Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kommandant. — Kommandere. — Kommandersergeant. — Kommando - Kommensurable. — Inkommensurable - Kommentar. — Kommentator. — Kommentere - Kommerciel. — Kommercelæst - Kommis - Kommission. — Kommisorium. — Kommissær - Kommissionshandel, se Handel. — Kommissionær - Kommune. — Amtsformandskab - Kommunion. — Kommunikant - Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommensurable
Befalingsmyndighed. — Kommandør, Øverstbefalende,
Befalingsmand; Ordet bruges især i Marinen og
betegner i Norge og Sverige den næstøverste
Officérscharge i Marinen. — Kommandørkaptein
kaldes i Norge og Sverige de Sjøofficerer, som
rangerer under Kommandørerne, men over
Kapteinerne.
Kommensurable kaldes i Mathematiken to
ensartede Størrelser, som har et fælles Maal,
d. v. s. en tredie Størrelse as samme Art, som
gaar et helt Antal Gange op i begge. Saaledes
er f. Ex. Tallene 6 og 15 kommensurable, idet
deres fælles Maal er 3, ligesaa 7 og 10, hvis fælles
Maal er 1, ⅓ og ⅖, hvis fælles Maal er 1⁄15.
To Størrelser, som intet fælles Maal har, kaldes
inkommensurable. Deres Forhold er et
irrationelt Tal, f. Ex. Side og Diameter i en Kvadrat,
Omkreds og Diameter i en Cirkel.
Kommentar, egentlig Noticebog, kaldtes hos
Romerne Skrifter af væsentlig historisk Indhold,
affattede i en skizzeret og kunstløs Form, saaledes
f. Ex. Cæsars Kommentarer over Krigen i
Gallien. Hos Grammatikerne forstodes ved
Kommentar en Række fortløbende Anmærkninger til et
Skrift, indeholdende Forklaringer over dets
Indhold eller Form. Denne Betydning af Forklaring
eller Fortolkning har Ordet siden beholdt. —
Kommentator, Fortolker. — Kommentere,
fortolke.
Kommerciel (af fr. commerce), hvad som
angaar Handelen. — Kommercelæst, tidligere
brugeligt Maal for Fartøiers Drægtighed, er nu
for det meste afløst af Tons. Forsaavidt den
bruges, regnes den lig 2 Tons.
Kommis (fr. commis, udt. Kommi), Betjent
i en Forretning, navnlig Handelsbetjent.
Kommission, 1) et Hverv, som det er overdraget
en eller siere Personer atudftre. 2) Samlingen af
de Personer, som har faaet et Hverv, især et offent
ligt, at udføre. En Kommission kan verre temporær,
nedsat for et bestemt Tilfælde, og opløses, naar den
med Hensyn til dette har uofM sit Hverv, eller
permanent, saaledes at den stadig fungerer i et
vist Hverv (f. Er. en Forligelseskommission).
Sprogbrugen skjelner forresten ikke altid strengt
mellem Ordene Kommission og Komité, idet begge
tildels bruges om hinanden. — Kommisorium,
skriftlig Fuldmagt for en Person til at indtræde
som Medlem af en Kommission. —
Kommissær, Medlem af en Kommission; ogsaa en enkelt
Person, hvem et Hverv og Fuldmagt til dets
Udførelse er overdraget.
Kommissionshandel, se Handel. —
Kommissionær, en Person, som er befuldmægtiget
til at udføre Handelsforretninger eller andre
private Forretninger for en anden; især en, som har
dette til Næringsvei.
