Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kolumbia (engelsk Provins i Nordamerika) - Kolumbia (sp. Colombia) (tidligere Fristat i Sydamerika) - Kolumbias forenede Stater, tidligere Ny-Granada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kolumbia
Indianernes Hovednæringsmiddel. Af nyttige
Mineralier har man fundet Marmor, Gibs,
Porcellæns-Ler, Svovl, Blyglans, Grafit og Jernmalm;
Stenkul findes paa mange Steder, i størst Mængde
og af bedst Beskaffenhed paa Vancouverøen, hvor
Produktionen allerede 1869 beløb sig til 50,000
TMder. Guld opdagedes 1856 i Fraserflodens og
dens Bistoders Leie og lokkede store Starer af
Guldgravere til; Udbyttet var ogsaa rigt, men er
senere gaaet ned. Ogsaa Sølv er fundet paa flere
Steder. — Af Befolkningen udgjør Indianerne
den overveiende Del. Kolumbia udgjør en Del
af Dominion of Canada og sender Repræsentanter
til Kanadas Parlament. Provinsens Indtægter
udgjorde 1869 noget over 530,000 Doll., Udgifterne
noget over 517,000 Doll.
Kolumbia (sp. Colombia), tidligere en
Fristat i Sydamerika, som grændsede til det Karaibiske
Hav i Nord, til Atlanterhavet i Øst, Brasilien og
Britisk Guyana i Sydost, Peru i Sydvest og det
Stille Hav i Vest. Ved dens Opløsning var den
45,000 Kv.mil stor og havde foruden 200,000
Indianere ca 3 Mill. Indb. Republiken blev
proklameret af Bolivar 1819 og dannedes af det
tidligere spanske Vicekongedømme Ny-Granada og
Generalkapitaneriet Caracas. Konstitutionen blev
given 1821, men allerede 10 Aar efter (1831)
opløstes Staten i de tre uafhængige Republiker
Venezuela, Ecuador og Ny-Granada, hvilken sidste
1861 antog Navnet Kolumbia.
Kolumbias forenede Stater, tidligere
Ny-Granada, Føderativrepublik i Sydamerika,
begrændses i Nord af det Karaibiske Hav og
Costa-Rica, i Øst af Venezuela, i Syd af Brasilien og
Ecuador og i Vest af det Stille Hav, er ca. 14,800
Kv.mil stor og har ca. 3 Mill. Indb. Landet er
i sin vestlige og største Del bjergfuldt og hører
der til Cordillerernes System samt har flere
virksomme Vulkaner; i det østlige er en Strækning
fladt Lavland. Jordbunden er gjennemgaaende
frugtbar og Klimatet i de lavere liggende Egne
tropisk; i de høiere liggende Strækninger er det
kjøligere, og enkelte Fjeldtoppe rager op over den
evige Snes Grændser. Klimatet er i det hele
sundt, naar undtages i de fugtige
Kystlandsstrækninger. Plantevexten er rig og yppig, og store
Strækninger af Landet er bedækkede med Urskove,
som leverer fortræffeligt Gavntræ, Kinabark,
Perubalsam og en Mængde Kautsjuk. Ogsaa Vanille
voxer vildt. Dyreverdenen stemmer i det
væsentligste med Centralamerikas. Af Mineralier findes
Stenkul, Asfalt, Rav, Stensalt, Svovl, Guld, Sølv,
Kobber og Smaragder. — Befolkningen bestaar
foruden af de vilde Indianere af ca. 50 % Hvide
og et nesten ligesaa stort Antal Farvede. Slaveriet
er ophevet siden 1852. Den aandelige Dannelse
ftaar ikke lM; der sindes et Universitet i??ogota
famt flere lerde Skoler og Prestesemiuarier, men
Folkestolevesenet er i den daarligste Forfawing.
Preftestabet er gjennemgaaende ??vidende, men er
nu ikke istant, til at ud^ve den samme uheldbrin
gende Indflydelse som tidligere, da det efter L^s
rivelsen fra Spanien har tabt meget af sin Magt.
