Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobell, Ferdinand. — Franz Kobell. — Wilhelm von Kobell. — Hendrik Kobell. — Jan Kobell - Kobell, Franz von - Kobi, se Gobi - Kobjelde. — Nikkende Kobjelde. — Pulsatilla vernalis - Koblenz - Kobling - Kobolt. — Koboltglans. — Speiskobolt. — Koboltmagneter. — Koboltoxyd. — Koboltfarver. — Koboltultramarin. — Koboltgrønt - Koburg (Hovedstad ; Fæstning). — Hertugdømmet Koburg se Sachsen-Koburg-Gotha - Koch, Christian Friedrich. — Gottfried Heinrich Koch. — Josef Anton Koch. — Karl Koch. — Siegfried Gotthelf Koch. — Wilhelm Daniel Josef Koch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kobell
Ferdinand Kobell, Hendrik Kobell, f. 1751,
d. 1782, var en fremragende Marinemaler. Han
sendtes til England for at blive Kjpbmand, men
ftuderede senere Malerkunsten i Amsterdam og bo
satte sig i sin F??deby Rotterdam. — Hans Søn
Jan Kobell, f. 1782, d. 1814, regnes for den
mest fremragende nyere hollandske Dyremaler. Han
var Elev af van der Wall, men tog isar Paul
Potter til MMster.
Kobell, Franz von, tysk Mineralog, f. 1803,
en SMnesM af Maleren Ferdinand Kobell, stu
derede i Landshut og blev 1826 Professor i Mine
ralogi i Munchen. Efter at have gjort talrige
videnstabelige Reiser i flere europcriste Lande blev
han 1856 tillige fyrste Konservator ved Statens
mineralogiske Samlinger. Han har strevet ??Min
eraliernes Karakteristik", ??Tavler til Bestemmelse
af Mineralierne" , ??Mineralogiens Grundtrcek"
med flere populere Arbeider over sin Videnstab.
Han er desuden bekjendt som Opfinder af Galva
nografien, en akvatintalignende Kobberstikmaner,
samt som fortreffelig Digter i den baierfle og
Pfalziste Dialekt.
Kobi, se Gobi.
Kobjelde (Pulsatilla), Planteslægt af
Ranunkelfamilien, har et fra Rodstokken udgaaende
Blomsterskaft med en stor, nikkende Blomst. Blom
sterdekket er 6bladet og Svøbet 3 bladet [[** begge har mellomrom, i verket er standard uten mellomrom **]]; Bladene
finnede. Frugterne ender i lange, fjerformede
Grisier. Planten er silkehaaret. — Nikkende
Kobjelde (P. pratensis) har 2—3 dobbeltfinnede
Blade og blaa Blomster; Plantens Silkehaar er
hvide. Den voxer paa tørre Steder og blomstrer
i Mai. — En anden Art, P. vernalis, har
enkeltfinnede Blade, gulbrune Silkehaar og hvide
Blomster med violetagtigt Anstrøg.
Koblenz, befæstet Hovedstad i den preussiske
Rhinprovins, i en naturskjøn Egn, ved Mosels Udløb
i Rhinen, 10 Mil sydost for Köln, har 30,000 (med
det ligeoverfor liggende Ehrenbreitstein ca. 34,000)
Indb. Over Mosel gaar en paa 14 Buer hvilende
1,000 Fod lang Stenbro fra det 14de Aarh. og
over Rhinen en Pontonbro og en Jernbanebro
med Buer paa over 300 Fods Spendvidde. Byen
har flere mærkelige Bygninger, et Gymnasium,
adskillig Handel, især med Vin, og Skibsfart.
Fæstningsverkerne er beregnede paa at kunne
optage 100,000 Mand.
Kobling, en saadan Forbindelse mellem to
Axer, der ligger i Flugt (i samme Linie), at den
ene tvinger den anden til at dreie sig i samme
Retning; ogsaa en saadan Forbindelse mellem to
Tastaturer i et Orgel, at naar en Tangent i det ene
nedtrykkes, den tilsvarende i det andet følger med.
Kobolt (Co), et metallisk Grundstof, som meget
ofte optreder sammen med Nikkel, findes i ringe
Mengde i Meteorstene og oftest er kemist forbun
det med Svovl, Arsen og Surstof. De vigtigfte
Koboltmalme er Koboltglans og Speiskobolt.
