Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Konrad (Konge og Keisere). — Konrad den første. — Konrad den anden, Salieren. — Konrad den tredie. — Konrad den fjerde - Konrad, Hertug af Schwaben, sædvanlig kaldt Konradin - Konrad af Marburg - Konrad af Würzburg - Konrektor - Konseil. — Konseilspræsident - Konsekration - Konsekvens. — Konsekvent - Konservativ. — Konservatisme - Konservator - Konservatorium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konrad
bleven forbigaaet ved Valget, blev nu af den nye
Konge opfordret til at afgive et af sine Hertug
dMmer; da han negtede at adlyde, erklceredes
han i Rigets Acht, og Sachsen blev af Kongen
givet til Albrecht af Astanien, Baiern til Mark
grev Leopold af Vsterrige. Henrik blev nM til
at lade Baiern i Stikken, men holdt sig i Sachsen
til sin Df<d 1139; 1142 sik hans SM Henrik
LMe dette HertugdMme. Baiern gik derimod ved
Leopolds Dpd over til hans Broder; men Henrik
den stoltes Broder Welf den sjette, som selv Mskede
at faa Baiern, optoa Kampen mod Hohensiauferne
og Markgreven af Vsterrige, udeN dog at have
Held med sig, da han spgte at undscette det be??
leirede Weinsberg, som Konrad og hans Broder
Fredrik indtog 1140. Samtidig udbr^d Urolig
heder i Italien og Kongens Hjelp paakaldtes, men
han havde hverken Lyft eller Anledning til at blande
sig i Sagerne. Derimod besluttede han ved Efter
retningen om Edessas Erobring og ovfordret af
Bernhard af Clairvaux at gjf??re et Korstog til
Palcrstina. Han lod sin mindreaarige SM Henrik
valge til sin Efterftlger og gav ham Erkebiskop
Henrik af Mainz til Formynder, forsonede sig med
Welf, som blev med paa Toget, og tiltraadte dette
med 70,000 Mand. 1147 blev han slagen ved
Ikonium og maatte 1148 vende tilbage med ufor
rettet Sag og efter at have mistet sin Herr. Welf,
som tidligere var vendt hjem, havde fornyet
Fieudtlighederne, men blev 1150 slagen ved Floch
berg af den unge Konge Henrik. Henrik LMe
begyndte nu ogsaa at gj^re Krav paa Baiern, og
Kongens Svoger, den polske Hertug Vladislav,
kom med BM om Hjelp mod sine Brpdre, som
havde fordrevet ham. Under Rustningerne til et
Tog til Italien d^de Konrad 1152 og efterfulgtes
af sin BrodersM Hertug Fredrik af Schwaben
(Fredrik den ftrste, Barbarossa). — Konrad den
fjerde, Søn af Fredrik den anden, blev 1237
ifplge Faderens Bnste valgt til Konge og fprte
under hans Fravoer i Italien Regjeringen i Tyst
land med Kraft og Klogstab. 1238 bragte han
Faderen Hjelpetropper til Italien, holdt derpaa
1239 en Rigsdag i Eger, hvor de fleste, ogsaa
geistlige Fyrster, erklcrrede sig for den nylig for
anden Gang af Paven banlyste Keiser. 1241
rustede Konrad sig for at sl??a Mongolerne tilbage,
da de truede Tyskland, men deres Tilbagetog gjorde
haus Indgriben un??dvendig. Kort efter begyndte
enkelte Fyrster at falde fra Keiseren, og Henrik
Raspe (s. d.) valgtes 1246 til Konrads Modkonge
og understMedes af Paven. Konrad tabte s. A.
et Slag ved Frankfurt mod Henrik, som dog alle
rede dFoe 1247. I hans Sted valgtes Grev Vil
helm af Holland, som 1251 vedOppenheim nMe
Konrad til at trakke sig tilbage. Da imidlertid
Keiser Fredrik 1250 var dch i Italien, opgav
Konrad at fortsatte Kampen i Tyskland og gil til
Italien for i det mindfte at redde sit Arverige,
Apulien, som han ogsaa underkaftede sig ved sin
Broder Manfreds Hjelp. 1253 erobrede han
Neaftel, men dFde allerede 1254, 26 Aar gammel.
