spanskgrønt). Ved
Glødning i Luften oxyderer det let paa Overfladen
og bedækkes med et sort Lag af Kobberoxyd,
som ved Hamring springer af som Hammerskjæl.
Kobber angribes næsten ikke af Saltsyre og
fortyndet Svovlsyre, men opløses med Lethed af varm
koncentreret Svovlsyre og koncentreret og
fortyndet Salpetersyre. — Kobber er et af de teknisk
vigtigste Metaller. Paa Grund af sin
Strækkelighed kan det hamres og udvalses til Plader og
trækkes til Traad; dets Modstandskraft mod en høi
Varmegrad og dets Bestandighed i Luft og Vand
gjør det skikket til Kogekar, Forhudning paa Skibe,
Tagtækning osv. Det prægedes tidligere ogsaa
almindelig til Skillemynt. En Ulempe ved Kobberet
er, at det ikke i Lighed med Jern og Staal kan
sveises, men stedse maa loddes, sammennagles eller
sammenfalses. Da Kobberets Forbindelser har
stærkt giftige Egenskaber, maa den største
Renlighed og Forsigtighed iagttages ved Kogekar o. desl.
af Kobber, hvilke i Regelen fortinnes. — Norge
har følgende Kobberverker: Røros, Vigsnæs,
Kaafjord og Meraker (se disse Art.). — Af
Kobberforbindelser mærkes Kobberoxyd (Cu O), der
fremkommer som en sort Masse ved Kobbers
Glødning i Luften. Dets Hydrat (Cu O + H₂ O) er
blaat af Farve og dannes ved Tilsætning af Kali
til en Opløsning af svovlsurt Kobberoxyd; ved
Opvarmning afgiver det sit Vand og bliver til
sort Kobberoxyd. — Kobberoxydul (Cu₂ O)
forekommer i Naturen som Rødkobbererts (se ovenfor)
og farver ved at smeltes sammen med Glas dette
rubinrødt. — Svovlkobber (Cu₂ S) forekommer
i Naturen som Kobberglans og kan fremstilles ved
at sammensmelte Kobber og Svovl eller brænde
Kobber i Svovldampe. — Kobbersulfid (Cu S)
faaes ved Fældning af et Kobberoxydsalt med
Svovlvandstof; det er brunsort, men antager ved
Tørring en mørkgrøn Farve. — Svovlsurt
Kobberoxyd
eller Kobbervitriol (Cu SO₄ +
5 H₂O
), faaes ved Rostning af Svovlkobber i
Luften og derpaa følgende Udtrækning med Vand eller
ved Ophedning af Kobber med stærk Svovlsyre.
Det danner store blaa Krystaller, som benyttes i
Farverierne og tildels i Medicinen. — Kulsurt
Kobberoxyd
findes i Naturen som Malakit og
som Kobberlasur. Et som Malakit sammensat
Bundfald, som først er blaat, derpaa grønt, faaes
ved at fælde Kobbervitriol med kulsur Kali og
anvendes til Malerfarve under Navn af
Mineralgrønt. — Basisk eddikesurt Kobberoxyd, se
Spanskgrønt. — Eddikesurt Kobberoxyd
(Cu (C₂ H₃ O₂)₂ + H₂ O), ogsaa kaldt destilleret eller
krystalliseret Spanskgrønt, faaes ved Opløsning af
Spanskgrønt i Eddikesyre eller ved Fældning af
eddikesurt Blyoxyd med en Kobbervitriolopløsning,
hvorved det eddikesure Kobberoxyd forbliver i
Opløsningen, medens uopløselig svovlsurt Blyoxyd


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free