Metallet er graalig hvidt med en Farve, som lig
ger mellem Staalets og Sslvets, har start Glans
og modtager en smuk Politur. Dets Haardhed er
omtrent som Jernets, hvilket Metal det ??vertreffer
med Hensyn til Seighed og Smidighed. Dets
speciftke Vegt er 8,7. Kobolt tiltrekkes af Mag
neten og kan ogsaa selv blive magnetist; det an
vendes derfor tll Koboltmagneter, der har det
Fortrin, at de ikke ruster. Desuden anvendes
Koch
Kobolt paa samme Maade som Nikkel til at frem??
stille et smukt og glinsende Overtroet paa andre
Metaller. — Af Koboltforbindelser mærkes
Koboltoxyd, der af Farve er sort, men som farver
Glasmasse intensivt blaa og derfor benyttes meget
til Fremstilling af blaal Glas samt i Porcellens
og Glasmaleriet. — Koboltsaltene er i vandfri
Tilstand blaa, i vandholdig Tilstand rjsde. En
OplMning as Chlorkobolt afgiver et sympathetist
Blek, hvormed man kan frembringe Skrifttrek,
som er saa svagt rFde, at de ikke kan sees; ved
Opvarmning bliver de tydelig blaa, men foisoin
der igjen ved AfkjMng. — Af stor teknisk Vigtig
hed er de saakalote Koboltfarver. De vigtigste
af dem er Smalte (s. d.), Koboltultramarin,
af smuk blaa Farve og bestaaende af Koboltoxyd og
Lerjord, samt Koboltgrønt (Rinmanns Grønt),
der bestaar af Zinkhvidt og Koboltoxyd. — I
Norge findes Koboltmalme paa Modum, hvor de
har vcrret anvendte til Fremstilling af Kobolt
farver (se Modums Blaafarveverk).
Koburg, Hovedstad i det tyske Hertugdømme
af samme Navn, har ca. 15,000 Indb. og er af
vexlende med Gotha Residens for Hertugen af
Sachsen-Koburg-Ootha. Byens Fabrikvirksomhed
er serdeles livlig og Omegnen meget smuk,
hvorfor Byen besøges af mange Reisende. Nær ved
Byen ligger Fæstningen Koburg paa en
kegleformet, ca. 1,500 Fod høi Klippe; den omtales
første Gang 1057 og er i den nyere Tid
restaureret. Her boede Luther 1580. — Om
Hertugdømmet Koburg se Sachsen-Koburg-Gotha.
Koch, 1) Christian Friedrich, tysk Jurist, f. 1798,
d. 1872, var først bestemt til Skrædder, men fik
Anledning til at studere i Berlin, blev 1825
Auskultator og 1827 Kammerretsassessor. Senere
var han ansat ved forskjellige preussiske Domstole,
blev 1840 Direktør for Land- og Stadsretten i
Halle og 1841 Direktør for Fyrstendømmet Neisse.
Bed sine høitfortjente Skrifter er han bleven en
af Grundlæggerne af den nyere preussiske
Retsvidenskab. — 2) Gottfried Heinrich Koch,
tysk Skuespiller, f. 1703, d. 1775, studerede i
Leipzig, men gik 1728 til Scenen og ledede siden 1750
flere Theatre paa forskjellige Steder. 1766 blev
han Theaterdirektør i Leipzig, hvor han for første
Gang indførte den komiske Operette; 1771
ansattes han som Direktør for Theatret i Berlin,
hvor han sammen med Ramler og Engel virkede
meget for den tyste Skuespilkunsts Fremme. Selv
var han en udmcerket Komiker. — 3) Josef
Anton Koch, berømt Maler, f. i Tyrol 1768,
d. 1839, besøgte først et Seminarium, kom
derpaa til en Billedhugger i Augsburg og blev 1785
Elev ved Kunstskolen i Stuttgart, men fandt
Mishag i denne Anstalts pedantiske Indretning og
flygtede derfra efter 5 Aars Forløb. Efter !782
at have deltaget i de revolutionære Bevægelser i
Strasburg kom han 1795 til Rom, hvor han
st<rrkt paavirkedes af Carstens. 1812 gik han til
Wien, hvor han opholdt sig i længere Tid, og
hvorfra han senere vendte tilbage til Rom, hvor
han døde. Han var en stor Begavelse, men
uregelmæssig og bisar; sin Hovedstyrke havde han i
Kompositionen. Koloriten i hans Malerier er oftest
mindre heldig, hvorfor hans Tegninger og
Raderinger er at foretrække. Af hans Arbeider kan
nævnes „Noas Ofring“, flere schweiziske og
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
