Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kolkhis - Kollár, Johan - Kollation. — Kollationsret eller Kollatur. — Kollator - Kollega - Kollegium. — Collegium academicum. — Kollegial. — Kollegialsystem. — Kollegial Ret - Kollekt. — Kollektiv. — Kollektivglas, d. s. s. Brændglas. — Kollektivnote - Kolli - Kollision - Kollodium. — Kollodiumuld eller Celloïdin - Kolmar - Kolmården. — Kolmårdsmarmor - Kolofon - Kolokotronis, Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KololotronisKoll??r 135
og Maalet for Argonauternes Tog, men blev først
nærmere kjendt i Grækenland ved de der af
Milesierne anlagte Kolonier. Oprindelig havde
Kolkhierne egne Konger, kom derpaa under
Mithridates, men fik senere igjen egne Fyrster, som i
Keisertiden var afhængige af Rom. Den
betydeligste By i den historiske Tid var Dioskurias, det
nuværende Iskuria (Isgaur).
Kollár, Johan, berømt bøhmisk Digter, f. 1793,
d. 1852, ftuderede Theologi og Sprogvidenstab
ved det evangeliske Lyceum i Presburg og senere
i Jena, var 1819—49 Prest for den slaviske Menig
hed i Pest og kaldtes sidstncrvnte Aar som Regje
ringens ??Tillidsmand" til Wien, hvor han kort
ester blev Professor i slavisk Arkcrologi. 1821
havde han udgivet en Samling Digte. som blev
trykte i mange Oplag og gjorde Epoke i den
czechiske Literatur. 1823—27 udgav han en ser??
deles værdifnld Samling i to Bind af slovakiske
Folkesange; senere leverede han flere
sprogvidenskabelige og arkæologiske Verker, som indeholder
rige Materialsamlinger, men lader adskilligt tilbage
at ønske i kritisk Henseende. I sit paa Tysk skrevne
Verk ??Om den literære Gjensidighed mellem den
flamske Nations Stammer og Mundarter" (1831)
udtalte han for fyrste Gang aabent panslavistiske
Tendenser og vakte derved stor Opsigt. Ogsaa
som geistlig Taler npld han stor Anseelse.
Kollation, i Retssproget den Handling, at en
Arving tilbagegiver Arveladerens Bo, hvad han
har modtaget af ham i levende Live eller lader
det afkorte i sin Arvelod, fordi Undladelsen deraf
vilde medfare Forurettelse ligeoverfor Nrveladerens
Kreditorer eller Medarvingerne. — Om Pligten
til Kollation, se Afkortningspligt. — Kollation
kaldes ogsaa den Akt, hvorved en Biskop over
drager en et Kirkeembede. Kollationsret eller
Kollatur er Retten til at overdrage et saadant
Embede, og den, der har Ret dertil, kaldes
Kollator.
Kollega, Embedsbroder; en, som har samme
Embede eller Beskjeftigelse som en anden, er
dennes Kollega.
Kollegium, Samfund, især af Embedsmænd
til Varetagelse as visse offentlige Forretninger. —
Collegium academicum (det akademiske
Kollegium) er ifølge det norske Universitets Fundats
den Korporation, bestaaende af hvert Fakultets
Dekanus, som repræsenterer og bestyrer hele
Universitetet og vanger over dets Rettigheder (se for
resten Universitet, det norske). — Ellers betegner
Kollegium ved et Universitet dels samtlige de Stu
derende, som er samlede for at hFre en Foreles
ning, dels det ester Forelesningen nedskrevne. —
Kollegial, som hører til et Kollegium. —
Kollegialsystem kaldes det Regjeringssystem, hvor
ved Statsforvaltningen udMes ikke af en enkelt Mi
nister, men af flere sidestillede Kollegier, hvert be
ftaaende af en Flerhed af Medlemmer, som i Til
felde af Dissens fatter Beslutninger ved Stemme
fierhed. — Kollegial Ret kaldes en Domstol,
som beftaar af en Formand (Justitiarius) med flere
Bisiddere (Assessorer), saaledes i Norge Kristiania
Byret. Stiftsoverretterne og Høiesteret.
