- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
156

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Konstantin den anden (romersk Keiser). — Konstantin hed endnu 9 Keisere i det græske Keiserdømme (s. d.) - Konstantin Nikolajevitsch (Storfyrste) - Konstantin Pavlovitsch (Storfyrste) - Konstantine (Departement). — Konstantine, i Oldtiden Karta eller Kirtha, hos Romerne Cirta (Hovedstad) - Konstantinopel, kaldes af Tyrkerne Stambul. — Konstantinopels Historie i Oldtiden se Byzants - Konstantius (Keisere). — Konstantius Chlorus. — Konstantius den anden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fiendtligheder mod sin Broder Konstans, men blev
340 dræbt efter at være lokket i et Baghold ved
Aqvileia. — Konstantin hed endnu 9 Keisere i
det græske Keiserdømme (s. d.).

Konstantin Nikolajevitsch, russisk
Storfyrste, Søn af Nikolaus den første og Broder af
Alexander den anden, f. 1827, blev allerede som
Barn udnævnt til Storadmiral af Rusland og
opdroges som Følge deraf for Sjøvæsenet. 1848
viste han Tapperhed i det ungarske Felttog og
kommanderede under Krimkrigen Flaaden i
Kronstadt. Han viste liberale Grundsætninger og
samlede mange Ligesindede om sig; hans Udtalelser
som Medlem af Kommissionen for Livegenskabets
Ophævelse bevirkede, at Keiseren bevægede ham til
for en Tid at gaa paa Reiser, 1862 blev han
Statholder i Polen og søgte forgjeves ved at vise
en Del Imødekommenhed at vinde Polakerne. Den
paa WielopolskiS Raad iverksatte Konskription
fremkaldte Opstanden af 1863; Konstantin nedlagde
s. A. sit Embede, opholdt sig derpaa paa Krim og
i Tyskland og vendte 1864 tilbage til Petersburg,
hvor han 1865 blev Præsident i Rigsraadet. 1881
vaktes der Mistanke mod ham og især mod hans
Søn Nikolaus for at staa i Forbindelse med
Nihilisterne; han blev fjernet fra sine Embeder og
forvist fra Hovedstaden, medens Sønnen blev sat
paa Dünaborgs Fæstning og derfra i Juni
transporteret til Turkestan.

Konstantin Pavlovitsch, russisk Storfyrste,
Søn af Keiser Paul den første, f. 1779, d. 1831,
tjente 1799 med Udmærkelse i Italien under
Suvarov og viste 1805 stort personligt Mod i Slaget
ved Austerlitz. 1812—14 ledsagede han Alexander
den første paa hans Felttog, var tilstede ved
Wiener kongressen og blev derpaa Generalissimus
over de polske Tropper. 1822 havde han ved et
hemmeligt Dokument fraskrevet sig Tronfølgen;
ved Alexanders Død 1825 blev han udraabt til
Keiser i Petersburg, men negtede at modtage
denne Værdighed, som derfor gik over til hans
yngre Broder Nikolaus. Selv vedblev han at
vare Vicekonge i Polen, hvor der imidlertid paa
Grund af haus strenge Militærregimente herskede
stor Misfornøielse med ham. 1830 kom det til
Opstand i Warschau; tyve bevæbnede Kadetter
trængte ind i Storfyrstens Bolig, men han reddede
sig ved Flugten. Efter Insurrektionens Seier gik
Konstantin med de russiske Tropper til Grændsen
og overtog efter Diebitsch’s Ankomst Kommandoen
over Reservearméen, men døde allerede 1831.

Konstantine, Departement i den franske
Besiddelse Algerien, 4,966 Kv.mil stort, med 1,016,000
Indb. — Hovedstaden Konstantine har ca.
35,000 Indb., deriblandt ca. 8,000 Franskmænd
og over 4,000 Jøder. Industrien er mindre
betydelig end tidligere, men leverer endnu gode
Læderarbeider og farvede Tøier; Handelen med
Korn, Mel, Uld, Silke, Læder og Vin er betydelig.
I og ved Byen findes mange romerske Ruiner.
— Konstantine var i Oldtiden en betydelig By i
Numidien og hed Karta eller Kirtha, hos
Romerne Cirta. Den var en Tidlang Residens
stad og blomstrede især under Micipsa. Under
Romernes Herredømme begyndte den at forfalde,
blev 311 ødelagt, men gjenopbyggedes af
Konstantin den store, efter hvem den fik Navn. I
Middelalderen var den en særdeles blomstrende
Handelsstad. 1837 blev Byen erobret af
Franskmændene.

