- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
132

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kolberg - Kolbergheide - Kold, Christen Mikkelsen - Koldbrand, Gangræne. — Mumifikation, tør Koldbrand. — Gammelmandsbrand - Kolderup, Amunda Bartholda Vilhelmine Mariane - Kolderup-Rosenvinge, Janus Laurits Andreas - Koldewey, Karl - Koldfeber. — Maskeret Koldfeber. — Perniciøs Koldfeber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kolberg, By i den preussiske Provins
Pommern, nær Persantes Udløb i Østersjøen, har
14,000 Indb., god Havn, Handel og Skibsfart
samt meget besøgte Sjøbade. Byen er meget
gammel og var allerede i det 10de Aarh. Sæde
for en Biskop.

Kolbergheide, Farvandet vest for Femern,
mellem Kielerfjorden og Hohewachtbugten, bekjendt
ved Kristian den fjerdes Seier 1644 og Admiral
Gabels 1715 over svenske Flaader.

Kold, Christen Mikkelsen, dansk
Folkehøiskolelærer, f. 1816, d. 1870, grundede 1851 den første
egentlig grundtvigianske Folkehøiskole, som først
holdtes i Ryslinge paa Fyen, senere i Dalby og
fra 1862 i Dalum ved Odense.

Koldbrand, Gangræne, Ophør af
Livsfunktionerne i en Del af Legemet, har sin Grund
i, at Ernæringen i denne Del forstyrres ved
Stansning af Blodcirkulationen, Knusning,
Forfrysning o. desl. Den angrebne Del kan enten
skrumpe sammen til en haard, sort Masse
(Mumifikation, tør Koldbrand) eller, og oftest, gaa i
fugtig Forraadnelse. Koldbrand i Knoklerne
kaldes Nekrose. Undertiden afstødes den bortdøde
Del, idet der danner sig en betændt
Demarkationslinie mellem den og de endnu sunde Partier, og
kun i dette Tilfælde lader Koldbranden sig
helbrede, naar der ikke er Anledning til ved
Amputation at stanse dens Udbredelse; sker ingen af
Delene, dør den Angrebne ved Udtømmelse af
Kræfterne, ofte foraarsaget ved Feber, som er en Følge
af, at Materie fra de angrebne Dele blander sig
i Blodet, hvilket ogsaa kan dræbe den Syge ved
Septikæmi. — En egen Art af tør Koldbrand er
den saakaldte Gammelmandsbrand, som ofte
viser sig hos gamle Folk, især i Tæerne, hvorfra
den kan udbrede sig opad; den skyldes en
Tilstopning eller Forkalkning af Pulsaarernes Vægge.

Kolderup, Amunda Bartholda Vilhelmine
Mariane, norsk Operasangerinde, er født 1846 i
Furnas paa Hedemarken. [[** NB tillegg s. 945: d. 1882 **]] Ved et Besøg i
Kristiania vakte hendes sjelden vakre Sangstemme
Opmærksomhed. Efter en Tid at have taget
Undervisning der, gik hun 1872 til Stockholm, hvor
hun studerede under Friherreinde Leuhusen. 1874
optraadte hun for første Gang i Stockholm og kort
efter i Kristiania og høstede paa begge Steder
livligt Bifald. For at fremme sin videre
Uddannelse gik hun til Tyskland og derfra til Wien,
hvor hun fik Undervisning af Professor Lewy og
tog 1875 Ansættelse ved Operaen i Olmütz, senere
i Salzburg og Würzburg. Derefter studerede hun
en Tid ved den italienske Opera i Mailand og
var senere engageret i Aachen og Mainz. For
Tiden (1882) er hun Hofoperasangerinde i Kassel.
— Frøken Kolderups Stemme er en høi
dramatisk Sopran, klangfuld, stærk og behagelig, og
derhos besidder hun et betydeligt Talent for Scenen.
Hun har optraadt i et stort Antal Operapartier,
som Elisabeth i „Tannhäuser“, Elsa i
„Lohengrin“, Leonore i „Fidelio“, Grevinden i „Figaros
Bryllup“, Valentine i „Hugenotterne“, Margarete
i „Faust“, Mathilde i „Vilhelm Tell“, Donna
Anna i „Don Juan“, Lucrezia i „Lucrezia Borgia“,
Agathe i „Jægerbruden“ [[** første e står på hodet!! **]] m. fl. Den tyske Kritik
stiller Frøken Kolderup meget høit som dramatisk
Sangerinde.

