Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongsberg Sølvverk - Kongsemne - Kongssten - Kongsvinger. — Kongsvinger Fæstning - Konia, tidligere Karamanien (Vilajet). — Konia, det gamle Ikonium (Hovedstad) - Konisk. — Konisk Projektion - Konjektur - Konjugation, se Bøining - Konjunktion - Konjunktiv - Konjunkturer - Konkav. — Konvex. — Konkave Briller. — Konkav-Speil. — Konvex-Speil - Konklave - Konklusion, se Slutning. — Konklusion (sidste Del af Dom)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongsemne 150 Konllusion
Indtil 1648 dreves Verket med Held, men saa be
gyndte Udbyttet at aftage, og 1660 var Driften
nasten ophM. Aaret efter indftstes Verket af
Kongen, men dreves fremdeles med Tab, og 1673
havde det en Gjeld af 50,000 Rigsdaler. Flere
Gange blev det frembudt til Salg, men ingen
KjMer meldte sig. 1693 skete imidlertid et Omslag ;
Segen Gottes Grube gav i dette og de følgende Aar
et saa rigt Udbytte, at Verket betalte sin Gjeld og
endda gav Overstud. Men ved Aarhundredets
Slutning gik det tilbage igjen. Aarene 1704—24
var imidlertid heldige og indbragte i dette Tids
rum 337,000 Rdlr. Men atter fulgte en uheldig
Periode, faa at Verket 1728 skyldte 83,000 Rdlr.
Nogle heldige Aar (1733—47) rettede vel lidt paa
Forholdene, men fra 1748 til 1793 bragte Driften
ftedse Tab, trods alle Forftg paa at indføre en
bedre og billigere Driftsmaade. Der krcrvedes
stadig stprre og stMre Tilstud, og 1803 havde Verket
en Underbalance af 232,000 Rdlr. 24de Oktober
1804 udstedtes derfor en kongelig Resolution om,
at Driften skulde indstilles, og Aaret eftcr blev
Verkets endelige Nedlaggelse bestemt. Kun en
enkelt Grube, luliane Maries Grube i Numedal,
blev dreven for offentlig Regning og gav et for
holdsvis godt Udbytte. Efter Norges Adskillelse
fra Danmark blev der snart Tale om Driftens
Gjenoptagelse, og 1815 nedsattes en Kommission
til at underftge Forholdene. Dens Betankning
foranledigede en kongelig Resolution af 22de April
1816, som bestemte, at Driften i Armen og Gottes
Hulfe in der Noths Gruber skulde gjenopiages.
Storthinget besluttede imidlertid, at Verket skulde
scrlges, men efterat det var solgt til nogle Privat
mand, frelste Karl Johan Verket for Staten ved
at negte Approbation paa Salget. Siden har
Verket varet i stadig Drift for Statens Regning,
vistnok i Førstningen med endel Tab. Men
fra 1835 begyndte Kongens og Armen Gruber
at give godt Udbytte, og siden har Verket varet
drevet med Fordel. 1881 udbragtes ca. 5,000 Kilogr.
fint Sølv, repræsenterende en Værdi af 684,000 Kr.
1880—81 var Verkets Bruttoindtægter 880,254 Kr.
deri indbefattet Renter af Driftsfondet (4 Mill.
Kr.), og Udgifterne 515,462 Kr.
Kongsemne, tidligere i Norge Benævnelsen
paa et til Konge udkaaret eller udset Medlem af
Kongeætten.
Kongssten, et Bergfort ved Fredriksstad,
anlagt under Kristian den femte.
Kongsvinger, By i Solør i den sydlige Del
af Hedemarkens Amt, nær den svenste Grændse,
med 930 Indb. — Kongsvinger Fæstning,
der egentlig gav Anledning til Byanlægget, er be
liggende paa Glommens Vestside omtrent 1,000
Alen fjernet fra den, og netop der, hvor Elven
gj^r en BKning mod Vest ind i Romerike. Fast
ningen blev anlagt omkring Midten af det 17de
Aarh. og kaldtes Vingers Skanse, men ftrstl6B3
blev den sat i ordentlig Forsvarsstand. Den er
forFvrigt nu af liden Betydning. — Over Kongs
vinger gaar Mellemrigsbanen
Kristiania—Stockholm, og der er Tale om, at Kongsvinger skal
blive Endepunkt paa norsk Side for den paatænkte
Bane over Vermland, Dalarne og Helsingland til
et Punkt paa „Norra Stambanan“ i Sverige.
