- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
151

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Konkordans. — Verbalkonkordans. — Realkonkordans. — Bibelkonkordanser - Konkordat - Konkordieformelen. — Den torgauske Bog. — Den bergiske Bog. — Konkordiebogen - Konkret. — Konkret Substantiv - Konkretioner - Konkubinat. — Konkubine - Konkurrence. — Konkurrere. — Konkurrent - Konkurs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konkordans

Konkordans, Ordbog over de i et Skrift fore
kommende Ord med Henvisning til Stedet, hvor
de findes (Verbalkonkordans) eller over alle
de Steder i et Skrift, som hører til samme Begreb
(Realkonkordans). Saadanne Verker er navn
lig i stort Antal udgivne over Bibelen
(Bibelkonkordanser).

Konkordat, Overenskomst mellem Paven og
en verdslig Regjering om kirkelige Anliggender.

Konkordieformelen, et symbolsk Skrift i den
lutherske Kirke, hvilket dog ikke har vundet almin
delig Anerkjendelse. Begyndelsen til Skriftet var
den saakaldte torgauske Bog, som udkom 1576
og igjen var en Revision af en af Jakob Andrea,
Martin Chemnitz o. fl. udarbeidet Foreningsformel
for de stridende Partier inden den lutherske Kirke.
Efter at have indhentet de tyste lutherske Menig
heders Betænkning udarbeidede man nu 1577 i
Klostret Bergen ved Magdeburg paa Grundlag af
den torgauske Bog Konkordieformelen, ogsaa kaldt
den bergiske Bog. I denne er de kirkelige
Stridspunkter fremstillede og afgjorte med megen Klarhed
og Skarphed i strengt luthersk Aand.
Konkordieformelen blev antagen i Kursachsen,
Kurbrandenburg, 20 Hertugdømmer, 24 Grevskaber og 35
Rigsstæder, men forkastet i Hessen, Zweibrücken,
Anhalt, Pommern, Holsten, Danmark, Sverige,
Nürnberg, Strasburg o. fl. St. I Danmark blev
endog det til Kong Fredrik den anden sendte
Exemplar brændt og Bogens Indførelse i Landet
forbudt under streng Straf. — Kort efter
foranstaltede Kurfyrst August af Sachsen en Samling af alle
den lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter, hvilken blev
undertegnet af 51 Fyrster og 35 Stæder og
proklameret paa 50-Aarsdagen for den Augsburgske
Konfessions Fremkomst, 25de Juni 1580. Denne
Samling, som kaldes Konkordiebogen,
indeholder de tre økumeniske Symboler, den
uforandrede Augsburgske Konfession, Apologien for
den sidstnævnte, Luthers to Katekismer, de
schmalkaldiske Artikler og Konkordieformelen.

Konkret, i Filosofien det enkelte og
erfaringsmæssig givne i Modsætning til det almindelige
eller abstrakte. — I Grammatiken betegner et
konkret Substantiv et saadant, der er Navn
paa en for Sanserne fremtrædende Gjenstand,
medens det abstrakte Ord betegner noget, som ikke
kan opfattes med Sanserne, men blot tænkes.

Konkretioner. Med dette Navn mener man
at forklare visse Sammenhobninger af ensartet
Mineral, ligesom udsandrede fra omgivende uens
artet Masse, faasom Knuder og Knoller af Svovl
kis i Bergarterne, Knoller af Flint i Kridtlagene,
Boller af Anthrakonit i Alunskifer m. fl.)

Konkubinat, et Samliv mellem en Mand og
en Kvinde, som hverken staar i ægteskabeligt
Forhold til hinanden eller til nogen ellers. Kvinden
kaldes Konkubine. Efter den romerske Ret var
Konkubinat tilladt, og de af en saadan Forbindelse
udsprungne Børn havde endog under visse
Omstændigheder Ret til en Del af Faderens efterladte
Formue. Først længe efter Kristendommens
Indførelse blev dette Forhold forbudt (af Keiser Leo
Filosofen i det 9de Aarh.) I Middelalderen gjaldt
dog Konkubinat i Regelen for tilladeligt, ligesom
enkelte Landes Lovgivninger endnu (som f. Ex. den
franske) ingen Bestemmelse indeholder derimod.
Men i de fleste Lande er Forholdet nu forbudt;
paa enkelte Steder (f. Ex. i Tyskland) nøies man med
at lade Politiet skille de Personer, som paa denne
Maade lever sammen, medens paa andre Steder
Konkubinat er strafbart, saaledes i Norge, hvor det
er belagt med Bøder eller Fængsel, i
Gjentagelsestilfælde med Fængsel eller Strafarbeide i 5te Grad.