Kolderup-Rosenvinge, Janus Laurits
Andreas, dansk Jurist, f. 1792, d. 1850, blev
Student 1809 og juridisk Kandidat 1813. 1815 tog
han Licentiatgraden og blev Adjunkt ved
Universitetets juridiske Fakultet; 1817 blev han Doctor
juris
og 1818 Professor, i hvilken Stilling han
virkede til sin Død. Han har udgivet et
„Grundrids af den danske Retshistorie“, flere mindre
Afhandlinger om samme Gjenstand, af hvis Studium
han i det hele gjorde sig meget fortjent, endvidere
Samlinger af gamle danske Love og Domme samt
flere Haandbøger i forskjellige Grene af
Retsvidenskaben.

Koldewey, Karl, tysk Nordpolfarer, f. 1837,
blev 1859 Under- og 1861 Overstyrmand og gjorde
flere længere Sjøreiser; 1866 studerede han ved
Polyteknikum i Hannover og fra 1867 ved
Universitetet i Göttingen, hvor han navnlig lagde sig
efter Mathematik, Astronomi og Fysik.
Sommeren 1868 ledede han paa Opfordring af
Petermann den første tyske Ishavsexpedition, gik
derpaa igjen til Göttingen for at fuldende sine
Studier og udgav en Beretning om Expeditionen.
1869—70 ledede han den anden tyske
Ishavsexpedition, blev 1871 Assistent ved Hamburgs
Observatorium og bearbeidede derpaa i Berlin sin
anden Expeditions meteorologiske og hydrografiske
Resultater, der er offentliggjorte i Verket „Den
anden tyske Nordpolfart“ (1874). 1875 blev han
Forstander for en Afdeling af det nyoprettede tyske
Rigsobservatorium.

Koldfeber, en i sumpige Egne optrædende, ikke
smitsom Infektionssygdom, som viser sig i en Række
af Feberanfald (Paroxysmer), mellem hvilke der
ligger en længere eller kortere, fuldkommen feberløs
Mellemtid (Apyrexi). Hver Paroxysme begynder
med Kulderystelser, hvorpaa følger Hede og stærk
Sved; Anfaldet varer 6—10 Timer og vender i
Regelen tilbage paa samme Tid den næste Dag
(Hverdagsfeber) eller med en (Andendagsfeber) eller
to (Trediedagsfeber) Dages Mellemrum. I de
feberløse Mellemtider befinder den Syge sig kun
paa nogen Mathed nar ganske vel. Dog er i
Regelen Milten opsvulmet og Fordøielsen mere
eller mindre forstyrret. Ofte viser sig ingen Feber,
men den erstattes af Kramper, Nervesmerter osv.,
der indfinder sig ligesaa regelmæssig som de
egentlige Feberanfald; i dette Tilfælde siges
Koldfeberen at være maskeret. Hvis Feberen ikke itide
fordrives ved Forandring af Opholdssted eller ved
Brug af Kinin, indtræder kroniske Lever- og
Milttilfælde tilligemed en Forandring af Blodet, som
kan medføre Vattersot. Helbredelsen indtræder
ialfald i kjøligere Klimater uden Vanskelighed ved
Anvendelse af en større Dosis svovlsurt Kinin
efter det første eller andet Feberanfald. —
Koldfeber optræder ofte i Form af Epidemier, som
kan faa en overordentlig stor Udbredelse. Efter
den tørre og varme Sommer 1826 herskede
1826—28 en uhyre Epidemi i næsten hele Europa,
især i Nordsjølandene; den strakte sig i Norge saa
langt nord som til Bergen. 1846 udbrød en
lignende Epidemi og herskede især 1854 i stor
Udstrækning i Sverige. I Norge er Koldfeber
yderst sjelden, hvorimod den i Danmark er
endemisk paa Laaland og Falster. — I tropiske Egne
optræder Koldfeberen i væsentlig strengere Former
(perniciøs Koldfeber); den medfører da ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free