Kollekt (af lat. colligere), Indsamling as Penge
i et velgjørende Øiemed eller til kirkeligt Brug.
— Kollekt kaldes ogsaa de Bønner, som Presten
under den offentlige Gudstjeneste messer for Alteret.
— Kollektiv, samlende, fælles; i Grammatiken et
enkelt Substantiv, som betegner en Flerhed af
Gjenstande. — Kollektivglas, d. s. s.
Brændglas. — Kollektivnote, en af flere Magter
undertegnet Fællesnote.
Kolli, i Handelssproget Pakke, Balle, Fad [[** sic, komma mgl i kilden **]]
Stykke.
Kollision, Sammenstød, Strid.
Kollodium, en Opløsning af en særegen Art
af Skydebomuld (Kollodiumuld eller
Celloïdin) i Æther eller i en Blanding af Alkohol og
Æther, danner en farveløs, noget tykflydende, af
Æther lugtende, klebrig Vedfle, som ved Æthe<
rens Fordamping efterlader et tyndt Lag af Skyde
bomuld, der er ugjennemtrengeligt for Luft og^
Fuatiahed. Det blev opfundet af Maynard i
Boston 1848 og brnges i Kirurgien istedenfor
Hefteplaster for at stanse Blod og beskytte Saar
mod Luft, Støv o. lign. Blandet med en
Extrakt af spansk Flue bruges det som bleretrek
kende Middel. Sin vigtigste Anvendelse har dog
Kollodiet i Fotografien (s. d.), hvor det anvendes
istedenfor den tidligere brugte Æggehvide til at
fæste de brugelige Jod- og Brompræparater paa
Glaspladen.
Kolmar, Hovedstad i Øvreelsas, ca. 2 Mil vest
for Rhinen, ved Floden Lauch, med 24,000 Indb.,
mange smukke Bygninger, livlig Fabrikdrift og
Handel. Byen fik 1226 Privilegier som Rigsstad.
Kolmården, en skovbedækket Fjeldegn i Sverige,
strekker sig fra Egnen om IndMrne Hunn og
Tisnaren til Østersjøen og dannede fra gammel
Tid Grændsen mellem Svearike og Götarike. Den
er rig paa nyttige Mineralier, især paa den tætte
og faste Kolmårdsmarmor.
Kolofon, en af Ionernes 12 Stæder i
Lilleasien, paa den lydiske Kyst, ca. 1½ Mil i Nord
vest for Efesns, havde i sin Blomstringstid en
sterk Sjpmagt og et fortræffeligt Rytteri. Den
blev erobret af Gyges, senere under den
peloponnesiske Krig af Perserne og derpaa i Tidens Løb
af flere andre Nationer. Den tabte sig ved
Efesus’s Opkomst.
Kolokotronis, Theodor, græsk Krigshelt og
Partihøvding under Frihedskrigen, f. 1770, d. 1846,
var fra sin Ungdom Chef for en Bande Klefter [[** sic = tyv **]] og
maatte 1806 flygte for Tyrkernes Forfølgelser til
Zante, hvorfra han søgte at bevæge Franskmændene
til at yde Hjelp til Grekenlands Befrielse. Paa
de ioniske Ver blev han Oberst for et gress Reg:<
ment og optoges 1817 i Hetariet. Ved Opstan
dens Udbrud 1821 udmærkede han sig snart og
gjaldt ved Siden af Mauromikhalis for Grækernes
Hovedanfører; navnlig viste han stor Tapperhed
ved Indtagelsen af Tripolizza og Korinth (1821)
samt Nauplia (1822). 1823 blev han Vverft
befalende paa Peloponnes og snart efter
Viceformand i det utøvende Raad, men viste stor
Egensindiqhed og opponerede ofte mod Regjeringen.
1824 blev han derfor fængslet, men løslodes 1825
og anførte Peloponnesierne mod Ibrahim Pasja.
1827 stemte han i Nationalforsamlingen i Trøzene
for Kapodistrias’s Valg. men vilde efter hans
Mord ikke bøie sig for den nye Ordning, hverken
under August Kapodistrias’s Regentskab eller efter
hans Aftakkelse. Ogsaa mod det baierske
Regentskab stiftede han Sammensværgelser, hvorfor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