Konia, tidligere Karamanien, tyrkisk Vilajet
i Lilleasien, ca. 1,850 Kv.mil stort, med 755,000
Indb. — Hovedstaden, Konia, det gamle
Ikonium, har ca. 12,000 Indb.
Konisk, kegleformet. — Konisk Projektion,
en af de Maader, hvorpaa man ftaa Karter frem
stiller Dele af Jordoverflaten. Istedenfor dm
kuglefarmede Jord, hvis Overstade ikke kan ud??
foldes i et Plan, tcrnker man sig en Kegle, hvis
Toft ligger i lordaxens Forlcrngelse, og hvis Side
stade enten tangerer lordkuglen under den Brede
grad, som gaar gjennem Kartets Midte, eller ogsaa
skjarer lordkuglen i Bredegrader, der ligger lige
langt fra Kartets Midte som fra dets Yderkanter.
Denne Kegles Flade tantes da udfoldet, hvorved
paa Kartet alle Bredegrader fremkommer som kon
centrifle Cirtelbuer og Meridianerne som rette
Linier, der lMer sammen i Parallelcirklernes fcrlles
Centrum. Et saadant Kart er paa det ncrrmeste
korrekt overalt i Meridianernes Retning, men i
Parallelernes kun i den Bredegrad, hvori Keglens
Sideflade tangerer eller skjarer Kuglen. Jo mindre
Del af lordoverfladen, Kartet omfatter, des mindre
er Feilen.
Konjektur, Gjetning, Formodning; især i den
filologiske Textkritik af de gamle Forfattere en
Gisning om den rigtige Læsemaade af et
fordærvet eller mangelfuldt Sted.
Konjugation, se Bøining.
Konjunktion, Bindeord, i Grammatiken et
Ord, som tjener til at forbinde enkelte Ord til
Satninger og Satninger til Perioder (f. Ex. ??og",
??men", ??thi" osv. — I Astronomien betegner
Konjunktion den Stilling af to Himmellegemer,
isar Solen og en Planet eller to Planeter, da de
set fra Jorden har samme astronomiske Langde,
d. v. s. viser sig i samme paa Ekliptiken perpen??
dikulare Plan. Da Solen, Mannen og Planeterne
stedse holder sig omkring Ekliptiken, sees de altid
nar hinanden, naar de er i Konjunktion.
Konjunktiv, den Modus af Verbet, hvorved
noget udsiges som en blot tankt Forestilling, uden
at den Talende dermed udtrykker nogen Mening om
Udsaguets Rigtighed. I Latin og de fleste nyere
Sprog er Konjunktiv bleuen sammenblandet med
Optativ, eller denne sidste Modus har faaet Kon
junktivens Navn.
Konjunkturer, i Handelssproget de af
Vexelvirkningen mellem Tilbud og Efterspørgsel betingede
Udsigter for et Forretningsforetagende; gunstige
eller ugunstige Omstændigheder i Tidsforholdene.
Konkav, udhulet, den hule Side af en krum
Linie eller Flade, altsaa den Side, hvor dens
Korder ligger. Modsætningen er konvex, som
bruges om den Side af en krum Linie eller Flade,
hvor dens Tangenter skjærer hverandre. —
Konkave Briller, d. e. Brilleglas, hvis Sider er
hulslebne, og som derfor er tykkest i Randen;
konvexe Briller, saadanne, som har ophøiet
Krumning og er tykkest i Midten. — Konkav-Speil,
Hulspeil. — Konvex-Speil, ophøiet Speil (den
speilende Flade hvelvet udad).
Konklave, den til Afholdelse af Pavevalg
indrettede Bygning ; ogsaa Forsamlingen af Kardinaler
i dette Øiemed.
Konklusion, se Slutning. — I Retssproget
forstaaes ved Konklusion den sidste Del af en Dom,
hvilken indeholder den egentlige Afgjørelse af Sagen,
i Modsætning til den første Del, Præmisserne,
som indeholder Begrundelsen af Dommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
