- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
152

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Konkurs - Konkylier - Konnerud Verk - Konnetable. — Storkonnetablen - Konner. — Konnexion - Konnossement eller Ladebrev - Konon - Konrad (Konge og Keisere). — Konrad den første. — Konrad den anden, Salieren. — Konrad den tredie. — Konrad den fjerde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aabning stiftet Gjeld, som ikke ved Akkorden er
overtagen.

Konkylier, Skaller af Bløddyr, især Snegle.

Konnerud Verk, et sølvholdigt Bly- og
Kobberverk, som omkring Midten af det 18de Aarh.
var i Drift paa Gaarden Konnerud i Skouger,
Jarlsberg og Laurvigs Amt, men som igjen
nedlagdes efter 30 Aars Drift.

Konnetable (fr. Connétable), af det nylatinske
Comes stabuli, d. e. Staldgreve, oprindelig et
Hofembede hos de østromerske Keisere. Titelen blev
optagen ved de frankiske Kongers Hof, og dens
Indehavere blev Troppeanførere og andre
Embedsmænd. Fra det 12te Aarh. havde
Storkonnetablen (Connétable de France) Overbefalingen
over de kongelige Tropper og betragtedes i enhver
Henseende som den næste Mand efter Kongen i
hele Riget. Værdigheden ophævedes af Ludvig den
trettende 1627; den dukkede op igjen under det
første franske Keiserdømme, men forsvandt med
dette. — Af Ordet Konnetable kommer Konstabel
(s. d.).

Konner, forbunden, sammenhængende. —
Konnexion, Sammenhæng.

Konnossement eller Ladebrev, et Dokument,
som udstedes af en Skibsfører, der har modtaget
Varer som Fragtgods til Befordring med sit
Fartøi, og hvori han erkjender dette samt forpligter
sig til ved Fremkomsten at aflevere Varerne til
den, som paa Bestemmelsesstedet kan fremvise
Dokumentet og godtgjøre paa gyldig Maade at
være overdraget dette. Sædvanlig udfærdiges
Konnossementet i tre ligelydende Exemplarer,
hvoraf Skibsføreren beholder det ene,
Befragteren (Varernes Afsender) det andet, medens det
tredie pr. Post tilstilles den, som skal modtage
Varerne (Destinataren). Denne sidste betragtes
sædvanlig fra den Tid, da han har modtaget sit
Exemplar af Konnossementet, som Varernes
Besidder og kan overdrage Konnossementet til en
anden, endnu førend Varerne er fremkomne til
Bestemmelsesstedet. Dette sker ved Paategning paa
Dokumentets Bagside (Endossement). Ved den
oversjøiske Skibsfart bruges ofte 5 Exemplarer af
Konnossementet; de tre fordeles paa samme Maade,
som ovenfor nævnt, medens derhos ét sendes til
Fartøiets Reder og ét medfølger Varerne i
forseglet Omslag. Undertiden lyder Konnossementet
ikke paa nogen bestemt Destinatar, men kun „paa
Ordre“, og Skibsføreren maa da paa
Bestemmelfesstedet erholde Befragterens Ordre om, til hvem
Varerne skal afleveres. Endelig kan
Konnossementet ogsaa blot lyde paa Ihendehaveren, saa
at dets blotte Besiddelse er tilstrækkelig til at
bevirke Varernes Udleverelse ved Fremkomsten.

Konon, atheniensisk Feltherre, fik 408 f. Kr.
sammen med Alkibiades og Thrasybulos
Kommandoen over Athens Flaade og gjenvalgtes til
Strateg 407. Aaret efter blev han slaaet af
Kallikratidas ved Lesbos og indesluttedes i Mytilenes
Havn, hvorfra han udfriedes ved Atheniensernes
Seier ved Arginsuerne. Efter Slaget ved
Aegospotamos 405 flygtede han til Cypern og fik ca. 397
af Artaxerxes Kommandoen over en persisk Flaade
mod Spartanerne. 394 vandt han ved Knidos
en glimrende Seier over Pisandros, kom derpaa
de lilleasiatiske Steder til Hjelp og seilede til
Pirens, hvorefter han for persiske Penge
gjenopførte de „lange Mure“ mellem denne By og Athen.
Da Spartanerne gjennem Antalkidas havde gjort
Perserne Fredstilbud, sendtes Konon som Athens
Befuldmægtigede for at være tilstede ved
Underhandlingerne, men blev paa en forrædersk Maade
fængslet i Sardes. Efter nogle Beretninger blev
han henrettet, efter andre undkom han og døde
paa Cypern 389.