Kommune (af det lat. communis: fælles),
Indbyggerne i et vist Distrikt, som har fælles offentlige
Interesser, saasom Skog og Fattigvæsen, Anlæg og
Vedligeholdelse af Gader eller Veie osv. I Norge
udgjpr i Regelen et Prestegjeld paa Landet en scrr
skilt Kommune, dog kan et Prestegjeld ogsaa verre
delt i flere Kommuner (Herreder eller Formand
stabsdistrikter). Hver Kjpbstad danner kun en
Kommune, om den end er delt i flere Kirkemenig
heder. En Kommunes Anliggender bestyres af
flere blandt de Stemmeberettigede valgte Mcrnd:
Kommunisme
Formænd og Repræsentanter. Førstnævntes Antal
udgjør i Byerne fra 4 til 12 og paa Landet fra 3
til 9. Repræsentanternes Antal er 3 Gange saa
stort som Formcrndenes; de sammenkaldes til
forskjellige Tider til Forhandling og Beslutning
angaaende vigtigere Sager, navnlig
Bevilgningssager. I Byerne har Magistraten at forberede
Sagerne til Afgjørelse i Formandskabet, som
fatter endelig Beslutning i mindre væsentlige
Anliggender og forelægger for Repræsentanterne
Forslag til Beslutning i dem, som er af større
Betydning. Disse afgjøres da i samlet Møde
af Formænd og Repræsentanter. Af den fattede
Beslutning sendes en Afskrift til Amtet, i
Byerne gjennem Magistraten og paa Landet
gjennem Fogden. Saafremt to Trediedele af de i
Forsamlingen tilstedeværende Stemmeberettigede
har været enige i Beslutningen, og Amtmanden
ikke finder noget mod samme at erindre,
tilkjendegiver han Formandskabet dette, hvorved
Beslutningen erholder Gyldighed. Er den derimod fattet
med færre Stemmer, eller Amtmanden modsætter
sig den, skal Sagen atter foretages i et nyt Møde
af Formænd og Repræsentanter. Den da fattede
Beslutning er da strax gyldig, saafremt to
Trediedele er enige, men i modsat Fald kan Minoriteten
forlange Beslutningen undergiven Regjeringens
Appobration. — Ordførerne i
Kommunebestyrelserne paa Landet træder hvert Aar sammen
amtsvis til Amtsformandskab, der sammenkaldes
og administreres af Amtmanden, og som fatter
Beslutninger om Amtets Anliggender.
[[** Kommunikation. — Kommunicere. — Kommunikationsveie, se Tillegg, bind 3, s. 471 **]]
Kommunion, det kirkelige Samfund mellem
de enkelte Menighedslemmer saavelsom mellem de
enkelte Menigheder. Ogsaa den fælles Altergang.
— Kommunikant, Nadverdgjest.
Kommunisme, den Lære, som gaar ud paa
Ophcrvelse as al Privateiendom og IndfLrelse af
??konomisk Fcrllesflab, saaledes at baade Formue
og Erhverv fordeles lige mellem Samfundets
Medlemmer. Kommunismen kan forsaavidt siges
at bygge paa Socialismen (s. d.) og som politifk
socialt Parti danne en yderliggaaende Retning af
denne, som et Fcrllesfiab i Eiendom alene kan
tcenkes gjennemf^rt paa Grundlag af et Fcrlles
stab i Arbeide, formidlet ved den Statsorganisation
af Arbeidet, som danner Socialismens Grund
princip; begge anser Kapitalens ujevne Fordeling
stridende mod Læren om Menneskets naturlige Lig
hed og som en Hindring for denne Ligheds
Gjennemftrelfe. — Tanken om Lighed i ??konomiske
Kaar forekom allerede hos den grcrste Oldtids
Filosofer, og Kommunismen har til alle Tider
havt sine Tilhængere, hvilke har bekjcrmpet den
bestaaende Samfundsorden; men Umuligheden
af en konsckuent Overholden af Principet har dog
altid vceret indlysende for det overveiende Flertal.
Det Misforhold i ??konomiske Kaar, fom tillod
enkelte at svcrlge i allesiags Nydelser, medens
andre manglede ethvert Middel til at tilfredsstille
Livets mest paatrcengende Krav, troede Kommuni
fterne at kunne afhjelpe ved et almindeligt Fcrlles
skab i Eiendom. Dette har stedse vcrret deres
Grundtanke; men nogen Enighed mellem dem om
Maaden og Midlerne til denne social-jskonomiste
Reform synes der ikke at have vcrret. Fjsrft
efterat Englcrnderen Thomas Morus 1517 havde
udgivet sit Skrift <i>„De optimo reipublicæ statu
144
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