Konrad, Hertug af Schwaben, sædvanlig kaldt
Konradin, Søn af Kong Konrad den fjerde,
var ved Faderens Død kun 2 Aar gammel. Han
blev opdragen ved sin Onkel Ludvig af Baierns
Hof; da et falskt Rygte om hans Død naaede
Manfred, gjorde denne sig til Konge af Sicilien,
Konservatorium
men bestemte sig siden til at erkloere Konradin for
sin EfterMger. Paven gav imidlertid Sicilien til
Karl af Anjou. som efter Manfreds Dch 1266
tog det i Besiddelse. Men Italienerne blev kjede
af Franskmændenes Herredømme og indkaldte den
retmæssige Tronarving Konradin, som 1267 gik
over Alperne med 10,000 Mand. Paven satte
ham i Ban, men Tilhængere flokkede sig om ham,
flere Byer i Øvreitalien, sluttede sig til, og en
Opstand Paa Sicilien til Fordel for ham havde
god Fremgang. Han feirede over Fransimandene
ved Ponte-di-Valle; men i August 1268 blev han
slagen ved Tagliacozzo, fangen og kort efter hen
rettet i Neapel. Han delte sin Faders Kjarlighed
til Poesien, og to af hans Digte er endnu opbe
varede. — Med ham uddøde Hohenstauferne.
Konrad af Marburg, berygtet tysk
Kjættermester, var Skriftefader hos Landgrevinde
Elisabeth af Thüringen og blev 1232 Inkvisitor. Han
gjorde sig forhadt ved sin Grusomhed mod
Anderledestroende og satte Kronen paa sin Frækhed ved
at angribe Grev Henrik af Sayn, paa hvem han
lod Haaret afrage. Paa Tilbageveien fra Retten
i Mainz, hvor han var bleven dømt for denne sin
Bedrift, blev han 1233 overfalden og ihjelslaaet af
nogle Adelsmænd.
Konrad af Würzburg, tysk Digter i Middel
alderen, d. 1287, stuttede sig til Gotfried af Stras
burg og var en stor Mester i Sprogets Behand
ling. Fortrinligst er hans mindre Fortellinger
paa Vers.
Konrektor, Andenlærer ved en lærd Skole.
Konseil (fr. conseil, udt. Kongsei), Raad; især
en Fyrstes Statsraad. — Konseilspræsident,
Førsteminister, Ministerpræsident.
Konsekration, Indvielse, især Brødets og
Vinens i Nadverden, ved at Indstiftelsesordene
messes og Korsets Tegn gjøres over Brødet og
Vinen.
Konsekvens, Følgerigtighed; den Egenskab ved
f. Ex. et videnskabeligt System, at alle dets enkelte
Sætninger afledes af samme Princip. Man taler
om Konsekvens i ens Handlemaade, naar hans
Handlinger og Optræden i det hele staar i
fornuftig Sammenhæng indbyrdes og med hans
Grundsætninger. En saadan Handlemaade kaldes
konsekvent.
Konservativ, egentl. som bevarer, opretholder
noget, kaldes i Politiken den, som vil opretholde
det bestaaende og derfor modscrtter sig Forandringer.
— Konservatisme, de Konservatives politiske
Retning.
Konservator, Bestyrer eller Opsynsmand for
en videnskabelig (især naturvidenskabelig) Samling.
Konservatorium, egentl. Bevarelsesanstalt,
bruges nu som Betegnelse for en høiere
Læreanstalt for Musik. Saadanne Musikskoler opkom
først i Italien; i Neapel var der i sin Tid ikke
mindre end 4 Konservatorier, af hvilke
Conservatorio di Sta. Maria di Loreto, grundet 1537 af
Presten Giovanni di Tappia, var det ældste og
berømteste. Det havde i Gjennemsnit over 200
Elever. Nu findes i Neapel kun ét Konservatorium,
„Real Collegio di musica“; et stort
Konservatorium oprettedes 1809 i Mailand. Den mest
berømte og ansete af alle deslige Anstalter er for
nærværende Konservatoriet i Paris, som
nedstammer fra den 1784 oprettede <i>Ecole royale de chant
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
