- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
127

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobber. — Det gedigne Kobber. — Rødkobbererts. — Kobberglans. — Kobberkis. — Spraglet Kobbererts. — Fahlerts. — Garkobber. — Cementkobber. — Kobberoxyd. — Kobberoxydul. — Svovlkobber. — Kobbersulfid. — Svovlsurt Kobberoxyd eller Kobbervitriol. — Kulsurt Kobberoxyd. — Basisk eddikesurt Kobberoxyd, se Spanskgrønt. — Eddikesurt Kobberoxyd, ogsaa kaldt destilleret eller krystalliseret Spanskgrønt. — - Kobberminefloden - Kobberskifer - Kobberstikkerkunsten. — Gravstikkemanér. — Raderingen. — Punkteringsmanéren. — Den sorte Kunst. — Akvatintamanéren - Kobell, Ferdinand. — Franz Kobell. — Wilhelm von Kobell. — Hendrik Kobell. — Jan Kobell

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kobbermintftoden

udskilles. Saltet faaes ved Inddampning i
mørkgrønne Krystaller, som anvendes i Farvekunsten
og Farmacien. — Af Kobberets Legeringer, er
de vigtigste Messing, Tombak, Bronce, Nysølv og
Yellowmetal, om hvilke se de særskilte Artikler.

Kobberminefloden, Flod i Nordamerika,
løber ud fra nogle Indsjøer for store Bjørnesjø,
gaar mod Nord og falder i Corontariobugten paa
65 Gr. n. Br. Dens Længde er ca. 80 Mil.

Kobberskifer, en bituminøs Mergelskifer med
indsprengt spraglet Kobbermalm, Kobberkis og
Kobberglans, hører til den saakaldte Zechstensformation
og forekommer i Tyskland, især i Mansfeld og
Thüringen. Den bearbeides paa Grund af de
indsprængte Kobbermalme. En Mærkelighed er de
mange Fiskeforsteninger, som findes i den.

Kobberstikkerkunsten er Kunsten i Metal
overhoved og Kobber i Særdeleshed at frem
bringe Tegninger fordybede, som fyldes med
Farve oss aftrykkes. Den aldste og mest ansete
Gren af Kunsten er den saakaldte
Gravstikkemanér, hvorved Linierne frembringes ved
Gravering med Gravstikker, d. v. s. Staalstifter af
forskjellig Form og Tilslibning. Den første
Foranledning til denne Manér gav de gamle Guldsmedes
Nielloarbeider (se Niello), idet de, efterat disse var
graverede, fyldte de graverede Linier med Farve for at
se, hvorledes Stikket var faldt ud, og senere aftrykte
dem paa fugtet Papir. Opfindelsen af den
egentlige Kobberstikkerkunst tilskrives dels Italienerne,
dels Tyskerne, uden at man med Bestemthed kan
sige, hvem Æren derfor egentlig tilkommer. — En
anden Methode er Raderingen, hvorved den
blankslebne Kobberplade bedækkes med et tyndt Lag
Ætsgrund af Bor og Asfalt og derpaa tilrøges over
en sodende Flamme. Tegningen overfares nu ved
Kalkering og ridses gjennem Mtsgrunden med mere
eller mindre skarpe Staalnaale. Derpaa overgydes
Pladen med fortyndet Salpetersyre, som ved at crtse
Kobberet fordyber i dette de optrukne Limer; siden
afvaskes sEtsgrunden med Terpentmolie, og Linierne
korrigeres, hvis det er n^dvendigt, med Grav
stikken eller med en spids Naal. Som Opfinder
af Radérkunsten ansees sædvanlig Albrecht Dürer,
dog gjør Italienerne ogsaa Fordring paa her at
have gaaet forud. — Punkteringsmanéren
opfandtes sandsynligvis i Italien i Begyndelsen
af det 16de Aarh. Den beftaar i, at Linierne og
Skyggerne sammenfattes af lutter fine Punkter,
som frembringes ved at slaa en Stift, der
nedentil er forsynet med mange fine Spidser, ned i
Overfladen. I en senere Tid hjalp man ogsaa
paa de punkterede Plader ved Efterarbeide med
Gravstikken. — Den sorte Kunst har sit Navn
af, at Pladen fFrst bearbeides saaledes, at den
vilde give et helt sort Aftryk. Dette ster ved at
oftkradse eller punktere den, hvorefter Tegningen
overfares og de Partier, som stal vare lyse, af??
skrabes med et Skrabejern, mere eller mindre fuld
ftandig, og glattes med Polerstaalet. Konturlinierne
indarbeides scrdvanlig med Gravstikken. Denne
Mansr blev opfunden af en engelst Prins i det
17de Aarh. og var en Tid meget yndet, men
bruges nu lidet ell.r slet ikke. —
Akvatintamanéren gaar ud paa at efterligne
Tuschtegninger. Til den Ende indætses Konturerne som ved
almindelig Radering, hvorefter Pladen forsynes
med „Korn“, enten ved at overstrøes med fint