De kirkelige Anliggender styres af en Erkebiskop
og 5 Biskoper. Protestanterne har fuld Religions
frihed. — Næringsveiene er heller ikke i nogen
videre blomstrende Tilstand. Nesten alle Slags
Kulturplanter dyrkes, men uden Omhyggelighed;
Kolumbias forenede Stater
de vigtigste Neringsvexter er Mais, Bananer og
Mang. Tobak og Kaffe dyrkes i stM Udstrek
ning og afgiver vigtige UdfMselsartikler; Sukker??
rFr plantes ogsaa i adskillig Mengde, men Suk
kerets Udvinding er saa mangelfuld, at Landet ikke
kan konkurrere med Vestindien. Kvegavlen er
Hovedneringsvei i enkelte Distrikter, men i det hele
uden stprre Betydning. Industrien indstrenker sig
ncesten udelukkende til Forferdigelse af Henge
matter, grove BomuldstMr og Panamahatte. Dog
har i den senere Tid navnlig Skibsvyggeri og
Tobaksfabrikation taget Opsving. Bergverksdriftens
Omfang fuarer ikke til Landets Mineralrigdom;
heller ikke Handelen staar i Forhold til Landets
Produktionsevne, skjMt ogsaa Beliggenheden mel
lem to store Verdenshave saavelsom Republikens
frisindede Handelspolitik er overordentlig gunstig
for dens Udvikling. Indførselen havde 1873 en
Værdi af ca. 44½ Mill. Kr., Udfprselen af noget
over 37 Mill. Kr. — Forfatningen er af 8de Mai
1863. Den lovgivende Myndighed er hos
Nationalforsamlingen, som bestaar af et Senat og et
Deputeretkammer. Det første har 27
Medlemmer, 3 for hver Forbundsstat, og det sidste
61 Repræsentanter, en for hver 50,000 Indb.
Præsidenten, som i Forening med 4 Ministre
har den udøvende Magt, vælges paa to Aar ved
direkte Valg. Den øverste Domstol er i Bogotá,
og dens Medlemmer vælges af de ni
Forbundsstaters lovgivende Forsamlinger. Forbundsstaterne
er Panama, Magdalena, Bolivar,
Santander, Antioquia, Boyaca,
Cundinamarca, Tolima og Cauca; desuden findes 9
Territorier. Forbundets Hovedstad er Bogotá.
— Hæren bestaar i Fredstid af kun 1,420 Mand;
i Krigstid er hver Stat pligtig til at stille Sol
dater til et Beløb af 1 % af Befolkningen. Krigs
fiaade haves ikke. Finanserne var tidligere i den
største Uorden, men har i den senere Tid forbedret
sig. Statens Indtægter beløb sig 1873 til ca.
14¼ Mill. Kr., Udgifterne til ca. 11¼ Mill. Kr.;
Statsgjeldens Størrelse var 1875 ca. 58 Mill.
Kr. — Republikens Flag bestaar af gule, blaa og
røde Horizontalstriber. — Historie. Kolumbia
hørte tidligere til det spanske Vicekongedømme
Ny-Granada, som 1718 dannedes af det siden 1547
bestaaende Generalkapitani af samme Navn; til
dette hørte siden 1710 ogsaa Præsidentskabet Quito
(Ecuador). Efter Løsrivelsen fra Spanien dannede
Vicekongedømmets nordlige Del sammen med
Venezuela fra 1819 Centralrepubliken Kolumbia, som
fik sin Konstitution 1821, og til hvilken 1822 ogsaa
Ecuador sluttede sig. Men allerede 1829 skilte
Venezuela og 1830 Ecuador sig ud, og 1831
proklameredes det nuværende Kolumbia som
selvstændig Republik under Navnet Ny-Granada.
Partivæsenet kom snart til at spille en stor og
ødelæggende Rolle, og 1830—41 rasede ødelæggende
Borgerkrige. Fra 1840 af skilte flere Provinser
sig fra Republiken, men enkelte as dem sluttede sig
siden igjen til den. Paa Krigen fulgte nogle
fredelige Aar, i hvilke de paa mange Maader forvirrede
Tilstande igjen begyndte at ordne sig. Men 1849
lykkedes det det revolutionære Parti at bringe sin
Kandidat paa Præsidentstolen, og der gjennemførtes
nu en Række Forandringer i demokratisk eller
snarere anarkisk Aand. 1853 gaves en ny,
decentraliserende Konstitution, som indeholdt en Tillægsakt,
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