Konkurrence, Kappestrid, hvori Deltagerne
anstrenger sig for at overgaa hverandre, saaledes
naar det gjelder at erholde en Prisbelønning, et
Embede osv. Særlig bruges dog Ordet om
Kappestriden i Forretningslivet ved Varernes Frembyden
af Producenter og Handlende. Konkurrencen paa
alle Felter er Hovedprincipet i den naturlige
Ordning af de økonomiske Forhold, og dens fri
Udøvelse indenfor Lovens Grændser har i de fleste
Samfund fortrængt den gamle Monopol- og
Laugsordning. Men den bekjæmpes ikke blot af
Tilhængerne af denne foreldede Ordning, men ogsaa
af Socialisterne (s. d.), idet begge Partier
istedenfor det naturlige Forhold under Konkurrencens
Udvikling vil have et til en vis Grad kunstigt.
At Konkurrencen ogsaa kan føre til enkelte
uheldige Resultater kan ikke benegtes, uden at dens
store og heldbringende Betydning derfor i
væsentlig Grad kan nedsættes. — Konkurrere, kappes
med én eller andre om Opnaaelsen af noget. —
Konkurrent, en, som konkurrerer med andre.

Konkurs (egentlig Sammenløb, Sammenstød)
kaldes den Omgang, som indtræder, naar en
Person ikke ser sig istand til at fyldestgjøre de paa
ham hvilende Fordringer, og hans Bo derfor
af Skifteretten tages under Behandling for at
realiseres til Fordeling mellem Kreditorerne. I
Norge kan ifølge Lov af 6te Juni 1863 enhver,
som ikke ser sig istand til at fyldestgjøre sine
Gjeldsforpligtelser, selv overlevere sit Bo til
Konkursbehandling, ligesom enhver Fordringshaver kan,
hvis Skyldneren er Handelsmand, under Iagttagelse
af visse Regler, fordre hans Bo overleveret til
Konkurs, naar han ikke kan betale sin Gjeld.
Skifteretten besørger da Anmeldelsen offentliggjort, beskikker
en midlertidig Bestyrer af Boet og indkalder
Fordringshaverne til en Skiftesamling. Denne kan
godkjende den midlertidige Bestyrers Valg eller
vælge en anden, hvorhos den blandt
Fordringshaverne kan opnævne 2 eller 3 Mænd, som
Bestyreren i vigtige Tilfælde skal tilkalde for at
deltage i Beslutninger vedkommende Boet. Det
paaligger Bestyreren at søge at udfinde og
bevisliggjøre, hvad der tilhører Boet, samt varetage
dets og Fordringshavernes Tarv i enhver
Henseende. I Tilfælde af Tvist mellem Kreditorerne
indbyrdes eller mellem dem og Skyldneren
afgjøres denne ved Skifterettens Decision.
Konkursen bevirker i visse Tilfælde Omstødelse af
Skyldnerens tidligere Retshandler, som er til Skade
for Kreditorerne. Skyldneren kan, dersom han
ikke er istand til at ernære sig og Familie, indtil
videre i det første Aar erholde et maanedligt
Bidrag af Boets Midler til sin Underholdning.
Hvis han vil tilbyde Akkord, fremsætter han i
behørig Tid Forslag derom, og Bestyreren gjør
da Fordringshaverne bekjendte dermed, hvorpaa
disse ved Afstemning afgjør, om Tilbudet skal
antages eller ikke. I Tilfælde af, at
Akkordforslaget bliver antaget og af Skifteretten godkjendt,
erholder Skyldneren sit Bo tilbageleveret, og han
er derved befriet for al inden Konkursens

151

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free