Konrad, Navn paa 1 tysk Konge og 3
tysk-romerske Keisere. — Konrad den første, af en
fornem frankisk Æt, valgtes efterat Karolingerne var
uddøde til Ludvig Barnets Efterfølger 911. Han
var tapper, men formaaede ikke at faa Bugt med
Urolighederne inden Riget og med de udenlandske
Fiender. Lothringen gik tabt til Frankrige, og
Hertug Henrik af Sachsen søgte han forgjeves at
undertvinge. Derimod fangedc han og henrettede
Hertugerne Erchanger og Berthold af Schwaben
og beseirede Hertug Arnulf af Baiern, som flygtede
til Ungarn, men snart vendte tilbage og fornyede
Kampen. Konrad beleirede ham forgjeves i
Regensburg 917, medens Ungarerne herjede Riget. Ved
sin Død 918 raadede Konrad Rigets Store til at
vælge Hertug Henrik af Sachsen til hans
Efterfølger, hvilket ogsaa skete. — Konrad den anden,
Salieren, valgtes til Konge efter Henrik den
anden 1024 og blev kronet i Mainz. Ved
Underretningen om, at et Parti i Italien søgte at sætte
Hertugen af Aqvitaniens Søn paa Tronen, gik
han 1026 over Alperne, ydmygede de oprørske
Stæder, lod sig i Mailand paasætte den italienske
Krone og kronedes i Rom af Pave Johan den
nittende til Keiser. I Nedreitalien gjenoprettede
han Freden og stadfæstede de der bosatte
Normanner i deres Len. I Tyskland gjorde
imidlertid flere af de Store Opstand, deriblandt Konrads
egen Stedsøn, Hertug Ernst af Schwaben; men
Keiseren vendte tilbage og dæmpede hurtig
Oprøret, hvorefter han sikrede Grændserne ved at
tvinge Ungarerne og Polakerne til Fred og
fordrev Grev Odo af Champagne, som havde
bemægtiget sig en Del af Burgund. Da Odo 1037
fornyede Krigen, faldt han ved Bar le Duc mod
Hertug Gozilo. 1034—36 gjorde Slaverne
Indfald i Nordsachsen, men blev drevne tilbage af
Keiserens Søn Henrik. Ved Efterretningen om
nye Uroligheder i Italien drog Konrad atter
derhen 1036, holdt streng Dom over de Oprørske og- [[** sic, overflødig bindestrek **]]
fængslede Erkebiskop Aribert af Mailand samt flere
Biskoper. Aribert undkom, og nu greb Mailand
til Vaaben; Keiseren beleirede Byen, men maatte
trække sig tilbage, efterat han i Leiren ved
Mailand 28de Mai 1037 havde udstedt en
Bestemmelse, ifølge hvilken ogsaa de mindre, ikke
umiddelbart af Kronen givne Len for Fremtiden skulde
være arvelige og ikke kunne fortabes uden ved
Dom. Efter at have afsat den tyranniske Hertug
Pandulf af Capua og forlenet Normannen Rainulf
med Aversa begav han sig paa Hjemveien, men
blev syg underveis og døde 1039. Han var en
klog og kraftig Fyrste, som med Held arbeidede
for Keisermagtens Udvidelse. Han efterfulgtes af
sin Søn Henrik den tredie. — Konrad den
tredie
, Søn af Fredrik af Schwaben, den første
Konge af det hohenstaufiske Hus, f. 1093, valgtes
efter Lothars Død (1137) paa uretmæssig Maade
af de rhinske Fyrster til tysk Konge 1138; Hertug
Henrik den stolte af Baiern og Sachsen, som var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free