Konstantinopel, Hovedstad i det tyrkiske Rige
og Sultanens Residens, kaldes af Tyrkerne
Stambul. Den ligger under 41° n. B. og 46′ 40° [[** sic, trykkfeil? **]] ø. L.,
paa en trekantet Landtunge ved Indgangen til
Bosporos, hvorfra en smal Havbugt, „det gyldne
Horn“, strækker sig ind mellem Byen og dens
Forstæder og afgiver en ypperlig Havn.
Indbyggerantallet angives til 600,000. Den egentlige By
omgives af en Mur, som mod Landsiden er
tredobbelt og har 26 Porte. Terrænet er bakket og
Byen derfor bygget i Terrasser, hvorfor den med
sine mange Moskéer, Taarne, Haver og Lunde yder
et broget og pragtfuldt Skue, som neppe overgaaes
af nogen By i Verden. Dog var en stor Del af
den indre Stad indtil for ikke mange Aar siden
slet bebygget med smale og smudsige Gader og
lave Træ- og Lerhytter; men siden de store
Ildebrande 1865—66 er der indtraadt en betydelig
Forandring til det bedre, idet Gaderne er udvidede og
hele Kvartaler blevne mere tidsmæssig bebyggede.
Til de mærkeligste Bygverker i den egentlige
By hører: det gamle og det nye Serail, den
prægtige byzantinske Sofiakirke (nu Moské),
Sultanerne Solimans, Ahmeds, Mehemeds, Mahmuds,
Selims og fleres Moskéer, flere store Cisterner og
de af Keiserne Valens og Justinian byggede
Vandledninger, som endnu er i Brug. Paa den gamle
Hippodrones Plads (nu Atmeidan, d. e.
Hestepladsen) staar to Obelisker, og flere af de til Ære
for de gamle Keisere reiste Søiler staar endnu.
Af de talrige Forstæder, som dels ligger paa den
europæiske, dels paa den asiatiske Side af
Bosporos, kan især mærkes Pera, Galata, Kabatasch
med det storartede Palads Dolma-Bagdsche,
Therastia, Bujukdere og Top-Khaneh paa den
europæiske og Skutari og Kadikøi paa den asiatiske
Side. Paa hele det til Hovedstaden med dens
Forstæder hørende Terræn findes (1877) 163,836
Huse, deriblandt 198 Kaserner og Vagthuse, 674
Moskeer, 519 tyrkiske Skoler, 65 Bibliotheker, 231
Derwischklostre, 169 Kirker og Synagoger osv.
De fleste kristne Nationer har egne Hospitaler.
Af høiere Dannelsesanstalter findes en Krigsskole,
en Artilleri- og Ingeniørskole, en Sjøkrigsskole,
en medicinsk Skole m. m. — Byens Industri
beskjeftiger sig med Forarbeidelsen af Lædervarer,
Tepper, Broderier, Vaaben, Parfumerier og
Tobakspiber. Handelen er paa Grund af den ypperlige
Beliggenhed og den rummelige og sikre Havn meget
betydelig og drives mest af Græker og Armenier.
Aarlig løber ca. 15—16,000 Skibe af alle Nationer
ind og ud. — Om Konstantinopels Historie i
Oldtiden se Byzants. Efterat Byen var bleven
Hovedstad i det romerske Rige, blomstrede den op og
blev smykket med mange pragtfulde Bygninger.
Dette vedvarede ogsaa efter Rigets Deling, da
den blev det østromerske (græske) Riges Hovedstad.
Den delte Rigets Skjebne gjennem Middelalderen
og blev 1453 indtagen af Tyrkerne, efterat den i
det hele siden sin Grundlæggelse var bleven
beleiret 29 Gange og erobret 8 Gange.

Konstantius, Navn paa to romerske Keisere.
Konstantius Chlorus valgtes 292 til
Medregent af Diokletian og Maximian efter allerede
at have udmærket sig i flere Krige. Han fik Gallien,
Spanien og Britannien, i hvilket sidste Land han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free