Kobell

Harpixpulver og opvarmes, hvorved Harpixen
smelter sammen til meget smaa Draaber, som lader
smaa aabne Rum mellem sig, eller ogsaa ved at
overhelde Pladen med en klar Opløsning af
Mastix i Alkohol og lade denne indtørre, hvorved der
i Mastixsen dannes et Net af Smaarevner. Nu
ætses Pladen saa meget, som behøves. Baade
Ætsningen og Trykningen af de paa denne Maade
behandlede Plader er meget vanskelig. — Alle
Kobbervlader aftrykkes paa følgende Maade: Hele
Pladen indgnides med en Farve, der sammensættes af
Frankfurtersort og Linoliefernis; derpaa bortgnides
den overflødige Farve paa de ikke fordybede Steder
med Klude og tilsidst med Haanden, saa at Farven
kun bliver liggende i de fordybede Linier. Pladen
lægges, med Stikket op, paa et Bret og bedækkes
med det fugtede Papir. Over Papiret lagges en
fin Dug af Uldtøi, hvorefter det hele føres
gjennem en Valsepresse. Kobberpladerne taaler kun
at benyttes til et temmelig ringe Antal Tryk, en
graveret Plade til ca. 4,000, en raderet til i det
høieste 4—500. Man kan til en vis Grad raade
Bod paa denne Omstændighed ved at tage
galvanoplastiske Aftryk af Pladerne eller ved galvanoplastisk
at bedække disse med et yderst tyndt Staallag.
Det norske og det svenske Kobber ansees for bedst
til Gravering. — I ældre Tider var det
sædvanligt, at Pladerne til mere fremragende
Kobberstik gik fra haand til Haand ved Arv eller Kjøb
og af og til blev retoucherede, naar det var
nødvendigt, hvorved man frembragte et stort
Antal Aftryk af hver Plade, og hvorved disse
forskjellige Aftryk af samme Plade har kommet til at
bære forskjellige Forlæggernavne. — Kobberstik og
Raderinger, isar af gamle og berpmte Mestre,
hører til de Kunstsager, som skattes høiest, og hvis
Erhvervelse er Gjenstand for Kunstsamleres
Kappestrid. Jo sjeldnere et Kobberstik er, desto
høiere bliver det naturligvis betalt; desuden pleier
der at opnaaes høiere Pris for Aftryk, som er gjorte
af den færdigstukne Plade, førend Underskriften er
sat til (avant la lettre), end for Aftryk med
Skrift. Et Aftryk af det førstnævnte Slags af
Rembrandts berømte „Hundredegyldenblad“ blev
1868 i London ved en Auktion solgt for 1,100 Pd.
Sterling.

Kobell, Ferdinand, tysk Landskabsmaler, f. 1740,
d. 1799, studerede Retsvidenskaben og blev
Hofkammersekretær, men følte sig mere hendragen til
Kunsten og begyndte 1762 at uddanne sig som
Maler i Mannheim og Paris. Senere blev han
Hofmaler og Professor ved Akademiet i
Mannheim og flyttede 1793 til München, hvor han blev
Galleridirektør. Han er mindre bekjendt for sine
Malerier end for sine talrige og fortræffelige
Raderinger. — Hans Broder Franz Kobell, f. 1749,
d. 1822, var først Handelsmand, men uddannede
sig med Understøttelse as den ældre Broders
Velynder, Kurfyrst Karl Theodor af Pfalz, i Italien
som Maler og blev senere Hofmaler i München.
Han har ikke malet meget, men derimod efterladt
sig over 20,000 fortræffelige Pennetegninger af
Landskaber og arkitektoniske Verker. — Ferdinand
Kobells Søn Wilhelm von Kobell, f. 1766,
d. 1853, var siden 1808 Professor ved Münchens
Akademi. Han leverede flere særdeles fint og
omhyggelig udførte Slagstykker samt fortræffelige
Raderinger i Akvatintamanér. — En Fætter af

127


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free